Dagsarkiv: mandag, 10. marts 2008, 18:00

Second hand ænder


Hverdagen, Ænder.

I formiddags, da jeg var gået ind til Roskildes centrum for at handle ind hos Strangberg, kom jeg også lige til at gå forbi Kirkens Genbrug, som ligger i Gullandsstræde nummer 10. Det er lige overfor vores Turist Bureau. Sidste år havde jeg været så heldig, at de havde nogle meget billige genbrugsænder, som jeg ikke havde i forvejen og det kunne jo være, at jeg var lige så heldig i år.

😉

Det var jeg. Det endte med, jeg kom hjem med ikke mindre en 17 nye ænder, da det blev til denne urtepotteskjuler …

2008/03/10/101.jpg

… som kostede 8,00 kroner. Jeg tror, den er i familie med de to toppende ænder, jeg fik af Wivi, sidste gang hun lige var et meget hurtigt smut forbi mig.

Endnu en urtepotteskjuler …

2008/03/10/102.jpg

… som kostede 6,00 kroner.

Jeg kunne ikke stå for denne størrelse …

2008/03/10/103.jpg

… som står med næbet i sky. Den kostede 18,00 kroner.

I deres vindue sad den and …

2008/03/10/104.jpg

… som jeg ikke helt kan finde ud af, om den kun er med på moden eller om den er med i en eller anden gruppe, hvor dresskoden er lædervest og halstørklæde. Den kostede 18,00 kroner.

Denne glade størrelse …

2008/03/10/105.jpg

… kostede 6,00 kroner og jeg gav 8,00 kroner for denne …

2008/03/10/106.jpg

De to blomsterpinde …

2008/03/10/107.jpg

… kostede 3,00 kroner per styk og jeg gav en rund tier for denne kurv …

2008/03/10/108.jpg

… som skal aflaste min kurveand, som indeholder det igangværende håndarbejde.

Endeligt måtte jeg simpelhen have dette herlige firkløver …

2008/03/10/109.jpg

… med mig hjem. De kostede 4,00 korner per styk – altså 16,00 kroner for hele flokken.

På vej hen til kassen fik jeg øje på denne pirat …

2008/03/10/110.jpg

… som blev min for en rund tier og hende ved kassen fik jeg øje på denne and …

2008/03/10/111.jpg

… som, tror jeg, er fremstillet af makaroni, som bagefter har fået en gang gul lak. Den kostede kun en krone og jeg kom til at købe tre af dem. De hænder nu på vores troldegrene inde i stuen.

🙂

Ved 11:15 kom min veninde fra Store Valby og hentede mig, da vi havde aftalt, at vi skulle handle ind sammen i dag. Vi startede med at køre til Hedehusene, hvor vi lige handlede ind hos Aldi, Netto, Posthuset samt Fakta. Ved siden af Fakta ligger der en lille genbrugsbutik og i dens vindue fik jeg øje på dette rappe lys …

2008/03/10/201.jpg

… som kostede en rund tier samt denne søde keramik and …

2008/03/10/202.jpg

… som ligeledelse kostede en rund tier.

Efter vi havde handlet færdig i Hedehusene, kørte vi fordi Shurgard, hvor vi begge to igen fik flyttet rundt på nogle kasser i hver sit rum, så vi begge to igen kunne få et nyt hold kasser med hjem, som vi så kan komme i gang med at rydde op samt sortere i. Derefter køre vi rundt om Ros Torv, hvor vi fik købt de sidste ting, som vi begge to manglede, før Anne kørte mig hjem.

🙂

19 "nye" ænder på en dag – det er slet ikke dårligt og slet ikke, når de alt i alt kun har kostet mig 129,00 kroner.

🙂

Små gule blomster


Hverdagen, Nyheder.

Vores koralkaktus …

2008/03/10/001.jpg

… som står i vindueskarmen i køkkenet har sat de sødeste små friske gule blomster …

2008/03/10/002.jpg

… der er nu noget helt specielt ved en blomstrende kaktus eller sukkulent.

🙂