Vi har godt nok besøg Geologisk Museum en gange før, det var i vores forårsferie sidste år, men dengang nåede vi kun at se halvdelen af musset og derfor tog vi derind igen i dag.

Klokken cirka 13:00 ankom vi til Geologisk Museum …

… som ligger på Øster Voldgade i nummer 5 og 7 i København. Det er tæt på Nørreport Station og med både Botanisk Have, Botanisk Museum, Rosenborg Slot samt Statens Museum For Kunst som naboer. Vi var så heldige, at vi fik en parkeringsplads til bilen inde i museets gård.

🙂

Geologisk Museum, som indtil 1976 hed Mineralogisk Museum, hører sammen med Botanisk Have og Botanisk Museum samt Zoologisk Museum under Det Naturvidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet.

Geologisk Museums samlinger har rødder helt tilbage til 1600tallet, hvor en betydelig interesse for medicin og naturvidenskab førte til oprettelsen af de første "naturaliekabinetter" i Danmark. De hed henholdsvis Det Kongelige Kunstkammer og Museum Wormianum.

En 218 kilo tung sølvstuf fra Kongsberg ( den er i dag udstillet i Mineralsal nummer 1 ) er en af de ganske få museumsgenstande, der med 100% sikkerhed stammer helt tilbage fra Det Kongelige Kunstkammer.

Som egentligt universitetsmuseum kan Geologisk Museum føres tilbage til 1772, hvor "Universitetets Nye Natural Theater" blev indviet i Kommunitetsbygningen i Nørregade. Her forblev museet i de næste 120 år. I denne periode voksede samlingerne betydeligt blandt andet ved tilgang af kongelige og private samlinger. Her i blandt de værdifulde samlinger fra Christian den ottendes "2. Particulaire Mineralcabinet".

En skelsættende begivenhed i Geologisk Museums historie indtraf i 1810, hvor grev Joachim Godske Moltke købte universitetets mineralogiske og zoologiske samlinger, hvorefter han forenede dem med sin faders betydelige samlinger og skænkede det hele tilbage til universitetet sammen med 200 rigsdaler årligt til museets drift og samlingernes videre forøgelse. Museets navn blev herefter "Grev Moltkes Universitetet tilhørende Mineralogiske Museum".

I 1893 flyttede Geologisk Museum ud til Østervold, hvor en ny bygning blev opført til at rumme både Mineralogisk Museum og Universitetets Kemiske Laboratorium. Få år efter kunne de første udstillingssale åbnes for publikum.

I 1962 flyttede kemikerne dog fra bygningen og geologerne overtog hele Østervold 5 og 7. Siden da er både Grønlands Geologiske Undersøgelse og det nuværende Geologisk Institut, som begge har deres rødder i dette hus, også flyttet, hvorefter Geologisk Museum nu fylder hele bygningskomplekset.

Geologisk Museum er i kraft af sin historiske baggrund og sin nuværende funktion som nationalmuseum for dansk geologi centralt placeret såvel i den danske museumsverden som inden for dansk geologisk forskning. Forskningsindsatsen, som foregår i et tæt internationalt samarbejde, har stor faglig spændvidde med hovedvægten lagt inden for de geologiske forhold i Danmark og i det nordatlantiske område med Grønland i første række.

🙂

Efter vi havde anbragt vores overtøj samt min takse i et aflukket garderobeskab, startede vi vores besøg på Geologisk Museum med at se på udstillingen om Solsystemet.

Udstillingene er fordelt over tre rum og i det første rum fortælles der om tiden frem til og med Solsystemets opståen. Her kan man blandt meget andet lære om, hvor de forskellige grundstoffer er dannet. Som for eksemple at guld er dannet i gigantiske supernova eksplosioner.

Rummet byder desuden på verdens største meteoritskive, da der er udstillet en cirka 5 centimeter tyk skive af Agpalilik meteoritten fra Grønland.

I det andet rum …

… handler det om Solsystemets planeter, måner og asteroider. Der er udstillet meteoritter fra Mars, Månen samt asteroiden Vesta og der fortælles blandt meget andet om de danske eksperimenter, der i øjeblikket kører rundt på to amerikanske rovere på Mars.

