Vi gik fra Roskilde Kloster og på vej hen til bilen, blev vi enige om, at vi lige ville besøge Roskilde Domkirke en gang mere i dag, så vi kunne nå at se noget af alt det, som vi ikke fik set under den guidet tur.

Nu er det så smart, at hvis man er bosat i Roskilde kommune, så kommer man gratis ind i Roskilde Domkirke ( man skal bare lige huske at vise sit sundhedskort ), imens alle andre beøgende skal betale entre.

🙂

Vi startede med at gå forbi det meget flotte gitre …

… der sidder i døråbningen ind til det Søndre Tårnkapel, der er begravelseplads for familien Krag …

… fra 1600-tallet.

Dette flotte metal gitre her …

… sidder i døråbningen ind til det Nordre Tårnkapel, der er begravelseplads for Frederik den 4.s anden dronning Anne Sophie Reventlow, der døde i 1743, samt tre børn. I krypten findes Trolleslægtens begravelser fra 1600-tallet. Trolden i girtret hentyder til Trolle-slægten og den findes også i deres våbenskjold.

Vi gik langs med domkirkens nordvæg …

… hvor vi kom forbi Det Glücksborgske Kapel, der er begravelseplads for Christian den 9. og hans dronning Louise, Frederik den 8. og hans dronning Louise samt Christian den 10. og hans dronning Alexandrine, før vi nåede til Sankt Birgittes Kapel …

… der er et af de mange kapeller, som blev føjet til kirken i 1400-tallet. Her er samlet en del inventar fra senkatolsk tid og man kan blandt andet se celebrantstolen, der blev skænket af biskop Lave Urne omkring år 1520, domkapitlets brevskab fra år 1473 samt kantorstolen med våbenskjold for Niels Skave.

Desværre kunne vi ikke komme ind i Christians den 4.s Kapel, da det lige for tiden er lukket på grund af renovering.

Vi gik ind i Kannikekoret, hvor man blandt meget andet skal lægge mærke til den nuværende trefløjede altertavle …

… der blev udført i Antwerpen omkring år cirka 1560. Den er dekoreret med scener fra Jesus barndom og manddom samt påskeugens begivenheder … Jesus lidelse, død og genopstandelse.

Man ved ikke med sikkerhed, hvornår og hvordan altertavlen er kommet til Roskilde Domkirke, men i år 1623 blev den beskrevet af en tysk greve, der bøsøgte Roskilde, og han har også noterede sig, hvordan den er kommet til Roskilde.

Dengang skulle skipperne, som seljede igennem Øresund, selv angive værdien af deres last og tolden blev så beregnet ud fra dette. Hvis det ved en stikprøve blev opdaget, at værdien var sat for lavt, havde tolderen ret til på korngens vegne at købe lasten til den opgivne værdi og ifølge grevens historie er altertavlen erhvervet på denne måde.

Man mener, at før altertavlen kom til Roskilde Domkirke har den måske stået i nogle år i Frederiksborg Slots Kirke, som vi besøgte sidste år, men man ved det ikke med 100%s sikkerhed.

Altertekstilerne blev fremstillet af Anna Thommesen i 1977.

Bag altertalven finder man dronning Margrete den 1.s sarkofag ….

… der blev bekostet af Erik af Pommern i 1423. Kunsteren bag sarkofaget er ukendt. Den store gravfigur er original, men de små gravfigurer stammer fra en restauring, som fandt sted omkring år 1900, og de forestiller apostle, helgener og de danske bisper samt scener fra Kristis liv.

Bag Kannikekoret finder man Højkoret …

… der blandt andre er begravelseplads for Christian den 5. og hans dronning Charlotte Amalie samt Frederik den 4. og hans dronning Louise …

Et kig op til vinduerne i Koromgangen …

… helt bagerst i domkirkens kor, der dels rummer en hel del bispeportrætter fra Sjællands og Roskildes stift og hvor man blandt andre finder biskop Peder Jensen Lodehat, der var dronning Margrete den 1.s kansler, samt Helhestes grav.

