Dagsarkiv: lørdag, 10. november 2007, 17:30

Denne lørdag kort …


Hverdagen.

Så er endnu en lørdag gået og solen …

2007/11/10/002.jpg

… er endnu en gang ved at gå ned. Dette skulle min Skat …

2007/11/10/004.jpg

… lige have en lille håndfuld billeder af.

🙂

Det er Mortens aften, men det er ikke noget, som vi normalt plejer at gøre noget ud af, så vi skal ikke have hverken and eller gås til middag i aften.

Vi har begge to været totalt flade i dag. Min Skat var på arbejdet i 12:00 timer i går, så det er vel forståeligt nok, at han er træt og jeg er stadigvæk ikke kommet bare tilnærmesvis på toppen endnu, så vi har faktisk ikke nået andet i dag, end at vi kørte ind til vores faste ande-pusher, hvor vi kom til at købe denne herlige stak …

2007/11/10/001.jpg

… gamle "Anders And & Co." blade. Der er 100 "nye" blade og vi fik dem alle sammen for 330,00 kroner, det må vel siges at være billigt.

Så nu skal vi lige har noteret hvilke huler i vores samling, som vi fik stoppet i dag og så skal vi ellers i gang med at læse.

🙂

Mortensaften


Hverdagen.

For otte år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Mortensaften, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

I dag er det Mortensaften og i morgen den 11. november er det Mortensdag eller rettere i morgen er det Morten Bisps dag, og lige som med så mange andre af vores mærkedage og øvrige højtider så påbegynder vi fejringen aften før altså den 10. november.

Mortensaften kendetegnes jo som bekendt ved, at man i mange hjem serverer ande- eller gåsesteg. Det er nu en ret ny stik her i landet, for i gamle dage havde man simpelthen ikke råd til at spise fjerkræ på gårdene, fordi det enten skulle afleveres til herremanden eller sælges i købstaden.

For øvrigt har jeg nu aldrig kunnet forstå, hvorfor vi skal spise ænder Mortensaften for at hævne os på gæssene. For på mig virker det fuldstændigt totalt ulogisk, at man vil hævne sig på nogle, som i dette tilfælde er gæssene, ved at lade det gå ud over nogle andre, som i dette tilfælde er ænderne, der er helt uden skyld i det, der skete.

Nok endnu en af den slags underlige ting, man skal være rettroende kristen for at kunne se noget nogenlunde rimeligt fornuftigt i.

Jeg vil for øvrigt fortælle lidt mere om Morten Bisp i morgen, hvor det er Mortens dag.