Lige nu sidder jeg så igen foran min computer og denne gang har jeg selvskab af min frokost …

… samtidigt med at jeg undre mig over, hvordan det kan være, at klokken allerede er nået at blive 13:30. Jeg mener, så meget har jeg da heller ikke nået indtil videre, og dog …

I morges stod jeg op samtidigt med min Skat, det vil sige klokken 4:45. Imens han var i bad, nåede jeg lige at dække bord til hans morgenmad, rydde lettere op i vores stue samt redde vores seng. Efter min Skat var kørt, satte jeg mig sammen med min morgenmad og min morgenthe foran computeren og skrev et lille indlæg om vores lille gårtur i skoven og omegn i lørdags. Derefter satte jeg vaskemaskinen i gang med en kulørt finvask på 40 grader, hvorefter jeg gik i bad, hvilket jeg afsluttede med at sætte mig med fødderne i varmt sæbevand, så min tånegle var dejlige bløde og lige til at klippe.

🙂

Så tømte jeg vaskemaskinen. Jeg hængte det meste af tøjet til tørre på vingetørrestativet og jeg fik lige strøget det tøj, som bliver pænest, hvis det bliver strøget, imens det er vådt. Så opdagede jeg, at solen kiggede frem, hvilket fik mig til at hænge ud af badeværelsevinduet, så jeg lige kunne få et par gode billeder af dagens solopgang.

🙂

Jeg gik hjemmefra ved 9.00 tiden. Først var jeg rundt om containeren med papir, derefter rundt om containeren til pap med alt det, som stod og rodede på vores køkkenbord, før jeg gik ind til Føtex ved stationen, hvor jeg blandt andte købte et majsfranskbrød, så min Skat, når han er kommet hjem fra arbejdet og træningen, kan nå at få et par skiver brød, før vi skal køre til Farmor. Jeg kom også til at købe mig et par nye støvler …

… ikke fordi jeg som sådant mangler dem, men fordi de ligner de støvler, som jeg lige har været nødt til at smide ud, fordi de simpelhen var slidt op og fordi jeg elsker at gå med højhælede støvler. For øvrigt så kostede de kun 100,00 kroner og jeg plejer at give 85,00 kroner, når jeg skal have sat et par nye hæle på et par støvler.

🙂

På vej hjem fra Føtex var jeg lige rundt om Fakta på Køgevej kun for at finde ud af, at de ikke havde noget flydende olie på deres hylder.

🙁

Så efter jeg havde fået sat varerne fra Føtex på plads, gik jeg lige over i Fakta i Østervangs Centeret ( center er måske nok for meget at kalde det. Der er en Fakta, en kinesisk restaurant, en lille spillehal og så en bodega ), hvorefter jeg gik hjem og satte varerne på plads.

Så gik jeg rundt om containeren til pap med en sammenklappet papkasse, hvorefter jeg gik i Aldi. På vej derover ringede jeg lige til Wivi for at høre, hvad hun havde på hjertet, siden hun havde ringet til mig, imens jeg var i Fakta.

🙂

Da jeg var kommet hjem fra Aldi og havde fået sat varerne på plads samt vandet alle vores potteplanter og nippet visne blade samt blomster af dem, holdt jeg en kort pause sammen med min computer, imens jeg dels skrev et lille indlæg om dagens solopgang og dels fik besvaret en e-mail fra Jyderup.

🙂

Jeg tømte køleskabet, så jeg kunne vaske det af indvendigt samt lige få ryddet op i dets indhold. Køleskabsrester har det jo med at blive noget så aggressive, hvis de får lov til at samle krafter alt for længe.

😉

Så skyldede jeg de pærer og æbler, som jeg havde købt, så de kunne blive tørret af og lagt på plads i vores frugtkurv på køkkenbordet. Jeg fik lige ordnet det blomkålshoved samt det hold porrer, som jeg havde købt, så begge dele kunne blive lagt ned i hver sin frostpose, før det blev lagt ind i køleskabet.

Jeg fik tømt de tre overskabe på køkkenet kortside, så jeg lige kunne få vasket dem af indvendigt, før jeg begyndt at stille på plads i dem igen og på en eller anden måde og spørg mig ikke hvordan, så lykkedes det for mig at få plads til meget mere, end jeg havde taget ud af dem, hvilket gjorde, at vi lige pludseligt fik frigivet lidt bordplads …

… så nu ser vores køkken knap så rodet ud.

🙂

Så var jeg efterhåndens blevet både sulten og træt, så jeg synes, at en lille frokostpaus ville være på sin rette.

🙂

Nu må jeg heller se at komme videre med dagens tekst … næste punkt på pogrammet hedder … at rydde til side, vaske op, tørre af og stille på plads efter både vores morgenmad og min frokost, derefter skal jeg lige have fyldt vaskemaskinen samt sætte den i gang med en kulørt bomuldsvask på 60 grader, før jeg stiller mig og stryge det tøj, som jeg nåede at hænge til tørre i morges, så det kan blive hængt / lagt på plads i skabe / skuffer.

Mon jeg så ikke bagefter kommer til at sætte mig sammen med min hæklenål, så vi kan komme videre med det igangværende hækleprojekt ?

🙂

Så er det igen blevet mandag og vi kan igen sige: "Godmorgen" til en helt ny uge.

Lige nu er solen …

… så småt ved at stå op og jeg håber, at vi kommer til at se meget mere til den i løbet af ikke kun i dag, men hele ugen.

🙂

For otte år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Sankt Fabians og Sankt Sebastians dag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

I dag er det Sankt Fabians og Sankt Sebastians dag.