🙂

Helhestens sten er en stor blåsort gotisk gravsten helt uden nogen som helst form for indskrifter. I gamle dage spyttede folk på den, da man troede, at en trebenet spøgelsehest, der vasler død, sydom og ulykker, er begravet under den. Hvilket ikke passer særligt godt med, at man skal behandle stenen med yderst respekt, for ve den, der skulle være så uheldig at befinde sig i domkirken, når Helhesten stiger op af sin grav.

Ifølge overleveringerne er den, som kommer til at skue Helhesten med dens tre ben og dens flammende øjne, hvis den da ikke ligefrem mangler hovedet, nemlig sikker på at møde døden inde længe. Bliver det ikke vedkommen selv, bliver det enten en i personens familien eller imellem personens venner, det kommer til at gå ud over.

Det er selve synet af Helhesten, der er det skæbnesvangre, så hvis man kan høre, at en trebenet hest er ved at nærme sig, hvilket angiveligt vil være let genkendeligt på lyden, så er det om at lukke øjnene og komme væk i en fart.

Arkæologerne har været i gang under Helhestens sten og desværre for den ellere meget spændende historie så fandt de ikke skelettet af en trebenet hest, men der imod et skelet af en halshugget mand, hvis hoved var anbragt imellem hans ben. Denne mærkelige begravelseform var en velkendt tenik, når man skulle forhindre en halshugget i at gå igen. Desværre ved man ikke noget om, hvem den ulykkelige halshuggede mand er eller hvorfor han blev halshugget.

🙂

Et lille kig til kongestolen …

… der er højt hævet over både præst og meninghed.

Bagsiden med opgangen til prædikestolen …

… der er fremstillet af alabast, belgisk marmor og sandsten. Den blev udført i 1609 af den københavnske billedhuggeren Hans Brockman, som valgte en stærkt manieret stil.

Som det sted, hvorfra ordet forkyndes, har denne prædikestol ( ganske som det er helt normalt ) fire symboler … Matthæus med engelen, Markus med løven, Lukas med oksen og Johannes med ørnen. I øvrigt er dekorationen voldsom og især de nærmest karrikaturagtige menneskefremstillinger med forvredne ansigter og tykke læber.

Vi forlod for et kort øjeblik Roskilde Domkirkes midtskib, da vi gik ned i et af de mange gravkapeller …

… da vi kom op i midtskibet igen, begyndte vi at nærstudere nogle af de mange flotte detajler som for eksempel denne lysekrone …

I midten af 1100-tallet kom kunsten af bræde tegl til Danmank og de første store teglstenskirker var Sorø Klosterkirke samt Sankt Bendts Kirke i Ringsted og kort tid derefter fulgte Roskilde Domkirke med i en ny skikkelse.

Initiativtageren var Abselon, der på det tidspunkt havde været Sjællands biskop i godt og vel 20 år. Hans byggeri begyndte i øst og det var en stor anlagt domkirke i to etager med en omgang bag koret, et tårn på hver side og brede treskibet korsarme.

Senere blev der ændret på Absselons ide og kirkebyggeriet forsatte nu efter de nye franske ideer, idet hvert hvælvfag i omgangens øverste etage fik tregruppe vinduer …

… i stedet for enkelt vindue. Tårnene ved koret blev ikke til noget og de store korsarme blev helt opgivet. Det, der allerede var blevet opført, blev revet ned. Korsarmenes ydermure kom til at flugte sideskibenes, og såledelse ses korsarmenen ikke på domkirkens grundplan, men markere sig kun i de øvre etager.

Alt dette kom til at betyde, at den franske gotik som noget helt enestående blev repræsenteret i Danmark kort før år 1200 og dermed i et af de allerførste steder uden for det franske kærneområde.

I løbet af 1200-tallet blev Roskilde Domkirke bygget færdigt og selve bygningen har nok været fuldført omkring år 1280.

