Vi er lige kommet hjem efter årets anden Byvandring her i Roskilde og det har endnu en gang været en rigtigt god og informativ oplevelse.

Denne gang handlede turen om Christian den 4. og især hans indflydelse på Roskilde, turen kom især til at handle om, hvad han har ændret og bygget til til Domkirken.

Lige for tiden er Roskilde Domkirkes to tårne godt nok pakke rigtigt god ind, da de er ved at blev sat i stand, så de kan ikke rigtigt ses på dette billed …

I følge vores guide bibliotekar og lokalhistoriker Lotte Fang-Borup, som er en meget levende fortæller, så begyndte Christian den 4. ændring af Roskilde Domkirke den 1. maj 1635, hvor det første læs tømmer ankom med hestevogn til Roskilde ( tømmeret var købt i Sverige og sejlet til Køge havn, hvor fra det blev kørt i hestevogn til Roskilde ), da kongen havde besluttet, at de to tårne skulle have de spir, som Domkirken er så kendt for i dag.

Tilsyneladende er de to tårne lige høje, men det er de ikke !

Et svagt fald i terrænet mod nord, har gjot det nødvendigt, at gøre det nordre tårn højere end søsteren mod syd.

I 1850erne blev de to tårne samt spirene og vindfløjene målt og resultatet var / er, at det nordre tårn er 127,5 alen = 80,0 meter højt og det søndre tårn er 123,0 alen = 77,2 meter højt i det 1 alen er lig med 0,6 meter.

Hvis det er solskin med drivende skyer fra øst, så skal da virkelig mod til at blive stående foran Domkirkens tårne, for et synsbedrag får kirke til at vælte ned over en, det oplevede jeg selv sidste år under en af vores byvandringer.

Begge tårne har øverst oppe to store runde blændinger, som kan lede tanken hen på to øjne. Det nordre tårns øjne er prydret med glasur-sten, så når eftermiddagssolen strejfer disse sten, så vækkes disse øjne til live og det er tydeligt, at tårnet ser langt ud over landet, mens dets søster tårn til syd er blindt og dermed ingen ting kan se.

Endnu en gang et stort bifald til Lotte Fang-Borup for en oplevelsesrig tur rundt i vores gamle by. Vi glæder os til næste uges byvandring.

Så har vi allerede været tilbage på arbejdet i en hel uge.

Nogen gange så føler jeg, at tiden løber af sted.

Det er weekend og da vejret er godt, blev vi enige om, at vi ville gå os en god lang og hyggelig tur ved fjorden.

Det endte med, at vi besøgte Vikingeskibsmuseet i stedet for.

Vikingeskibsmuseet er Danmarks museum for skibe, søfart og bådbygningskultur i oldtiden og middelalderen. Den ældste del af musset, Vikingsskibehallen, der er tegnet af professor Erik Christian Sørensen, åbnede i 1969.

I 1997 blev Vikingeskibsmuseet udviet med Museumsøen. Her ligger museets bådeværft, hvor publikum kan følge med i bådebyggernes arbejde. Der ligger også et Aktivitetshus, som indeholder museets Skoletjeneste samt Arkæologiske værksted, hvor skibsfund fra Danmark bliver registret og målt op. Og i Museumshaven ligger museets store samling af traditionelle nordiske træbåde samt rekonstruere vikingeskibe.

Vi startede med at deltage i den danske rundvisning, som fandt sted fra 14:00 til 14:30, der efter gik vi rund i musset på egen hånd.

🙂

Der er kun udstillet fem skibsvrag, der alle som en er fundet i Peberrende ved Skudelev cirka 20 kilometer nord for Roskilde. Her blev tre gamle skibe sænket på tværs af sejlløbet. Kort tid der efter blev denne spærring forstærket ved sænkningen af yderlige to skibe. Spærringen fremtrådte før udgravningen som en undersøisk stenryg. Den har altid været kendt af fiskerne ved fjorden og den lokale tradition ville vide, at den rummede et skib, som dronning Margrethe den 1. havde ladet sænke.

Men ved de undersøgelser, som Nationalmusset foretog i perioden fra 1957 til 1959, blev det erkendt, at spærringe var noget ældre nemlig fra vikingetiden og at den var opbygget af adskillige skibe.

Som allerede skrevet, så er der kun udstillet fem skibsvrag, men hvis man tager rundvisningen med, hvor man får fortalt en hel del om vikingernes rejer og om deres hverdag, samt især om fundet af de fem skibe og så derefter giver sig god til og læser alt, hvad der står ved de udstillede genstande, så får man virkelig et indblik i, hvordan vikingerne levede samt om deres samtid.

Peter havde selvfølgelig taget kameret med og jeg har lånt et par tre af de billeder, som han tog på vores rundtur dels på selve Vikingeskibsmuseet samt på Museumsøen.

Det allerførst skibsvrang, som man ser, når man træder ned i selve skibshallen, er dette havskib …

… som bliver kaldt: Skudelev 1.

