Vi ankom til Sankt Laurentii Kirkes meninghedssal …

… som ligger i Skolegade nummer 11 i Roskilde, ved 19:15 tiden. Der var kommet en hel del før os ( vi købte billet nummer 57 og 58 ) og der kom også en hel del efter os. Faktisk blev man ved at skulle finde flere stole frem, så de fremmødte kunne sidde ned. Vi sad helt foran og vi fik talt lidt med Lotte Fang-Borup, som glædede sig over at se det store fremmøde.

Ved 19:30 tiden gik Lotte Fang-Borup, der er kendt i Roskilde som lokalhistoriker, tidligere byrådsmedlem samt bibliotekar, der også har skrevet flere bøger om Roskilde bys historie, i gang med sit foredrag om "De gamle klostre i Roskilde og tiden før reformationen".

Hun havde især valgt at fortælle os om Sankt Agnes og Sankt Clara klostrene.

🙂

I år 1400 havde Roskilde endnu sin fulde politiske og økonomiske styrke ikke mindst takket være biskop Peder Jensen Lodehat, der var dronning Margrethe den 1.s mangeårige ven og rådgiver.

Bispestolens store godsbesiddelser inklusiv den vigtigste København var intakte. Valdemar Atterdag havde godt nok i 1350 tvunget bispen til at overlade sig København, men dronning Margrethe den 1. leverede den tilbage til biskoppen.

Roskilde bys nedgang begyndte straks efter Peder Jensen Lodehats død i 1416. Margrethe den 1.s efterfølger Erik af Pommern tog København tilbage til kronen i 1417 og forholdet mellem konge og biskop var anstrengt i en årrække.

Når det gik mindre godt for bispestolen, var det også uheldigt for byen. Samtidig oplevede Roskilde, at handelen med udlandet gradvist flyttede til København og Køge, som havde en langt bedre placering for udenrigshandel, da begge byer havde en havn, der var nemmere at komme ind i.

Roskildes betydning gik langsomt tilbage gennem hele 1400-tallet og helt galt gik det efter reformationen i 1536, hvor hele det gejstlige hierarki forsvandt og bispestolen flyttede til København.

Indbyggertallet i Roskilde var cirka 6.000 til 8.000 i år 1400 og det faldt til under 2.000 efter reformationen.

Først langt ind i 1800-tallet begyndte byen igen at vokse og i år 1900 rundede indbyggertallet igen de 8.000.

🙂

Sankt Agnes Kloster blev stiftet i år 1263 som et nonnekloster af Dominikanerordenen. Klostret lå lidt uden for byen mod nord. Man ved ikke, hvordan klostret så ud, men det har nok været en firlænget bygning i to etager med en kirke mod nord.

Klostrets stifter var Erik Plovpennings datter Agnes. Bag hende stod hendes moder, der var den meget stærke enkedronning Margrethe Sambiria, som havde brug for en stiftelse til sine to yngste døtre, der endnu ikke var blevet lovet bort til ægteskab ved faderens død.

Tre år senere lod Agnes ældre søster Jutta sig også klostervi, men de to kongedøtre rømmede få år efter klostret, brød deres klosterløfte og tog det skænkede jordegods med sig, hvormed en af datidens helt store skandaler var i fuld gang.

En gammel vise fortæller: "at Jutta drog på besøg hos kong Valdemar Birgersen af Sverige, der var gift med hendes søster, og at kongen tog så varmt og vel imod hende, at hun fødte en søn".

Klosteret, der skulle have plads til 30 nonner, ejede foruden sine gårde over hele Sjælland også huse i Roskilde by. Blandt andet ejede det en badstue på Algade lige over for det daværende rådhuset.

I 1295 skænker kong Erik Menved klostret sin jord ved Roskilde ( et område, der blev kaldt Konnungshegnet ) samt en møllen, der lå ved Haraldsborg. Klosteret fik efterhånden ejendomme i ikke mindre end 70 sjællandske landsbyer.

Omkring år 1500 går det ned ad bakke med økonomien, men der rettes op på forholdene. I 1508 får vi at vide, at "Søstrenes antal skal være 30, af hvilke de 23 skulle gange til kor med priorissen og tjene den almægtigste Gud og Sankt Agnes og bede for deres sjæle, som har stiftet klosteret, mens de resterende 6 søstre skulle være udi stegerset ( læs = køkkenet ), udi kælderen og udi andre af klosterets sysler og arbejder".