Der er brugt cirka 3.000.000 mursten til Roskilde Domkirke og de er alle som en blevet brændt lokalt blandt andet i de teglovne, der er blevet fundet under udgravninger på der næs, som skyder sig ud i Roskilde Fjord nordvest for byen.

🙂

Klokken var efterhåndens nået at blive 17:00 og Roskilde Domkirkes personale var i fuld gang med at lukke den af og få de sidste besøgende til at gå. Så vi blev enige om, at vi heller måtte afslutte vores besøg, hvorefter vi gik via Lille Maglekildestræde …

… hen til bilen, så vi kunne køre hjem.

🙂

Man kan se mere om Roskilde Domkirke på www.roskildedomkirke.dk.

Peter har også skrevet om vores besøg i Roskilde Domkirke og man kan se de billeder, som han har taget af den her.

Vi forlod Roskilde Domkirke og derfra gik vi i samlet flok over til Roskilde Kloster. Hvor man kun kan komme ind, når der er rundvisning enten via klosterforvalteren eller som for vores vedkommen i dag via en guide fra Roskilde Turist Bureau. Da der ikke er omvisning via klosterforvalteren ret mange gange om året, så kan det godt været lidt svært at komme til at deltage i en rundvisning.

🙂

Da vi – lige som sidste gang vi var på besøg – ikke måtte fotografere indendørs på Roskilde Kloster, må I her nøjes med nogle billeder, som min Skat tog udendørs på vores vej til og fra det.

Hovedindgangen til Roskilde Kloster ligger i Sankt Peders Stræde nummer 8 i Roskilde …

Roskilde Kloster ligger på en historisk grund, da man allerede fra 1200-tallet har kendskab til stedets historie. Den gang lå der her et kloster for Dominikanerne eller "Sortebrødrene", som de ofte kaldes i Danmark. De var såkaldte prædikebrødre eller prædikemunke.

Sortbrødrene kom til Roskilde i 1231 og det samme år påbegyndte man byggeriet af et kloster, som stod færdigt i 1254.

Den første leder af Sortebrødreklostret var også leder for alle Sortebrødrene i Danic, som på den tid omfattede Danmark, Norge og Sverige. På en gravsten, som blev fundet på klostertomten i 1670, stod der: "Her ligger begravet Broder Rane, den første Provincialprior over prædikebrødrene i Dacia, fordum Dekan i Roskilde".

Sortebrødrenes kirke blev flittigt besøgt af Roskildes borgere, da gudstjenesten blev forrettet på dansk og ikke på latin som i Roskilde Domkirke, men det var dog ikke tilladt enhver at komme ind i klosterkirken, da kvinder, røvere og andet skarnsfolk blev forment adgang til klostrets område.

Sortebrødrene virkede i Roskilde i cirka 300 år, men efter Reformationens indførelse i 1536, blev det bestemt, at klostret sammen med de øvrige klostre i Roskilde skulle nedlægges. I september 1537 modtog den sidste prior Hans Nielsen kongens kvittering for aflevering af klostret med tilhørende kirke.

Efter en skænderrigsdag i København i 1536, hvor kirken ikke var repræsenteret, blev alle landets biskopper sat i fængsel. Christian den 3. udsendte den 2. september 1537 en kirkeordonnans på latin, hvor i kongen befalede samtlige katolske klostre nedlagt og nøglen drejet om i alle landets kirker.

Kirkegodset blev inddraget og den lutheranske kirke samt skole og fattigvæsen blev underlagt kronen. I 1557 gav kongen magistraten i Roskilde ordre til på kongens bekostning at lade både klostret og dets kirke nedbryde. Tømmer og sten blev opbevaret på grunden, ind til det blev solgt og brugt blandt andet til udvidelse af hovedbygningen på Selsø Slot samt Aastrup Herregård.

