… årets 105., forårets 46. og april måneds femtende af slagsen over Køgevej forsvandt bag et trist mørkegråt nedbørstungt skydække, der næppe formår at holde sig tæt resten af aftenen samt hele natten.

… blev en genudsendelse fra i går …

… hot wok ala Peter ( læs: bacon, der er klippet i små stykker, svinekoteletter og skinkeschnitzler, der er skrået i tern, fint snitte hvidløg, fint snittet løg, rød peberfrugt, der er skrået i tern, majs, ærter og flådede tomater ) samt kogte ris ( de ligger i bunden ), og dertil nogle skiver rugbrød samt masser af vand.

… vi sørme allerede nået til kvalifikation til årets tredje Formel 1 løb, så siden klokken 16:30 har min Skat siddet foran fjernsynet, hvor han tradition tro selvfølgelig har selvskab af alle vores meget fartglade skildpadder, for ingen af dem vil jo gå glib af kvalifikationen inklusiv både op- og nedtakten til den til årets tredje Formel 1 løb, der køres på Bahrain International Circuit i Bahrain i morgen.

… to skiver sønderjyskrugbrød med et meget tyndt lag smør samt marinerede sild.

… hvor udendørstemperaturen her i vores område af Roskilde er plus 5,1 grader, blæser vinden med fem meter i sekundet, vælter regnen ned, løber min Skat sin meget reduceret lørdagstur, der er på 9,0 kilometer, og jeg nyder en kvart liter appelsinjuice …

… samtidigt med jeg glæder mig over, at jeg lige har været i stand til at løbe 1.000 meter samme med min Skat samt bagefter at løbe en lille bonustur på 300 meter uden selvskab.

Jeg er rent ud skrevet holdt helt op med at tælle, hvor mange gange det efterhånden er, at jeg har måtte starte helt forfra med at løbe og dermed også hvor mange gange det er, jeg har kunne glæde mig over, at nu er jeg endeligt langt om længe nået op på at kunne løbe 1.000 meter, men det ændrer dog ikke på, jeg i dag for tredje gang i denne uge samt for tredje gang efter min over seks måneder lange højst ufrivillige løbepause har klaret at løbe 1.000 meter altså en hel kilometer uden at holde nogen som helst former for pause undervejs.

Jeg ved udemærket godt, at det ikke er noget at være stolt af, men taget i betrækning at jeg for lidt over syv års tid siden af min fysioterapeut fik at vide, at jeg på grund af min svage højre ankel samt ømme højre hæl aldrig nogensinde ville komme til at løbe igen, så er det.

Så dermed er jeg nu nået det allerførste af mine delmål, der er 20% af fem kilometer og dermed mangler jeg så kun at øge distancen med 400% før jeg har nået det indtil videre endelige mål … nemlig at kunne løbe fem kilometer tre gange om ugen.

… årets 105., forårets 46. og april måneds femtende af slagsen over Astersvej druknede, da de meget gavmilde vejrguder i løbet af natten åbnede for himlens meget store sluser.

… to skiver sønderjyskrugbrød med et meget tyndt lag smør samt friskbælget ærter.

Vores julekaktus …

… femte blomst …

… er stadigvæk et smukt syn og her til morgen er dens sjette blomst …

… i år så sprunget helt ud.

For sytten år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den lange artikel om påsken, jeg her vil bringe det ottende lille udklip fra og i dag handler det om Påskeaften.

Imodsætning til langfredag så er påskelørdag eller påskeaften en rigtigt glad samt glædens dag. I det gamle danske bondesamfund blev påskelørdag også kaldt for skidnelørdag på grund af at rigtigt mange spiste "skidne æg" altså hårdkogte æg i sennepssovs den dag.

Rent faktisk var påskelørdag i det gamle danske bondesamfund en rigtigt æggedag og ikke mindst for børnene, der løb fra gård til gård og tiggede æg. Alle de indsamlede æg blev efterfølgende dekoreret ved at man først tegnede på deres skaller, hvorefter man kogte dem i rødbedesaft eller sammen med kaffegrums, løgskaller eller stenmos.

I det gamle danske bondesamfund var der også tradition for at trante, det vil sige trille, de dekorerede æg ned af en bakke, en skråning eller et skråtstillet bræt og var man så heldig, at man ramte et af de andres æg, så havde man vundet det.

Ifølge folkeovertroen i det gamle danske bondesamfund, så må man ikke spise de æg, der er gå istykke under denne æggetrilling, for de skal blive liggende som et påskeoffer til fuglene.

Ægget har jo altid været et symbol på frugtbarhed samt liv og der er derfor nok ingen som helst form for tvivl om, at alt dette med påske og æg er en rest fra en ældgammel hedenske frugtbarhedsfest.

Påskelørdag er for øvrigt en hel almindelig lørdag i hele Norden.