Om klosterets fornemhed vidner to så fornemme priorindenavne som Magdalene Bille og Birgitte Oxesdatter.

Klosteret har også ejet en badstue ved Snæversti, men den var nok ikke til eget brug. I et brev fra 1515 erkender Lage Kedelsmed og Lauritz Klejnsmed ( de var begge to borgere i Roskilde ) at de af Sankt Agnete Kloster har lejet den øde grund, "hvor klosterets gamle badstue fordum stod".

🙂

Sankt Clare Kloster var et nonnekloster af Franciskanerordenen viet til Sankt Clara. Det blev stiftet i år 1256 på grundlag af grevinde Ingerd af Regensteins godsgave. Et helt klart tegn på, at Ingerd af Regenstein har fulgt nøje med i, hvad der rørte sig inden for franciskanerbevægelsen. Hun var meget interesseret i clarisserne. I 1257 modtog hun pavelig tilladelse til at indtræde i ordenen uden at aflægge fattighedsløfte! Der står i pavens brev: "Du må i denne orden nyde dine indtægter, ligesom om du var forbleven i Verden".

Sankt Clare Kloster var et af ordenens første nonneklostre nord for Alperne og det lå imellem den nuværende Bypark og Sankt Claras Vej, det vil sige lige udenfor byvolden.

For nonneklostrene var det ikke nødvendigt at ligge midt inde i købstaden, da søstrene ikke skulle ud og virke for troen blandt folket, ligesom de ikke var afhængige af at samle penge ind.

Nonnerne kaldtes Sankt Clarasøstrene eller Clarisserne. Sankt Claraordenen eller Sankt Daminians orden blev stiftet på Frans af Assisis tid af en italiensk kvinde ved navn Clara Scifi, som var meget grebet af hans forkyndelse.

Ordenens andet navn skyldes, at hun netop aflagde løfte om at stifte en orden og et kloster i Sankt Daminians kirke i Assisi. Claras klosterregel var strengere end de mandlige gråbrødres … nonnerne var forpligtet til tavshed og al omgang med folk uden for klostret var forbudt. De skulle leve spartansk og gå simpelt klædt ligesom gråbrødremunkene. Da kvinder ikke kunne forrette gudstjeneste, var der ansat to gråbrødre til at sørge for messer, skriftemål og uddeling af sakramenter.

Efter Ingerds af Regenstein død kom klostret flere gange i økonomisk nød. Klosterets værneherre, der var ærkebiskoppen, må appellere om hjælp i 1266 "da vore elskede døtre i Kristus, søstrene af den hellige Claras orden i Roskilde, tynges af så stor fattigdom, at de ikke kan fuldføre den kirke, de har påbegyndt at bygge". Det lykkedes dog til sidst, men næppe før omkring år 1300.

En Niels Hermansen tilskøder i år 1286 huse, jord og alt tilliggende til hans gård i Lothenstoft i Sankt Mortens Sogn til klosteret. På skødebrevet er tilføjet "extra Roscild ad adquilonem", hvilket betyder "uden for Roskilde ( det vil side udenfor voldene ) mod nord", altså tæt på klosteret.

I dag er der desværre ingen spor efter hverken Sankt Claras kirken eller kloster. Dog er det meste af Sankt Clara Klosters arkiv bevaret. Det giver i første række en masse oplysninger om godset, men man får også at vide, at nonnerne udlånte penge mod pant såvel i fast ejendom som i løsøre samt at klosterets faste bygninger af forskellige folk blev benyttet som sikkert opbevaringssted af værdigenstande. Klosteret fungerede altså som en slags bank på et tidspunkt, hvor der ingen banker var i Danmark, simpelhen fordi det ikke kunne betale sig, da Bibelen forbød, at man tog renter.

🙂

Jeg nåede at spørge Lotte Fang-Borup, om der er en mulighed for, at hun tager os med på byvardringer i løbet af sommeren, for vi savnede virkelig disse byvadringer sidste år, og hun lovede mig / os, at hvis hun har det bedre til sommer, end hun havde det sidste år, så skal hun nok tage sig sammen.

Hvis det bliver til noget, så ved jeg, at vi i hvert fald er to, som glæder os meget til det.

🙂