I 1565 skænkede Frederik den 2. grunden, hvor på klostret en gang havde ligget, til lensmand Mogens Godske. Efter alt at dømme er en betydelig del af Sortebrødreklostrets munkesten og tømmer blevet anvendt til opførelsen af Sortebrødregaard – en mindre herregård – som Mogens Godske lod opføre på klostrets grund. Denne herregård står den dag i dag som Roskildes Klosters hovedbygning og den er faktiske byens ældste beboede hus. De mange forhakkede kanter på bygningens munkesten viser, at det ikke er første gang, de sidder i en mur.

Sortebrødregaard er opført i gotisk-renæssance stil med de for nordiske gotik karakteristiske trappegavle og blændinger. Bygningen er ikke blevet til på en gang. Midterfløjen med gavlkviste ud mod gården er ældst, sidefløjene er føjet til senere. Vinduerne er ikke de oprindelige, men de er sandsynligvis blevet ændret i forbindelse med, at herregården blev ombygget til et jomfrukloster.

Sortebrødregaard skiftede ejer flere gange, lige indtil den i 1698 blev opkøbt af "tvende danske Heltes Enker", som det hedder i et meget gammelt vers. Disse enker var fru Berte Skeel, som var enke efter generalløjtnant Niels Rosenkrantz og fru Margrethe Ulfeld, som var enke efter generaladmiral Niels Iuel.

Sortebrødregaard blev opkøbt for at oprette et protestantisk jomfrukloster for døtre af adelsmænd. Statutterne for Roskilde Adelige Jomfrukloster er dateret den 19. marts 1699 og de blev underskrevet af Christian den 5. den 18. april det samme år, denne dag regnes derfor for klostrets stiftelsesdag.

Klostrets øverste ledelse bestod af to patroner eller patronesser. Til at begynde med beklædte de to skifterinder disse hverv og det er stadigvæk deres efterkommere af slægterne Iuel og Skeel, som er medlemmer af klostrets direktion.

Klostret skulle huse en priorinde og 18 senere 20 jomfruer, betegnelsen jomfru blev dog senere ændret til konventualinde. Døtre af mænd af den danske adel samt de tre højeste rangklasser i samfundet kunne blive optaget i klostret. For at bo på klostret skulle der betales 2.000 rigsdaler og for at blive optaget på ventelisten til klostret skulle der betales 300 rigsdaler. Der var dog en form for søskenderabat, for indskrev man to døtre kostede det 500 rigsdaler og indskrev man tre døtre kostede det 600 rigsdaler.

Jeg vil så lige her nævne, at på dette tidspunkt kostede en ko cirka 3 rigsdaler, så man lige kan få en fornemmelse af, hvor dyrt det var at få sine døtre indskrevet til Roskilde Kloster.

Priorinden førte tilsyn med jomfruerne, som skulle føre et gudeligt liv og holdes til læsning, skrivning og andet sømmeligt arbejde. Jomfruerne måtte ikke på noget tidspunkt være ledige. Priorinden førte tilsyn med regnskab over husholdningen.

Ingen jomfru, som var berygtet, måtte indtages i klostret og jomfruerne skulle selv medbringe deres bohave. Alle jomfruerne skulle spise samme med priorinden. To jomfruer skulle dele et kammer med en seng og de skulle enes om at dele en kammerjomfru.

Der var også nøje regler for jomfruerne påklædning … til dagligt skulle de gå i sort, uldent tøj, men de havde dog lov til at slide deres søndagsklæder helt op, når de ikke længere kunne bruges til finere brug.

En klosterjomfru måtte godt indgå ægteskab med en person af hendes stand eller derover, men giftede hun sig under sin stand, mistede hun alle sine ejendele og sin eventuelle formue. Ved jomfruerne død tilfaldt alle deres løsøre og en tienden del af deres formue til klostret.

Jomfruerne måtte ikke uden priorindens tilladelse være borte fra klostret og de måtte ikke modtage breve eller bud uden hendes vidende. Hvis en jomfru var opsætsig eller på anden måde modvillig mod priorinden, blev hun straffet først to gang med en pengebøde og hvis dette ikke hjælp, blev hun tredje gang bortvis fra klostret.