Ifølge legende blev Sankt Fabian i år 236 udnævnt til pave Fabian den 1., da en flok kristne var forsamlet i Rom for at vægle en ny biskop, pludseligt satte en due sig på Fabians hoved og på trods af at han var en fremmed i byen samt at der var flere kendte mænd imellem kandidaterne til det ledige embede, så tog man det som et tegn på, at han skulle udpeges til det høje embede, hvilket han besad frem til sin død den 20. januar 250.

Det siges, men det vides ikke med sikkerhed, at pave Fabian den 1. døbt kejser Philip Araberen og hans søn, at han stod for byggearbejdet i katakomberne, at han styrkede kirkens organisering i Rom samt at han udnævnte embedsmænd til at registrere martyrernes bedrifter.

Rent faktisk ved man ikke ret meget med sikkerhed om pave Fabian den 1., men der er dog tegn på, at hans embedsperiode havde stor betydning i den kristne kirkes tidlige historie samt at han blev højt værdsat af Cyprianus, der var biskop af Karthago.

Pave Fabian den 1. led martyrdøden under kejser Decius' forfølgelser af kristne den 20. januar 250, og han blev begravet i Callistus' katakomber, hvor der er fundet et mindesmærke for ham.

Ifølge legende var Sankt Sebastian officer i kejser Diocletians hær af livvagter samt hemmeligt kristen, men da dette i år 286 blev afsløret, blev han dømt til døden ved skydning og derfor blev han overgivet til mauretanske bueskyttere, der bandt ham til et træ samt efterfølgende gennemborede ham med pile, men på trods af at han blev ramt af adskillige pile, så døde han ikke.

Det siges, at en enke plejede ham tilbage til livet, men at kejser Diocletian endnu en gang dømte ham til døden og denne gang skulle han dræbes af kølleslag. Bagefter blev Sankt Sebastians lig smidt i en kloak, hvor det blev fundet af en from kvinde, der drømte, at Sankt Sebastian bad hende om at begrave hans lig i nærheden af katakomberne.

I gamle dage troede man, at … safterne begynder at stige i alle væksterne på Sankt Fabians og Sankt Sebastians dag … og det er jo dejligt at vide, at på trods af vinternes frost og sne, så er forårets godt nok meget langsomt ved at ankomme til vores breddegrader.

For otte år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Sankt Antonius dag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

I dag er det Sankt Antonius dag og i følge legenden blev han født i år 251. Hans forældre var anset samt velstillede kristne, der boede i Kome i Mellemegypten. Efter forældrene død samt inspireret af evangeliet om den rige yngling, gav Sankt Antonius alle sine ejedele væk, før han som cirka tyve årig begav sig ud i ørken i nærheden af sin hjemby, hvor han levede som eneboer.

Senere flyttede Sankt Antonius ind i en klippehule i den libyske ørken, hvor han i de sene nattetimer kæmpede imod djævlens mange voldsomme legemlige og sjælelige fristelser samt dæmoniske pinsler, hvilket han dog overvandt gennem årelange kampe samt især bøn.

Igennem sit liv som eneboer opnåede Sankt Antonius en stor berømmelse, der rakte langt udenfor Egypten, så derfor opsøgte folk fra nær og fjern ham for at få svar på spørgsmål, for at blive velsignet eller for ligefrem at blive helbredt.

Man anser Sankt Antonius for at være munkevæsenet fader, da en stor discipelskare med tiden samlede sig omkring ham, og han blev forbillede for flere samfund af eneboere i for eksempel Milano, Rom og Trier. Man ved dog ikke med sikkerhed, om det rent faktisk var Sankt Antonius, der omkring år 305 grundlagde de allerførste kloster i Egypten for de såkaldte antonitter-munke.

Sankt Antonius død i år 356 og han blev derfor angiveligt mere end 100 år gammel.

Sankt Antonius protateres som oftes samme med et svin, hvilket skyldes, at de så kaldte antonitter-munke havde ret til at lade deres svin løbe frit omkring og derfor anset Sankt Antonius for at være svinenes beskytter samt helgen.

I Danmark har Sankt Antonius lagt navn til en særlig fin form for svinekød, de så kaldte antonius-svin og i dag er der for øvrigt 32 år siden, den slags svinekød for allerførste gang blev solgt i en danske butik.

I det gamle bondesamfund ansås Sankt Antonius for øvrigt også for at kunne beskytte mod smertefulde sygdomme og derfor henvendte man sig via bøn til ham, hvis man selv eller en af en nærmeste var plaget at kroniske smerter eller sygdom.

Pudsigt nok så er der mig bekendt ikke nogen som helst former for varsler i forbindelse med Sankt Antonius dag.

For otte år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Poul Eremits dag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

I dag er det Poul Eremits dag, han blev født i cirka år 229 og han døde som 113 årig i cirka år 342. Han var for øvrigt ud af en rig kristen familie, der boede i den egyptiske by Theben.

På grund af kejser Decius' grusomme kristenforfølgelser flygtede Poul Eremit som 22 årig ud i ørknen, hvor han levede de næste 90 år af sit liv som eneborer altså som eremit i en hule.

Ifølge legenden spiste Poul Eremit de første cirka tyve år af hans tid som eremit ude i ørken udelukkede palmernes frugter, men så begyndte en tam ravn pludseligt at bringe ham et halv brød hver morgen, så han dermed fik lidt kostforandring.

Ifølge folkeovertroen i det gamle bondesamfund, så skal solen allerhelst skinne i mindst så lang tid på Poul eremits dag, at … en kælling med ti tommelfingre kan nå at sadle en hest, for så vil der være gode chancer for, at det bliver et godt vækstår.