Vi forlod Algade og gik ad Lille Gråbrødre Stræde, som munder ud i Store Gråbrødre Stræde, hvor man finder "bagindgangen" til Gråbrødre Kirkegård …
… da jeg aldrig har besøgt den før og da jeg gerne vil lære "min" by og især dens historie at kende, gik vi der ind …
Lige indenfor porten står denne brønd …
… som fortæller lidt om kirkegårdens alder.
🙂
Gråbrødre Kirkegård ligger i det område, hvor det gamle Gråbrødekloster eller Fraciscanerkloster lå i Middelalderen.
Gråbrødrene kom til Roskilde i år 1231 og i år 1254 kunne de indvie deres klostekirke, som lå lige der, hvor Gråbrødre Kappellet blev opført cirka 600 år senere. Efter Reformationen blev klosteret nedrevet, men kirken fik lov til at blive stående, da den stadigvæk blev brugt, frem til år cirka 1700.
Gråbrødre Kirkegård blev først og fremmest brugt af byes fattige, men i år 1805 forbød en ny lov begravelser inde i kirkerne og kort tid derefter var det også slut med begravelser på den gamle kirkegård omkring Roskilde Domkirke. Så det endte med, at Gråbrødre Kirkegård blev Roskildes egentlige kirkegård.
Gråbrødre Kirkegård blev anlagt i tidens romantiske stil, det vil sige næsten som en park med snoede gange og kønne beplantninger. Som årerne gik og gravstedernes antal voksede, blev den dog til det, vi i dag forstår ved en egentlig kirkegård med rektangulære gravsteder og snorlige gange.
I dag har Gråbrødre Kirkegård genvundet sin gamle karakter og det har længe været planen, at der her skal være park. Det er derfor, at grusgange og gravsteder er blevet sløjfet og græsset har fået lov til at brede sig. Det særlige parkagtige præg understøttets af de mange store pragtfulde træer, som for eksempel Weyses bøg ( den store hængebøg ved indgangen fra Store Grøbrødrestræde ), Tempel Træet ud for inspektørboligen og den næste 130 år gamle, statelige lindealle …
… fra Hestetorvet og op til Gråbrødre Kapellet …
… som blev opført i år 1855. Det blev tegnet af arkitekterne Ferdinand Meldahl og Henning Wolf. På grund af det meget fine murstensarbejde regnes det for at være en af 1800-tallets mest skelsættende bygninger i Danmark.
Gråbrødre Kapellet blev i år 1995 restaureret ved bistand af arkitekt Per Axelsen og det benyttes stadigvæk til begravelser. Der til kommer, at det også lægger bygning til afholdes af koncerter og konfirmations forberedelser.
I et lille indhegnede område syd for kapellet findes bygningssten fra det gamle kloster og her opbevares også enkelte ældre gravsten.
🙂
På Gråbrødre Kirkegård ligger et bredt udsnit af Roskildes befolkning begravet. Det er folk med tilknytning til Kathedralskolen, som for eksempel rektorerne Søren Bloch og J. H. Tauber.
Der er de store købmandsslægter som Borch, Bruun, Bønniche og Kornerup. Embedsmænd og politikere som for eksempel Johannes Dam Hage og C. C. V. Liebe.
Der er håndværkere som murerdynastiet Schledermann og de til Roskilde Domkirke knyttede som for eksempel domprovst Gude, kirkeværgen Steen Friis og domorganist Hans Matthison-Hansen, hvis private orgel kan ses i Roskilde Klosters kirke.
På Gråbrødre Kirkegård kan man også se krigergrave over unge mænd, der faldt ved Dybbøl i år 1864. Der til kommer kunstnere som for eksempel forfatteren Gustav Wied og komponisten C. E. F. Weyse, den sidste nævnte boede dog ikke i Roskilde, men hans tilknytning til byen var så stor, at han ønskede at blive begravet her.
Gravmælerne er værd at kigge lidt nøjere på lige fra de store prangende opbygninger …
… til de helt beskedne marksten. Her er klassisk inspirerede søjler, støbejernskors, steler, obelisker, store liggesten samt grotter og en hel del af gravstederne er desuden indhegnet af jerngitre.
Man kan tydelig studere, hvordan kønsrollerne var i den nu svunden tid. Godt nok gør mange af gravmælerne ikke forskel på ægtefælderne, men man ser også et vældigt gravminde over manden, mens hans trofaste hustru har fået en lille plade ved monumentets fod.
Man kan også se Otto Henrich Schmeltz …
… gravmonument. Han var Roslkide Bys store velgører, som blandt andet gav et stort penge beløb til opførelsen af det gamle rådhus, som ligger på Stændertorvet.
🙂
Fra Gråbrødre Kirkegård kan man se bagsiden af Håndværkeren …
… det var købmand Anders Borch, der i 1861 byggede husene nummer 9 og 11 i Hersegade til privat brug. Indtil da havde gaden været næsten uden huse og købmanden havde på arealet haft en tømmeroplagsplads i tilknytning til sin købmandsvirksomhed i Algade nummer 12.
🙂
Vi gik hjemad via Hersegade, Jernbanegade og Køgevej, hvor vi lige tog en kort pause, så vi kunne nå at fotografere en af Roskilde Sygehus bygninger …
… der blev opført i 1880 som et selvstændigt menighedssygehus. Sygehuset første tre fløjede bygning fra 1857 står stort set stadigvæk, som den så ud, da den blev bygget, da den har gennemgået en nænsomt restaurering.
🙂
Man kan se meget mere om Gråbrødre Kirkegård på www..graabrodre.roskilde-kirkegaarde.dk.
Peter har også skrevet om vores besøg på Gråbrødre Kirkegård og man kan se de billeder, som han har taget af det her.