Hvis en jomfru imod forhåbning skulle være løsagtigt, ville hun "blive straffe i højeste Måder og uden al Nåde indsættes hun i Spindehuset, der er forblive hendes Livstid og alle hendes Midler skal tilfalde Klostret".

En forvalter skulle tage sig af klostrets gods og økonomi, men da klostret ikke mere driver landbrug er klosterforvalteren i dag en pensioneret officer fra forsvaret.

Roskilde Klosters fundats er blevet ændret nogle gange i tidens løb. Sidste gang, det skete, var i 1974, hvor Roskilde Adelige Jomfrukloster af økonomiske grunde blev sammenlagt med Odense Adelige Jomfrukloster, som blev stiftet af Karen Brahe i 1716. Efter en ændring af vedtægterne i 1974 fremstår herefter Roskilde Kloster stadig som en selvejende institution, der ikke modtager nogen som helst form for støtte fra det offentlige.

For eksempel kan det nævnes, at klosterkirken, der er offentlig tilgængelig ved gudstjenester, ingen form for økonomisk støtte får fra de kirkelige myndigheder.

Roskilde Klosters kirke, der ligger på første sal, er en seværdighed med dens flotte udskårne altertavle samt prædikestol og tekstiler, som er fra 1700-tallet. Orglet, der er fra 1857, tilhørte oprindeligt domorganist Hans Mattisson-Hansen, som boede i Bondetinget. Da der ikke var særligt højt op til loftet i hans hjem, var der ikke lofthøjde nok til, at orglets top udsmykning kunne sidde på det, så den lå ved siden af orglet. I 1997 blev orglet restaureret og året efter blev det opstillet i klosterkirken.

Det var Margrethe Ulfeld, der bekostede indretningen af kirken, som blev indrettet i Gråbrødregaards gamle fruestue. Klosterkirken fungerer i dag som sognekirke nummer to i Himmelev Sogn og der er offentlig gudstjeneste i kirken den første søndag i hver måned.

Odense Adelige Jumfrukloster, der blev oprettet af adelsfrøkenen Karen Brahe i 1716, blev indrettet i den gamle bispegård ved Albani Kirke tæt ved Odense Å. Gården havde hun arvet efter sin bedstefader, som var den rige adelsmand Jørgen Brahe.

Karen Brahe ejede en meget stor og værdifuld bogsamling, som den dag i dag betragtes som det bedst bevarede adelsbibliotek fra 1700-tallet. Hun skænkede sin bogsamling til Odense Adelige Jumfrukloster. Bogsamlingen er dog af sikkerhedsmæssige grunde ikke flyttet til Roskilde Kloster, da den opbevares på Landsarkivet i Odense.

Odense Adelige Jumfruklosters bygninger blev solgt til Odense Komune og klostrets formue, maleriesamling, møbler med meget mere bliv i 1974 flyttet til Roskilde Kloster – "Den Skeel-Iuel-Braheske Skiftelse" – som i dag er klostrets officielle navn. Efter fusionen er et medlem af Brahe-slægten også repræsenteret i Roskilde Klosters direktion.

På Roskilde Kloster har man indrettet en såkaldt Brahe-stue, hvor man kan se klenodier fra Odense Adelige Jumfrukloster. Her kan man for eksempel se et billede af Birgitte Gøye, der var datter af rigshofmester Mogens Gøye. Hun blev i 1544 gift med rigsråd og admiral Herluf Trolle. Man kan også se hendes stol, som hun sad i, når hun fordybede sig i sin store bogsamling samt et billede af Anne Gøye, som arvede den store bogsamling.

End videre kan man se "Nakkebølletæppet", der blev broderet af kvinderne i fruestuen på Nakkebølle, som ligger imellem Faaborg og Svendborg på Fyn. På tæppets midte kan man se Berthe Friis, Eiler Brockenhuus og Anne Billies initialer samt våbenskjold.