I det tredje rum …

… handler det om meteoritterne. Her kan man blandt andet se alle typer for meteoritter fra fjerne afkroge i Solsystemet. På videoskærmene kan man blandt andet se, hvordan man søger efter meteoritter på Antarktis samt hvad der sker, når en meteorit falder ned.

🙂

Vi forsatte vores besøg på Geologisk Museum med at se dets udstilling om Vulkaner …

… her sættes der fokus på vulkanernes dannelse, deres form, deres opbygning samt deres betydning for menneskerne. Vulkaners form er afhængig af hvilken slags lava og aske de udsender.

Vulkanernes ødelæggende kræfter har længe været kendt af menneskerne, men nedbrudt aske fra vulkaner ligger også til grund for noget af den mest frugtbare landbrugsjord på Jorden. I mange kulturer er obsidian, som er vulkansk glas, blevet brugt til at fremstille redskaber af, ligesom flintesten blev det i oldtiden i Danmark.

I udstillingen om vulkaner er der blandt andet udstillet flere former for lava …

🙂

For at komme frem til de næste udstillinger, skulle vi op til museets første sal, hvilket sker via den ene af bygningens to trapperotunder …

… der blev udsmykket med berømte kunstværker af Per Kirkeby i 2004.

Disse to trapperotunder er en oplevelse i sig selv. Vi var lige så facineret af dem, som vi var over udsmykningen af lofterne i Ny Carlsberg Glypoteket, da vi besøgte det sidste år i vores forårsferie.

Hvordan mom man nu får det flotteste billede af denne trapperotunde ? …

… der er udsmykket af Per Kirkeby. Han er oprindeligt uddannet geolog og han har derfor haft en særlig interesse i opgaven med at udsmykke denne trapperotunde …

… der er to etager høj. Udsmykningen blev færdig i 2004 og viser geologien fra en feltgeologisk synsvinkel, en rå og moderne pendant til Oscar Matthiesens videnskabelige verdensbillede, som kan se i mussets anden trapperotunde.

🙂

På første sal startede vi med at gå igennem udstillingen om Menneskets Udvikling …

… hvor man via fossile rester samt redskaber, som er blevet efterladt af vores fjerne forfædre, kan se udviklingen fra abe til menneskeabe …

… samt den videre udvikling fra menneskeabe til menneske.

Vi kom også til at stå ansigt til ansigt med en særdeles livagtig rekonstruktion af Peking-mennesket…

… en cirka 300.000 år gammel og fjern slægtning til os.

Peking-menneskene har tilsyneladende behersket ilden og brugt den både som varmekilde og ved tilberedning af kosten. Dog er der for nylig nogle forskere, der har sået tvivl om, hvorvidt der virkelig er fundet aske og knogler med brændte skorper.

De fundne dyreknoglerne viser i øvrigt, at området på det tidspunkt husede blandt andet bjørne, bøffeler, heste, hyæner, næsehorn og sabelkatte. De fleste af dyrene er vel blevet nedlagt som jagtbytte og slæbt med hjem til hulen, hvor de er blevet tilberedt og derefter spist.

Hele vejen igennem udstillingen kan man også se gode eksempler på de redskaber …

… som datidens mennesker brugte i deres hverdag. Udstillingen viser også skeletter og andre fossile rester af nogle af de dyr, der levede samtidigt med menneskene under istiderne, da man både kan se rester af en hulebjørn, en uldhåret mammut, et uldhåret næsehorn og en sabelkat.

🙂

I Geologisk Museum udstillingen om Minedrift finder man en meget sjælden samling af mere end 200 år gamle minemodeller …

… som blev købt i Tyskland i 1797. Modellerne har været brugt på universitetet til at undervise i bjergværks samt minedrift. Hver enkelt lille model er et meget detaljeret kunststykke af minutiøst bemalet papmache og træ med små figurer af bjergværksarbejdere.

Der er også vist fotografier samt tegninger …

… af minearbejdernes hverdag.

