Arkiver

Here comes the rain agin …..


Hverdagen.

Det begyndte at dryppe, da min Skat gik ud af hoveddøren og det begyndte at regne, da han kørte ned af stamvejen, men det ser ud til, at det kun bliver til en kort sommerbyge, håber jeg.

Dem, som har haver, vil nok gerne have en del regn nu, men jeg er helst fri. Hvorfor skal det regne i dag, når jeg har fri 😕

Jeg havde glædet mig til, at jeg skulle gå en god lang tur i det fine vejr i dag, når jeg har fri.

Nå … dagen kan jo altid bruges til noget andet. 😉

I dag skal vi sige farvel til noget nær et familiemedlem – vores vaskemaskine – som har vasket tykt og tyndt samt sort og små for os siden den allerførste dag – den 1. juni 2001 – den kom ind i vores hjem.

Desværre viste det sig for lidt over et års tid siden, at den havde en skjult fabrikationsfejl i form af en utæthed i tromlen, så der var dryppe lidt – kun en dråbe eller to – vand ned i motoren hver gang den har været i brug, dette vand havde så fået motoren til at ruste, så det var kun et spørgsmål om tid, før maskine for alvor var kaput.

I dag bliver den så sendt på pension – nyd dit otium kære vaskemaskine, du har været en trofast ven – og en ny vaskemaskine får så den "lille" loppetjans her hos os. ;0)