I dag er Roskilde Klosters hovedformål at yde bolig til kvinder og mænd – enlige eller ægtepar – der har dansk indfødsret. Det vil sige, at i dag kan stort set alle enlige både kvinder og mænd samt ægtepar efter ansøgning nu optages som beboer på klostret, men vi fik oplyst, at der kun er ni boliger og der er cirka 100 personer på ventelisten. Mange er blevet skrevet op på denne venteliste i håb om at kunne bruge boligen på Roskilde Kloster som ældrebolig, men der er ikke nogen som helst form for praktisk hjælp at få fra klostrets side af, hvis man ikke kan klare det hele selv.

🙂

Man kan læse mere om Roskilde Kloster på www.roskildekloster.dk.

Peter har også skrevet om vores tur rundt på Roskilde Kloster og man kan se de billeder, som han har taget af det her.

Endelig var klokken nået at blive 13:15 og vi fik lov til at komme indenfor. Vi startede med at sætte os på nogle af bænkene bagerst i Roskilde Domkirkes midtskib, imens vores guide, som hedder Ulla Gram, fortalte os lidt om bygningens historie.

I over 1.000 år har der stået en kirke på dette sted, hvor man i dag finder Roskilde Domkirke, så et besøg i den er også en tur igennem de sidste cirka 1.000 år af Danmarks historie samt et studie over de sidste cirka 800 års bygningskunst.

Den nuværende Roskilde Domkirke blev påbegyndt i 1170erne af biskop Absalon, der var ud af Hvide-slægten og som regnes for at være Københavns grundlægger. Siden er kirke dog blevet udviet og ombygget med kapeller i flere forskellige stilarter.

Fra meget gammel tid har de lave strandenge inderst inde i Roskilde fjord været benyttet som handelsplads af søfarende, der kom sejlende fra både nær samt fjern, og i den sidste del af vikingetiden begyndte en by så småt at vokse frem oppe på højdedraget 45 meter over fjordens overflade.

På dette højdedrag blev der omkring år cirka 985 opført en simpel trækirke. Måske var det Harald Blåtand, som fik ideen til denne kirke, men man ved det ikke med sikkerhed. Kirken blev kaldt for Treeninghedskirken og Harald Blåtand blev selv begravet i den.

I 1020 blev Roskilde udnævnt til bispesæde og kirken blev dermed en domkirke. Senere blev denne kirke under Svend Estridsen erstattet af en frådstenskirke. I det 12- og 13. århundrede blev den nuværende teglstenskirke så opført af Absalon, som også selv blev begravet i kirken.

Oprindeligt ligenede kirken et kors, når man så den fra luftperspektiv. Dette gør den dog ikke længere, da der siden er blevet bygget to tårne, tre spir og fire gravkapeller til domkirken.

Domkirken var dog ikke den eneste kirke i byen, da flere kirke fulgte efter og i højmiddelalderens Roskilde fantes der ikke mindre end 14 kirker samt to munke- og tre nonneklostre udover domkirken og bispens private kapel.

Den fremvoksende by blev prægede af mølledriften ved kilderne samt handel og håndvæk, men da adgangen til Roskilde via fjoden blev blokeret, da fem vikingeskibe blev sænket ud for Skudelev omkring år 1100, kom byen mere og mere til at vende ryggen til fjorden og dermed blev den også mere og mere afhængig af den talstærke og meget købedygtige gejstlighed.

Efterhånden medførte sildefangsten i Øresund samt den store hanseatiske handel, at ny byer voksede op og Roskilde begyndte at miste sin position som en af Danmarks førende byer. Det endte med, at København gik af med sejren og blev Danmarks hovedstad, dels fordi universitetet i år 1479 blev placeret i København og dels fordi Sjællands biskop flyttede dertil efter Reformationen i 1536.

Efter Reformationen i år 1536 blev Roskilde Domkirke fattig og byens klostre samt de flest af bykirkerne blev revet ned. Dermed forarmedes også selve byen, som oven i det hele blev ramt hårdt af flere brande i løbet af 1700-tallet.

