Arkiver

Lige før sengetid


Hverdagen.

Årets fjortende søndag samt dermed også den trettende hele weekend efter vores ni dage lange kombineret jule- og nytårsferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er gået ned, Månen er stået op, min Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne søndag, før vi begge to så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.

Dagen er primært blevet brugt på at nå stort set alle de mange meget forskellige helt almindelige praktiske huslige opgaver, vi begge to normalt plejer at nå på en helt almindelige gennemsnitslige søndag.

Dertil kommer, at vi blandt andet har nået at handle ind hos Kiwi Mini Pris i Dommervænget, køre en bilfuld til det ene af vores tre lejede rum hos Shurgard, gå en runde i Sporty Outlet samt handle ind hos Lidl, Lop It, hvor jeg kom til at solde, og Netto på Københavnsvej, hente pakken med Lille Nikon Den Tredje hos Føtex på Ro´s Torv samt se et afsnit af Talespin, imens vi nød en lille is. Min Skat er kommet lidt videre med begge de to store igangværende oprydningsopgaver og jeg har blandt andet nået at telefonvække Poul ved 7:00 tiden, skrive diverse små manglende blogindlæg, klare opvindingen af tre nøgler garn, skifte sengetøj, vaske og stryge en maskinfuld altså fem stykke tøj, hvilket var et lagn i dobbelt størrelse, to dynebetræk og to pudebetræk, der bagefter kom på plads på den øverst midterst hylde i mit klædeskab, putte dagrenovation og papir i de relevante containere samt rydde til side, vaske op, tørre af og stille på plads efter vores morgenmad samt frokost.

Før vi tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at tale i mobiltelefon med Poul, og da vi havde nydt aftens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg hækler på det igangværende projekt, der er ved at nærme sig sin afslutning.