Selv om solen allerede så småt var ved at gå ned, besluttede min Skat og jeg alligevel, at vi ville gå en tur igennem skoven og over til "vores" ænder. For dels skal ænderne helst ikke have nogen som helst mulighed for at glemme os og dels havde vi lidt gammelt brød, som vi meget gerne ville dele med dem.
Vi gik vores helt normale tur, hvilket vil sige, at vi gik ad stien …
… langs med skolen på den ene side og et parcelhukvater på den anden side.
Allerede da vi nærmede os skoven, kunne vi se, at den er begyndt at syne mere bar og åben …
… for selv om det langt fra er alle træerne, der nu har mistet deres blade …
… er trækronerne meget langt fra så tætte …
… som de var for bare en måneds tide siden.
Vi forlod skoven, før vi gik igennem et parcelhuskvarter for at komme hen til stien …
… der fører direkte hen til dammen …
… og "vores" ænder, som blev glade for at se os eller rettere skrevet som blev glade for at se posen med det brød, vi havde med til dem …
… i dag var de sultne og det var godt, at vi var to til at fordre dem. For de havde mere end travlt med at forsyne sig og den ene af andrikkerne kom så tæt på mig, at han snappede brødet, som jeg holdt imellem mine finger. Så jeg kan vist nok roligt skrive, at han blev håndfodret af mig.
😉
Lige pludseligt var der bare ikke mere brød tilbage og så var det lige som om, min Skat og jeg ikke længer var så interessante at "tale" med og derfor fik ænderne travlt med at komme ned i vandet igen …
Min Skat og jeg forsatte igennem parcelhuskvarteret og vi gik hen til indgangen til kolonihaveområdet …
… hvor vi fik øje på en frysende due …
… der sad på et fuglehus, som hænger højt oppe i et træ, imens den pustede sig op for at holde varmen.
Solen var nu ved at gå ned og det begyndte at gå lidt for hurtig, da den gemte sig bag en sky …
… vi forlod kolonihaveområdet og vi forsatte af stien …
… der har skoven og skolen på den ene side samt villakvarteret og plejecentret på den anden side …
… vi gik hen til Fakta i Østervang Centret ( center er måske nok for meget at kalde det, der er en Fakta, en kinesisk restaurant, en lille spillehal og så en bodega ), hvor vi handlede lidt ind, før vi gik hjem.