🙂

Så var vi nået til udstillingen om Jordens Middelalder, som er perioden fra cirka 250 til 65 milioner år siden, hvor de Forhistoriske Hvirveldyr levede …

… den gang fandes der en mangfoldighed af krybdyr både i luften, på land og i vandet. I Udstillingen kan man se kranier af mange forskellige dinosaurer for eksempel de kendte næsehornsøgler og den frygtindgydende rovdinosaur Albertosaurus.

Udstillingen rummet blandt andet også denne afstøbning af et helt skelet af en plesiosaurus …

… med sin langstrakte hals. Den er en såkaldt svanøgle, som levede i den periode, som vi i dag kalder for Tidlig Jura. Originalen er fundet i Englang.

Man kan også se en model af en flyveøgle …

… som hedder pteranodon. Den hænger oppe under loftet og den er fra Øvre Kridttid.

Ingen af disse flyvende og havlevende krybdyr var dinosaurer selv om gruppen af flyveøgler var ret så nært beslægtet med dinosaurer- og fugle-gruppen.

Der er også en mulig forklaring på "Tomrummet efter dinosaurerne" …

😉

I udstillingen om Olie og Gas …

… kan man se om den geologiske baggrund for tilstedeværelsen af gas og olie i Nordsøen samt om det historiske forløb før olieeventyret kunne begynde.

Endvidere forklarer udstillingen, hvordan man både praktisk og teknisk søger efter olie og derefter henter det op af undergrunden.

🙂

Så var vi nået til den anden af museets to trapperotunder …

… der blev udsmykket med berønte kunstværker af Oscar Matthiesen i 1907.

Det er på første salen i denne trapperotunde, man finder særudstillingen Månedens Mineral og denne månedes mineral er Beryl, som er en violet kvartsvarietet, der krystaldruser i vukanske bjerarter.

Denne druse …

… der vejer 40 kilo er fundet i Rio Grade do Sul i Brasilien.

🙂

Efter en kort introduction gik vi ind i et meget mørkt kammer, som rummer Geologisk Museums udstillingen om Fluorescerende Mineraler …

Når nogle mineraler rammes af ultraviolette stråler, som er en normal del af almindeligt sollys, skifter de fuldstændig farve, men deres effekt drukner blandt alle de andre farver som sollyset også skaber.

Hvis man derimod placerer tilsyneladende kedeligt udseende bjergarter og mineraler i et meget mørkt rum og derefter udelukkende bestråler dem med ultraviolet lys, lyser de op i de mest fantastiske farver.

Desværre var der så bare heller ikke lys nok til, at de billeder, som min Skat tog derinde, kunne blive bedre end de ovenfor viste.

Vi forlod det lille og meget mørke rum, hvori de fluorescerende mineraler kunne opleves, når de bliver belyst af ultraviolet lys og gik ind i selve Mineraludstillingen …

… som består af to store sale og to mindre rum …

… størsteparten af de to sale optages af den systematiske udstilling, hvor mineralerne præsenteres i en krystalkemisk rækkefølge, der begynder med grundstoffer som guld samt sølv og sluttende med silikater som for eksempel feldspat samt zeolitter.

Et par gode eksempel på de mineraler, som man kan se i mussets mineralsal … guld …

… der er krystalliseret på kvarts. Chalkopyrit …

… med pyrit. Melanophlogit …

… som er organiske forbindelser med terningformede krystaller på grå kalksten og overvokset med gule krystaller af svovl. Samt rhodocjrosit …

… eller manganspat, der har en farve, som er karakteristisk for manganholdige mineraler.

🙂

Efter vi havde studeret stort set alt, hvad der er udstillet på museets første sal, gik vi via trapppen …

… som der langs med er udstillet henholdsvis et stykke svovlkis, en obsidian samt en træsten …

… vi forsatte ned af trappen …

… og til sidste nåede vi ned til Geologsik Museums forhal …

… som også blev udsmykket af Oscar Matthiesen i 1907. Vi stod et stykke tid og beundrede den flotte udsmykning, før vi gik ind i udstillingen om Danmark i Dybet, hvor man kan lære en hel masse om den geologiske udvikling i Danmark før Istiden. Det vil sige, at udstillingen omfatter et tidsrum på omkring 1.500 millioner år lige fra grundfjeldets dannelse i forbindelse med bjergkædefoldninger i Prækambrium til frem til sidste gang havet trak sig tilbage fra det danske område for få millioner år siden i Neogen.