En smule af sin fordumset storhed oplevede Roskilde dog efter reformationen, da Domkirken blev valgt som kongernes gravkirke. Roskilde Domkirke har dog aldrig dannet ramme om hverken kroninger og kongelige vielser, og den kom heller ikke til at danne rammen om de egentlige begravelsecerremonier, med kun som mausolæum for det danske kongehus, men dermed kom den til at nyde godt af den kongelige bevågnhed, som fulgte med.

Pragtfulde gravmæler er blevet hensat i de indtil videre fire indendørs kapeller samt i et udendørs kapel. Domkirkens bygning bliver vedligeholdt, så den kan leve op til dens fornemme status. På denne måde er Roskilde Domkirke med dens tilbygninger og kongelige gravmæler blevet et både arkitektonisk og kunsthistorisk pragteksempel på tidens gang og stilarternes vekslen.

Prædikestolen …

… der er fremstillet af alabast, belgisk marmor og sandsten. Den blev udført i 1609 af den københavnske billedhuggeren Hans Brockman, som valgte en stærkt manieret stil.

Som det sted, hvorfra ordet forkyndes, har denne prædikestol ( ganske som det er helt normalt ) fire symboler … Matthæus med engelen, Markus med løven, Lukas med oksen og Johannes med ørnen. I øvrigt er dekorationen voldsom og især de nærmest karrikaturagtige menneskefremstillinger med forvredne ansigter og tykke læber.

Den ældste del af orglet …

… pulpitur stammer fra omkring år 1425. Pulpituret samt rygpositivets panelværk stammer fra det orgel, som den nederlandske orgelbygger Herman Raphaëlis udførte i 1554 og dets store barokfacade er fra år 1654. Orglet blev sidste gang gennemgribende restaureret i perioden fra og med 1988 til og med 1991.

Kongestolen …

… der er højt hævet over både præst og meninghed, var Christians den 4.s private loge. Facadens kvindefigurer symboliserer de kristne dyder.

Uret med de mekaniske figurer …

… stammer fra slutningen af 1400-tallet og det er enestående i Danmark.

Urets figurer forestiller ridderen Sankt Jørgen og dragen til venstre samt Per Døver og Kirsten Kimers til højre. Ifølge legenden reddede Sankt Jørgen en by i Lilleasien fra fortabelse, da en drage havde lagt sig omkring byen, som den kun ville skåne, hvis den hvert år fik en jomfru, den kunne æde. Da det var blevet kongens datter, som skulle være dragens bytte, kom Sankt Jørgen ridende og dræbte dragen, men som den sande helgen, han var, ville han ikke modtage prinsessen og det halve kongerige, men der imod red han videre ud i verden for at bekæmpe det onde.

Urets store urskive viser alle døgnets 24 timer. Det store urværk, som blev udført i år 1741 af urmager Peter Matthiesen, der var fra København, og som driver det hele, står oppe i det søndre tårn. Her findes også mekanismen til dragehylet – en bælg, der giver luft til tre falsk-stemte orgelpiber. I begyndelsen af 1700-tallet fik provsten stoppet drangen, da hans meninghed var mere interesseret i den end i præstens prædiken, men omkring år 1870 blev figurgruppen anbragt, som den står i dag, og dragen fik atter lov til at hyle.

🙂

Vores guide tog os med ind i Det Glycksborgske eller Christians den 9.s Kapel …

… der ligger på Roskilde Domkirkes nordside, det blev tegnet af arkitekt Andreas Clemmensen i 1924. Den byzentinsk inspirerede bygning rummer tre dobbelsarkofager med de tre første kongepar af det glyckborgske hus. Det vil sige, det er begravelseplads for Christian den 9. og hans dronning Louise, Frederik den 8. og hans dronning Louise samt Christian den 10. og hans dronning Alexandrine.

Frederiks den 9.s kirste stod oggå herinde fra 1972 og indtil 1985, hvor den nye kogelige begravelseplads udenfor domkirken blev taget i brug.

