Her til aften er jeg blevet færdig med denne hæklet cardigan til mig selv …
… der er endnu en gang tale om et 100% eget desig og jeg har brugt 9 nøgle sort ( farve nummer 01 ) "Løve BOMULD 8/4" ( 100% merceriseret bomuld ) fra HP Garn, som jeg købte hos Panduro Hobby i starten af juli måned sidste år samt 6 kulørte fiskeformet plastik knapper, som jeg har taget fra mit lille lager af knapper.
Jeg havde først overvejet at sætte sorte knapper i denne cardigan, men da jeg ikke kunne finde nogle i en sjov eller sød facon hverken i mit lille lager eller i diverse butikker, blev jeg enig med mig selv om, at så bruger jeg bare nogle knapper i en anden farve eller i flere andre faver.
Til sidst stod valget imellem fisk eller frugter og da jeg har noget bomuldsstof med kulørte fisk på henholdsvis blå og sort bund, så var beslutningen ikke spor svær. Det skulle være de mere eller mindre selvlysende neonfarvede plastik fisk.
🙂
Så skal jeg bare lige have fundet symaskinen frem samt have afsat tid til at sy på den. Så jeg kan få syet enten en kjole og eller en nederdel af de to stykker stof med fisk, som jeg har liggende. Så jeg har noget ud over de helt sorte kjoler, som jeg kan bruge cardiganen til.
🙂
Denne cardigan har kostet mig 9 nøgler garn af 21,75 kroner, 6 knapper a 3,00 kroner per styk samt en hel del hyggelige timer i selvskab med min hæklenål. Altså alt i alt 213,75 kroner for en "designer" cardigan, hvilket vel må siges at være rimmeligt billigt ?
😉
Selv om den godt nok er den næstdyrste cardigan i min garderobe. Den dyreste cardigan i min garderobe er den grønne cardigan, som jeg hæklede sidste år.
Da jeg stadigvæk har fem nøgler garn tilbage, vil jeg i gang med at hækle en tilhørende taske. For tasker kan man absolut ikke får for mange af.
😉