Udstillingen rummer en hel del eksempler på bjergarter, fossiler og råstoffer i den danske undergrund fra de forskellige tidsperioder. For eksempel flere former for nu uddøde trilobitter og man kan også se denne tand fra en kæmpehaj …

… denne type af hajer kunne blive op 12 til 15 meter lange og de er beslægtede med nutidens hvide hajer.

Et stykke omlejret grus …

… der er fundet i bunden af Arnum Formationen i Rønshoved ved Lillebælt.

I Ældre Miocæn da havniveauet faldt, rykkede kystlinjen til Sønderjylland og der skete ikke aflejring i store dele af det nuværende danske landområde. I stedet for transporterede floderne deres materialet ud i datidens Nordsø.

Gruset og de små sten, som kan ses i det overfor viste stykke, er det eneste spor af disse flodaflejringer i området omkring Lillebælt og de viser, hvor lidt iøjenfaldende et hul i lagserien på mere end 3 milioner år er.

Både min Skat …

… og jeg synes, at der er masser af spændende ting, som man kan se på i alle Geologisk Museums både faste og særudstillinger.

Illustrationen her …

… viser Danmarks lange rejse mod Nord, som er et resultat af naturforholdene igennem mere end 1.500 milioner år.

For omkring 500 millioner år siden befandt det danske område sig cirka lige så langt syd for Ækvator, som det i dag nu ligger nord for Ækvator. Herefter drev den kontinentplade, som Danmark ligger på, langsomt op mod og henover Ækvator, for i nyere geologisk tid at forskubbes yderligere nordpå.

Denne lange rejse igennem mere end 500 millioner år på mere end 12.000 kilometer har naturligvis medført dramatiske forandringer i klimaet i det danske område.

🙂

Så var vi nået til den sidste af Geologisk Museums faste udstillinger, som handler om Grønlands Geologi, som er ret så spændende.

For cirka 3,8 milliarder år siden lå Grønland på den sydlige halvkugle. Igennem de næste mange millioner år vandrede kontinentet nordpå tværs over Ækvator, før det nåede frem til sin nuværende beliggenhed.

Udstillingen viser små glimt fra Grønlands geologiske udvikling igennem hele denne periode. Lige fra de mikroskopiske spor af verdens ældste liv i 3,8 milliarder år gamle klipper ved Isua og 518 millioner år gamle fossiler af nogle af de første flercellede dyr fra Sirius Passet.

For 360 millioner år siden gik de berømte "firbenede fisk" i land i Østgrønland og for 210 millioner år siden løb dinosaurer igennem vidtstrakte ørkener. Da dinosaurerne uddøde for 65 millioner år siden, var der subtropiske sumpe og vulkaner i Vestgrønland.

Historien slutter for 2,2 millioner år siden, hvor fossile træstammer …

… fortæller om et lunere klima, lige inden isen dækkede Grønland.

Et af udstillingens pragtstykker er verdens største musling, som på latinsk hedder Sphenoceramus Steenstrupi …

… den består af tre skaller fra to forskellige individer, som sidder fast i kalkhærdnet lerskifer fra Qilakitsoq i det indre af Grønland. Den største af muslingeskalerne er mindst 178 centimeter lang.

Denne største kendte musling levede i havet i Yngre Kridtid, det vil sige for cirka 83 milioner år siden.

De forstenede muslingeskaller blev fundet under en geologisk ekspedition til den store vestgrønlandske halvø Nugssuaq i sommeren 1952. Under noget rutinemæssige opmålingsarbejder i dalen Qilakitsoq fandt geologer nogle nedskredne stenblokke ved foden af en stejl fjeldvæg. Stenene indeholdt skaller med en karakteristisk bølgeformet struktur, der antyder forekomsten af en meget stor musling.

🙂

Man kan læse mere om Geologisk Museum på www.geologiskmuseum.dk.

Peter har også skrevet om vores besøg på Geolokisk Museum og man kan se de billeder, som han har taget under vores tur her.