Gitret …

… der sidder i døråbningen til Det Glycksborgske eller Christians den 9.s Kapel.

Vi gik over til Hellihtrekongers eller Christian den 1. Kapel …

… der er udsmykket med kalkmalerier. På væggene er der helgener, som kan gå i forbøn for menneskerne og på hvælvene er der billeder af Kristis død og af Dommerdag. Der er den himmelske sfære med engle, der spiller på harpe, horn samt lut, og en meget jordisk nar sætter det himmelske i relief.

Helligtrekongers Kapel blev bygget af den første oldenborgske konge, som var kong Christian den 1, samt hans dronning Dorothea af Brandenburg. Selve kapellet var tænkt som et gravmæle og derfor er der intet monument over kongeparret, som ligger begravet i meget små gravkamre under gulvet.

Så er der en hel del mere pragt over de to gravmæler …

… som tilhører henholdsvis Christian den 3. samt Frederik den 2. Disse gravmæler er dog ikke helt til at få øje på lige for tiden, da man er i gang med en gennemgribende renovering af dem.

Vi forsatte hen til Frederik den 5. Kapel …

… der blev opført i nyklassicisme af arkitekten C. F. Harsdoff i perionden fra og med 1775 til og med 1778, men det blev først fuldført af C. F. Hansen i 1825. Et lille kig på en del af loftudsmykningen …

Frederik den 5.s kapel rummer 12 kongelige begravelser fra den sene del af enevældes tid, da det er gravplads for Christian den 6. og hans dronning Marie Sophie Magdalene, Christian den 7., Christian den 8. og hans dronning Caroline Amalie, Frederik den 5. ( hvis gravmonument blev udført af J. Wiedevelt ) og hans dronninger Louise ( hvis gravsakofag blev udført af C. F. Stanley ) og Juliane Marie, Frederik den 6. og hans dronning Marie Sophie Frederikke samt deres datter Louise Charlotte, og endelig Frederik den 7., som var den sidste konge af den oldenborgske linje.

Vi forlod Frederik den 5.s Kapel og gik ad gangen langs med Rosklide Domkrikes sydvæg …

… hen til Dronningetrappen …

… som giver adgang til galleriet og Domkirkemuseet, som ligger i Riddersalen over Helligtrekongers Kapel. Bag trappen til Domkirkemusset ligger Kapitelhuset, hvor der ikke er adgang for domkirkens besøgende.

Vi gik hen af en gangbro, hvorfra der er en flot udsigt til Kannikekoret og Højkoret …

… for at komme hen til Domkirkemusset, hvor vi hørte om tiden både før og efter Reformationen samt så på nogle få af de udstillede genstande.

Desværre bar vores besøg i Domkirkemusset præg af, at vi var kommet alt for sent i gang med denne rundvisning samt at vi skulle prøve på at holde tidsplanen, da vi skulle videre til Roskilde Kloster, så vi nåede ikke at hveken høre om eller se ret mange af de udstillede genstande. Så vi er blevet enige om, at vi en gang ved lejlighed vil besøge Domkirmusset igen og så opleve det på egen hånd.

Vi fik dog nået at se den udstillede rekonstruktion af dronning Margrete den 1.s gyldne kjole …

… som er vævet i granatæblemønster af forgyldt sølvtråd og silke. Man mener, den har været brugt på en gravfigur af dronningen, som kan have ligget ovenpå hendes kirste. Under svenskekrigene blev kjolen taget som krigsbytte og sendt til Uppsala, hvor den stadigvæk findes.

Her sluttede vores guidet tur rundt i Roskilde Domkirke og vi gik over til Roskilde Kloster, men det er et helt nyt indlæg, som kommer lige om lidt.

🙂

Man kan se mere om Roskilde Domkirke på www.roskildedomkirke.dk.

Peter har også skrevet om vores tur rundt i Roskilde Domkirke og man kan se de billeder, som han har taget af den her.