Dagsarkiv: tirsdag, 17. februar 2009, 21:00

Lyserød hæklet pynte hagesmæk


Hverdagen, Håndarbejde.

I lørdags gik jeg i gang med at tømme en af de fem endnu ikke udpakket flyttekasser, som vi desværre stadigvæk har stående i vores stue. For jeg vil meget gerne meget snart have dem tømt. Dels fordi det ikke lige frem hverken hygger eller pynter at havde nogle flyttekasser stående i en stue og dels fordi jeg ved, at de alle som en indeholder ting, som jeg skal bruge, når jeg igen får det fornødne overskud til at være kreativ. Det er altså ikke særligt sjovt, nu, hvor jeg så småt er begyndt at have dette overskud, at jeg så ikke lige kan finde det, som jeg skal bruge.

Jeg troede faktisk ikke, at jeg havde mere garn liggende, som ikke allerede var kommet på lager, ud over det, som jeg købte under vores lokale Panduro Hobbys ophørsudsalg, men jeg blev lidt klogere … for det gik op for mig, at der altså også var garn i den flyttekasse, som jeg var gået i gang med.

Da den indeholdte nogle både små og lidt større rester fra nogle tidligere hækle- og strikkeprojekter samt nogle få hele nøgler garn, som jeg har fået eller som jeg har haft i overskud. Blandt andet var der et nøgle lyserødt "id. 8/4 bomuldsgarn", som jeg er kommet til at omdanne til endnu en lille pynte hagesmæk i forklæde facon …

2009/02/17/301.jpg

… der er endnu en gang tale om et 100% eget design og jeg har brugt et nøgle lyserødt ( farve nummer 407749 ) "id. 8/4 bomuldsgarn" ( 100% bomuld ) fra Coop Danmark, som jeg tror, at jeg har købt i den lokale Kvickly inde i Algade, men det kan også godt være, at jeg har købt det i Kvickly på Herlev Torv, hvis jeg da ikke har fået nøglet forærende af min veninde over på Bornholm, da hun ryddede op i sit garnlager, lige før hun flyttede derover.

Så dermed fik jeg så lige en pynte hagesmæk i forklæde facon mere på lager. For det er jo altid skønt at havde nogle forskellige små ting liggende på lager, så jeg kan tage af dem, hvis jeg sådant lige pludseligt samt mere eller mindre helt uventet skal af med en lille gave.

Dette er også en af årsagerne til, at jeg lige for tiden har sådant cirka rundt regnet tyve par grydelapper i forskellige farver og med forskellige motiver liggende på lager. En anden af årsagerne er jo, at jeg allerede er godt i gang med fremstillingen af indeværende års julegaver.

😉

Ingen jeg gik i gang med at hækle den overfor viste pynte hagesmæk i forklæde facon, ryddede jeg for øvrigt op i de øvrige garnrester, som lå i den omtale flyttekasse, så jeg nu – så vidt jeg ved – har fået alle mine garnrester samlet i den samme grå SmartBoks – den uden for nummer – som står ude på altanen. De hele nøgler garn er dog blevet fordelt over de øvrige tolv SmartBokse, lige som de er blevet skrevet ind i de tilhørende regneark.

En smuk dag


Hverdagen.

Det har virkelig været smukt vejr i dag. Godt nok har det været meget koldt, men solen har skinnet fra en høj klar blå skyfri himmel og man har kunnet høre, at de små fugle er begyndt af komme i forårs humør samt på frierfødder, for de har sunget flere gange i løbet af dagen.

🙂

Dagens solnedgang over Holbækmotorvejen klokken cirka 17:05 …

2009/02/17/201.jpg

… klokken cirka 17:10 …

2009/02/17/202.jpg

… klokken cirka 17:15 …

2009/02/17/203.jpg

… klokken cirka 17:25 …

2009/02/17/204.jpg

… og klokken cirka 17:40 …

2009/02/17/205.jpg

… som jeg oplevede og fotograferede den fra det lukkede vindue i vores arbejdsværelse samtidigt med jeg talte i mobiltelefon med Poul.

🙂

Jeg nåede ikke ud at gå en tur i det fine vejr i løbet af formiddagen. Til gengæld nåede jeg at bruge det meste af dagen på at rydde op og dermed fik jeg ikke alene tømt en flyttekasse, men jeg fik også stort set alt dens indhold lagt på plads. Lidt sund har jeg dog været i dag, for efter min Skat var kommet hjem fra arbejdet, var vi begge to ude at løbe en kort tur, da det er vores restrukturering uge i denne uge.

På rødder


Hverdagen.

Det ser ud som om, at de af vores potteplanter …

2009/02/17/101.jpg

… der står på svæve hylden over miniovnen i vores køkken, står på rødder. Sådant at de rigtigt kan komme til at mærke alt det livgivende lys samt især varmen, som solens stråler lige nu sender ind af det lukkede køkkenvindue.

Måske skulle jeg gøre dem selskab, så jeg også kan få glæde af solens stråler og deres så småt begyndende magt til at give ikke kun lys, men også varme.

😉

Jeg længest efter foråret samt sommeren, og især hvis de kommer til at vise sig fra deres mest charmerende og varme side af.

God morgen tirsdag


Hverdagen.

Dagen solopgang over Holbækmotorvejen klokken cirka 7:30 …

2009/02/17/001.jpg

… klokken cirka 7:35 …

2009/02/17/002.jpg

… klokken cirka 7:40 …

2009/02/17/003.jpg

… klokken cirka 7:45 …

2009/02/17/004.jpg

… klokken cirka 7:50 …

2009/02/17/005.jpg

… og klokken cirka 7:55 …

2009/02/17/006.jpg

… som jeg oplevede og fotograferede den fra det åbne vindue i vores badeværelse, hvilket var en ret så kold fornøjelse, da udendørs temperaturen lige nu her i Roskilde er minus 8,1 grader. Til gengæld kan vi glæde os over, at solen i følge DMI stod op klokken 7:33 og at den går ned igen klokken 17:19. Dermed er dagens længde tiltaget med 2 timer og 49 minutter. Så dagene bliver altså længere og længere også selv om de bestemt ikke er blevet varmere.

🙂

Det har sneet igen i nat godt nok ikke ret meget, men fordi temperaturen er under frysepunktet, er det blevet liggende og derfor er det hele hvidt og kønt …

2009/02/17/007.jpg

… der ude lige nu. Hvor jeg sidder trygt og godt inde i varmen, imens jeg arbejder ved min computer, men det kan godt være, at jeg senere på formiddagen vover mig udenfor sammen med min kamera. For måske kan vi i fællesskab tage nogle "få" kønne billeder med både sne og sol, som kan dokumentere vinterne anno februar 2009.