Vi har lige været på årets første byvandring i selvskab med vores altid oplagte guid bibliotekar og lokalhistoriker Lotte Fang-Borup, som er en yderst levende fortæller.

Denne gang handlede turen om Stændertorvets historie.

Stændertorvet er også Roskildes rådhustorv og det er her, hvor der er markedsplads hver onsdag og lørdag hele året rundt. Stedet hvor man finder både "loppere" samnt andre handlende og hvor man kan købt alt lige fra friske blomster, frugt og grønt til fersk fisk og kød samt almindelige loppefund.

Vi startede ved rådhusets trappe på Stændertorvet og det først, som vi hørte om, var rådhustårnet, der opringeligt blev bygget som kirketårn til Sankt Laurentius kirke, der blev bygget en gang i 1100-tallet.

Oppe på kirketårnet er der en sandstensfirgur af Sankt Laurentius med en rist i den ene hånd og en bog i den anden. Han led martydøden ved at blive grillet levende på en stor rist. Historien fortæller, at han udholdte de frygteligste smerter, men at tårerne løb ud af hans øjne og ned af hans kinder. Da han havde ligget på risten i et godt stykke tid, sagde han: "Nu er jeg stegt på den side, så kan I godt vende mig". Hvorpå han døde. Hans tårer blev sat på himlen som stjerneskud og de kan ses hver år omkrig hans dødsdag den 8. august.

Da håndværkersvændene i ældre tid vandrede fra by til by for at arbejde, var Sankt Laurentiusfirguren det tegn, som de skulle have med, når de skulle levere et bevis på, at de havde været og arbejdet i Roskilde.

Sankt Laurentius kirke er i dag kun en udgravet ruin under Stændertorvet lige under fortovet ved rådhuset. Ved at stå på rådhustårnets trappe kan man tydelig se de mørke brosten, som viser kirken grundplan. Mellem bænkende ved springvandet er der en rude, så man kan kigge ned til kirkeruinen og man kan komme ned i selv kirkeruinen, hvis man vil se den, da man kan låne en nøgle på rådhuset.

På Stændertorvet ved den røde mur ind til Roskilde Palæ, som huser Museet for Samtidskunst ( et besøg på det, er en oplevelse, man ikke bør gå glip af ) står en statue af Roar og hans bror Helge …

… den er udført af billedhuggeren Johan Galster i 1939.

Sagnet fortæller om de to danske prinser fra Lejre, som ville hævne deres fars død og derefter blive konger af Danmark.

Helge – det er ham med sværet – ville være konge til søs altså en rigtigt viking – imens Roar ville være den konge, som sørgerde for lov og orden i landet.

Sagnet fortælle end videre, at Roar flyttede til en by, som lå meget dårligt for handel ud til en fjord og at han opkandte byen efter sig selv samt efter dens mange kilder, der af navnet Roskilde.

Nu er der jo bare det, at det daværede danske ord for kilde ikke er det samme som i dag, men der imod, så betyd datiden ord kilde faktisk fjor og det er der også mere sansyneligt, at det har været Roar og fjor, som har givet byen dets navn.

Vi sluttede aftens tur af ved Stændertorvets springvand.