Vi gik ind af Tivolis indgang i Bernstorffsgade og for at komme ind i selve haven, skulle vi ned af denne trappe …
Vi fandt begge to vores kamera frem, for hele Tivoli var pyntet lige præcist så uhyggeligt hyggeligt op …
… som vi havde håbet på. Så her kommer der en "lille" håndfuld billeder af alt det, som vi så og oplevede, da vi var på Halloween tur i Tivoli.
🙂
En gruppe farverige hekse har forvandlet alt og alle i hele Tivoli og de har omdannet Plænen til en kæmpe stor Halloween landsby med en hel masse forskellige små boder samt en god gammeldags vindmølle …
… i nogle af disse små boder er der indrettet butikker og i andre af boderne er der forskellige ting, som man kan prøve …
… for eksempel at blive spinket som eksempelvis heks eller pjerrot, fange edderkopper samt skære sin egne græskarlygte og overalt finder man titusindvis af græskar …
… i stort set alle farver, faconer og størrelser …
… men det er ikke kun hekse, som man finder i Tivoli. En ret så stor flok fugleskræmsler …
… har også fundet sig til rette rundt omkrig i hele haven.
🙂
Lige som vi var nået frem til Plænen, ankom Græskarbanden …
… som lod musik tone ud over Tivoli, så en rigtigt glad stemning opstod. De spiller hver dag i hele efterårsferien i tidsrummet fra klokken 17:00 til 20:00 skiftevis ved Plænen og Promenadepavillonen.
Deres glade toner fik lokket selv Columbine og Harlekin …
… frem, da de også gerne ville følge med i, hvad der foregik.
🙂
Vi fik øje på et lille glad spøgelse …
… i form af en ballon og ved synet af sådan en fyr, kan man da ikke undgå at blive glad.
Og glad det er lige præcist, hvad alle de mange fugleskræmsler ser ud til at være …
I dette kæmpestore græskar …
… havde Fætter BR indrettet en lille Halloween shop.
Hele plænen foran Nimb var omdannet til et stort græskarland …
… hvor en flok trætte, men glade fugleskræmsler …
… holdt siesta.
Da vi nåede hertil, opgav vi simpelthen at tælle, hvor mange græskar …
… der er spredt ud over det hele og der er endnu flere her …
… ja selv busten af Pjerrot havde fået et stort græskar …
… på hovedet. Og ovenpå Bolchekogeriet sad der et fugleskræmsel …
… som var i gang med at fodre en lille flok krager, imens dette fugleskræmsel …
… havde meget mere travlt med at samle græskar sammen. Ham her …
… holdt en velfortjent pause.
Vi kiggede på alle de mange små uhyggelige hyggelige boder …
… hvor man har mulighed for at købe for eksempel varm suppe og andre spiselige lækkerier, hvis man er sulten. Lige som man også kan købe specielle Halloween varer, som for eksempel heksefigurer, masker, spøgelseslys, uhyggelige ar samt andre speciel effekts.
Jeg har både hørt om samt set stråtækte tage, men det er allerførste gang, jeg ser et tag belagt med græskar …
… rundt omkring i hele haven støder man på sovende flagermus …
… velnærede edderkopper …
… fugleskræmsler …
… samt små hyggelige boder …
… vi ( læs: jeg ) var inde i stort set alle de små boder …
… men jeg købte ikke noget til at starte med, det ventede jeg med, til vi havde været hele haven rundt og vi var blevet enige om, at nu havde vi set, hvad vi ville se, og så handlede jeg ind, men det kan I læse mere om i det næste indlæg.
😉
Foran Pantomimeteateret hilste vi på dette fugleskræmsel …
… og hans hund, før vi forsatte vores rundtur …
… og stort set overalt fik vi øje på græskar …
… nogle gange var der mange …
… og andre gang var der kun et enkelt …
🙂
H. C. Andersen Slottet er i efterårsferie omdannet til bamsernes slot. Her er der en fantastisk udstilling med bamser fra Build-A-Bear Workshop fra hele verden og et helt særligt afsnit med Tivoli-bamser. Det var nu ikke en bamse, men derimod et fugleskræmsel …
… som holdt vagt i det lille gardist hus.