Det er et kraftigt lastskib måske af typen "knarr", som omtales i de skriftlige kilder. Skib og last kunne være ejet af en stormand, som selv drog på handelstogt med sit følge eller af flere købmænd, som i fællesskab sejlede skibet og handlede på de omkringliggende markeder.

Man mener, at skibet er bygget ved Sognefjorden i Vestnorge af kraftige fyrreplanker og at det senere er blevet repareret i Oslofjorden samt i Østdanmark. Det har haft dæk for og agter samt et åbnet lastrum i midten af skibet.

Efter et par hyggelige og meget interessante timer indedørs, gik vi udenfor for at gå os en tur på selve Museumsøen. Her er der også en del at se på.

Vi gik ud på en af bådbroerne og her er udsigten derfra …

… Vikingeskibetmusset i baggrunden og et par af de rekonstruerede vikingeskibe, som ligger til kaj, i forgrunden.

I forbindelse med anlæggelsen af Museumsøen blev der fundet ni skibe fra vikingetiden og middelalderen. Dette skibsfund, Roskildeskibene, er sammen med skibene fra Skudelev et af de mest betydningsfulde skibsfund i Danmark.

De rekonstruere vikingeskibe, som indgår i museets bådsamling, kan ses i Museumshaven. Her et et billed der fra …

… Bådsamlingen tæller 40 fartøjer og er den største samling af nordiske, klikbyggede træbåde i Danmark. Ud over rekonstruktioner omfatter samlingen originale brugsbåde, som er restaurerede og ført tilbage til deres oprindelige udseende samt af traditionelle bådtyper, der er bygget til musset som led i udstillings- og dokumentationsprojekter.

I sommerperioden arrangeres der sejlture på Roskilde Fjord i de traditionelle nordiske både.

Hvis man vil vide mere om Vikingeskibsmusset kan man besøge dets hjemmeside www.vikingeskibsmuseet.dk

Der kan ses flere billeder fra vores tur på Vikingeskibsmuseet her.

Vi har lige været på årets første byvandring i selvskab med vores altid oplagte guid bibliotekar og lokalhistoriker Lotte Fang-Borup, som er en yderst levende fortæller.

Denne gang handlede turen om Stændertorvets historie.

Stændertorvet er også Roskildes rådhustorv og det er her, hvor der er markedsplads hver onsdag og lørdag hele året rundt. Stedet hvor man finder både "loppere" samnt andre handlende og hvor man kan købt alt lige fra friske blomster, frugt og grønt til fersk fisk og kød samt almindelige loppefund.

Vi startede ved rådhusets trappe på Stændertorvet og det først, som vi hørte om, var rådhustårnet, der opringeligt blev bygget som kirketårn til Sankt Laurentius kirke, der blev bygget en gang i 1100-tallet.

Oppe på kirketårnet er der en sandstensfirgur af Sankt Laurentius med en rist i den ene hånd og en bog i den anden. Han led martydøden ved at blive grillet levende på en stor rist. Historien fortæller, at han udholdte de frygteligste smerter, men at tårerne løb ud af hans øjne og ned af hans kinder. Da han havde ligget på risten i et godt stykke tid, sagde han: "Nu er jeg stegt på den side, så kan I godt vende mig". Hvorpå han døde. Hans tårer blev sat på himlen som stjerneskud og de kan ses hver år omkrig hans dødsdag den 8. august.

Da håndværkersvændene i ældre tid vandrede fra by til by for at arbejde, var Sankt Laurentiusfirguren det tegn, som de skulle have med, når de skulle levere et bevis på, at de havde været og arbejdet i Roskilde.

Sankt Laurentius kirke er i dag kun en udgravet ruin under Stændertorvet lige under fortovet ved rådhuset. Ved at stå på rådhustårnets trappe kan man tydelig se de mørke brosten, som viser kirken grundplan. Mellem bænkende ved springvandet er der en rude, så man kan kigge ned til kirkeruinen og man kan komme ned i selv kirkeruinen, hvis man vil se den, da man kan låne en nøgle på rådhuset.

På Stændertorvet ved den røde mur ind til Roskilde Palæ, som huser Museet for Samtidskunst ( et besøg på det, er en oplevelse, man ikke bør gå glip af ) står en statue af Roar og hans bror Helge …

… den er udført af billedhuggeren Johan Galster i 1939.

Sagnet fortæller om de to danske prinser fra Lejre, som ville hævne deres fars død og derefter blive konger af Danmark.

Helge – det er ham med sværet – ville være konge til søs altså en rigtigt viking – imens Roar ville være den konge, som sørgerde for lov og orden i landet.

Sagnet fortælle end videre, at Roar flyttede til en by, som lå meget dårligt for handel ud til en fjord og at han opkandte byen efter sig selv samt efter dens mange kilder, der af navnet Roskilde.

Nu er der jo bare det, at det daværede danske ord for kilde ikke er det samme som i dag, men der imod, så betyd datiden ord kilde faktisk fjor og det er der også mere sansyneligt, at det har været Roar og fjor, som har givet byen dets navn.

Vi sluttede aftens tur af ved Stændertorvets springvand.