Arkiver

Hverdag igen


Hverdagen.

Lige så meget som vi begge to har haft glædet os til vores ti dage lange påskeferie, lige så hurtigt er den desværre gået.

🙁

Det er hverdag igen. Min Skat er tilbage på sit arbejde og jeg er igen i gang med min jobsøgning.

Den eneste formildne omstændighed, ved det er hverdag igen, er, at det er tirsdag og der dermed kun er fire dage til, det igen er weekend og for mit vedkommen til, jeg kan tage hul på en fire uger og tre dage lang ferie. Da jeg stadigvæk har 22 feriedage ( som jeg skal nå at holde inden den 1. maj i år ) tilbage.

Så derfor holder jeg ferie fra og med mandag den 31. marts samt til og med onsdag den 30. april. Det bliver vildt skønt ikke at skulle stå til rådighed for hverken min a-kasse, diverse vikarbureauer samt Jobcenteret, men at jeg derimod med god samvittighed kan bruge dagene på lige præcist det, som jeg har allermest lyst til.

Så håber jeg på, min Skat får mulighed for at holde nogle flexfridage i løbet af april måned, så vi kan få nogle fridage sammen.

🙂

Det har været en god påskeferie, som vi har haft i år. Vi har selvfølgelig nået alle de mange daglige gøremål så som at få aflivet en god håndfuld af diverse små og mindre hængepartier, gøre rent, handle ind, rydde op, vaske og stryge en hel del tøj samt besøge Farmor, men vi har også nået at få en på opleveren, da vi i onsdags var en tur på Geologisk Museum samt at bruge tid på bare at være kærester.

🙂

Jeg har virkeligt nydt, at vi stort set hver morgen og aften i hele vores påskeferie har haft tid til at putte os ind til hinanden samt ligger og småsnakke eller bare nyde, at vi har hinanden . At der i løbet af dagene har været tid til imellem de mange gøremål at stoppe op og give hinanden et kram, et kysse eller slet og ret bare fortælle hinanden at "Jeg elsker dig min Skat !".

Den er jo desværre den slags små ting, som man i den travle hverdag ikke lige nå at finde tid til og det er jo lige præcist disse små ting, som er så vigtige at huske i det daglige samt som gør, at man lever og ikke bare er i live.

🙂

Udenfor er solen …

2008/03/25/001.jpg

… så småt ved at stå op og hvis vejret holder, hvad det lover lige nu, så får vi en smuk, men nok også en noget kold dag i dag.

🙂