Et lille kig til Københavns rådhus …
… før vi gik en tur rundt om Tivolis sø med udsigt til Det Kinesiske Tårn …
Efter vi havde gået rundt i Tivoli og stort set set det hele, blev vi enige om, at vi ville finde Tivolis Akvarium, som, vi havde fundet ud af, ligger under Tivolis Koncertsal, men først skulle vi lige forbi disse to flotte gammeldag karruseller …
… hvor af vi her ser den ene …
… samt toppen af heksenes mølle på Plænen, før vi nåede hen til indgangen eller rettere nedgangen til Tivolis Akvarium.
🙂
Tivolis Akvarium ligger i Koncertsalen, der er indgang igennem Rotunden og der skal betales 20,00 kroner per snude for at komme ind. Det har åbent i Tivolis åbningstid, men det kan dog være lukket på grund af særarrangementer, hvilket man kan få oplyst nærmere om ved at henvende sig i Tivolis Servicecenter ved Hovedindgangen.
Vi var heldige, så vi blev lukket ind til en spændende oplevelse …
Tivolis Akvarium er Europas længste tropiske saltvandsakvarium med cirka 1.600 fisk fordelt over 50 forskellige arter fra Australien og Hawaii, 2.500 kunstige koraller og 270.000 liter tropiskvarmt saltvand.
Akvariet er 30 meter langt, 3 meter dybt samt 3 meter højt, dets rude er fremstillet af 15 centimeter tyk akryl og dets vægt inklusiv fisk, koraller og vand er 13,5 tons.
Man kan blandt andet se denne aftrækkerfisk …
… som har øjnene siddende langt tilbage på kroppen, hvilket er en fordel, når man – som den – spiser søpindsvin. Den kan således, med sine skarpe tænder, bide piggene af søpindsvinet uden at blive stukket i øjnene af det …
… man kan også se den sorttippet revhej …
… som ikke lægger æg, men der imod føder levende unger, hvilket er usevanligt for fisk.
Vi hyggede os i en lille halv times tid med at se på alle de mange farvestrålende og flotte fisk, imens vi nyd den medbragte chokolade og fik varmen, før vi gik op i selve haven igen og nu hvor skumringen for alvor var sat ind, havde hele haven skiftet karakter.
Alle de mange farvestrålende lampe på Det Kinesiske Tårn …
… samt græskarlygterne foran dets indgang …
… var med til at give den helt rigtige hyggelige uhyggelige stemning …
… som kun blev fortættet jo mere mørket faldt på …
På strækningen fra Plænen og op til Hovedindgangen er der opstillet en række specielle markedsboder …
Jeg hilste på et fugleskræmsel …
… men han blev noget så generet, da jeg tog hans hånd.
😉
Fra Hovedindgangen …
… og ned til Plænen er der opstillet specielle markedsboder, hvor man uover diverse spiselige lækkerier samt specielle Halloween varer også kan finde en masse gode gaveideer og da det jo snart er jul, så kom v lige til at købe et par små julegaver.
Fugleskræmslerne …
… foran Nibm hyggede sig stadigvæk og de sammen gjorde vi, da vi gik ned mod heksenes lille hyggelige landsby …
… hvor vi imellem to boder fik øje på disse små lysende græskar …
… vi forlod heksenes landsby …
… for at gå ned til springvandet …
… foran Tivolis Koncertsal, som er omdannet til et stor Halloween landskab med arbejdede fugleskræmsler …
… og masser af græskar …
… vi forsatte rundt i hele haven …
… og vil sluttede af ved scene foran Plænen …
… hvor Pjerrot, Harlekin, Columbine og alle heksene …
… sang og dansede …
… da forestillingen var slut, tog vi lige afsked med fugleskræmslerne …
… før vi gik mod hovedudgangen …
… hvorfra vi gik tilbage til bilen og kørte hjem.
Det har været en rigtigt hyggelige uhyggelige Halloween-tur i Tivoli og jeg håber, at vi, hvis Tivoli også fejre Halloween næste år, kommer tilbage.
🙂
Hvis man vil vide mere om Tivoli kan man besøge havens hjemmeside på www.tivoli.dk.
Peter har også skrevet om vores besøg i Tivoli og man kan se de billeder, som han har taget under vores rundtur her.