Dagsarkiv: lørdag, 1. juli 2006, 14:00

Roskilde Festivalen 3. dag.


Oplevelser.

Bort set fra, at vi i formiddags gik ind til centrum for at små handle samt kigge på markedet på Stændertorvet, har vi brugt det mest af dagen i dag på Roskilde Festivalen.

🙂

Det er jo sommerferie og der skal være tid til at hygge ind imellem.

🙂

Vi mødte en af vores venner og sammen med ham, gik vi lidt rundt og småsnakkede.

På Ballroom scene så vi så dem her …

060701-01.JPG

… der er et engelsk folk orkester, der spillede så godt, at hele salen mere eller mindre var i kog. Da blev der også klappet helt vildt efter hvert nummer og de måtte give ind til flere ekstranumre, før de fik lov til at gå fra scene en del over tid.

Ellers så har vi været ud at se det meste af selve Festivalsområdet og kigge på noget af det, som er sat op for at give gæsterne en total oplevelse, som for eksempel dette lidt anderledes træ …

060701-02.JPG

Da der ikke er noget hovednavn, som efter vores mening er særligt spændende i aften, har vi beslutte, at vi bliver hjemme i aften. Så kan det være, at vi ser en DVD i stedet for og jeg får måske hæklet lidt.

😉

Roskilde Festivalen 2. dag


Oplevelser.

I går aftes stod vi i kø i over en times tid for at komme ind på det forreste areal foran Orange Scene, så vi skulle have god mulighed for at se Bob Dylan live, når han gik på klokken 21:30.

Der var mange, der lige som os, stod i kø og der var endnu flere, som prøvede på at snyde sig frem i køen ved at skubbe og masse sig frem.

Vi fik nogle gode ståpladser lige foran scene og med god udsigt til denne, så ventede vi der i yderligere en halv time tids, før Bob Dylan så endelig gik på til tiden.

Lyden var dårlig til at begynde med, men den blev dog bedre i løbet af de første par tre nummer, men det var et meget skuffede sceneshow og en endnu mere skuffede samling af helt ukendte numre i den helt stille ende af skalaen, som Bob Dylan havde valgt til denne koncert.

🙁

Nu havde jeg som sådant ikke forventet, at Bob Dylan ville fare rundt i fuld fart på scene, han er jo ikke kendt for at have et lige så vildt sceneshow som for eksempel Rolling Stones, men han stod allerbagerste på scene lige foran bagtæppet og godt gemt bag et keyboard, som han klemtede lidt på og så en imellem gav han et trut i sin mundharmonika.

På mig virkede det som om, vi havde at gøre med en gamle grå og totalt uinspireret mand, som simpelthen bare ikke havde løst til at være på den scene på det tidspunkt og den del af koncerten, som vi holdt ud, det vil sige de første 45 minutter, blev der ikke ændret ved noget som helst andet end at han på et tidspunkt begyndte at give et par akkorder på sin guitar også.

Allerede efter de første tre numre begyndte nogle af dem, der havde haft allermest travlt med at komme frem i køen at gå og der blev stadigvæk flere og flere, som gik i løbet af de tre kvarter, som vi holdt ud.

Det kan godt være, at dagen formiddagsavisers musikanmeldere er ved at løbe over af begejstring, men det er vi, som stod der i går aftes, altså ikke … det kan måske bedst beskrives, som den sms, jeg fik fra en af vores venner, der også er på Roskilde Festivalen i år, han skrev ordret: "Jeg står og ser på det lige nu, der er godt nok ringe !".

Det kan godt være, at vi bare havde glædet os alt for meget til denne koncert, men bedre held næste gang du besøger Danmark Bob.