Endelig var klokken nået at blive 13:15 og vi fik lov til at komme indenfor. Vi startede med at sætte os på nogle af bænkene bagerst i Roskilde Domkirkes midtskib, imens vores guide, som hedder Ulla Gram, fortalte os lidt om bygningens historie.

I over 1.000 år har der stået en kirke på dette sted, hvor man i dag finder Roskilde Domkirke, så et besøg i den er også en tur igennem de sidste cirka 1.000 år af Danmarks historie samt et studie over de sidste cirka 800 års bygningskunst.

Den nuværende Roskilde Domkirke blev påbegyndt i 1170erne af biskop Absalon, der var ud af Hvide-slægten og som regnes for at være Københavns grundlægger. Siden er kirke dog blevet udviet og ombygget med kapeller i flere forskellige stilarter.

Fra meget gammel tid har de lave strandenge inderst inde i Roskilde fjord været benyttet som handelsplads af søfarende, der kom sejlende fra både nær samt fjern, og i den sidste del af vikingetiden begyndte en by så småt at vokse frem oppe på højdedraget 45 meter over fjordens overflade.

På dette højdedrag blev der omkring år cirka 985 opført en simpel trækirke. Måske var det Harald Blåtand, som fik ideen til denne kirke, men man ved det ikke med sikkerhed. Kirken blev kaldt for Treeninghedskirken og Harald Blåtand blev selv begravet i den.

I 1020 blev Roskilde udnævnt til bispesæde og kirken blev dermed en domkirke. Senere blev denne kirke under Svend Estridsen erstattet af en frådstenskirke. I det 12- og 13. århundrede blev den nuværende teglstenskirke så opført af Absalon, som også selv blev begravet i kirken.

Oprindeligt ligenede kirken et kors, når man så den fra luftperspektiv. Dette gør den dog ikke længere, da der siden er blevet bygget to tårne, tre spir og fire gravkapeller til domkirken.

Domkirken var dog ikke den eneste kirke i byen, da flere kirke fulgte efter og i højmiddelalderens Roskilde fantes der ikke mindre end 14 kirker samt to munke- og tre nonneklostre udover domkirken og bispens private kapel.

Den fremvoksende by blev prægede af mølledriften ved kilderne samt handel og håndvæk, men da adgangen til Roskilde via fjoden blev blokeret, da fem vikingeskibe blev sænket ud for Skudelev omkring år 1100, kom byen mere og mere til at vende ryggen til fjorden og dermed blev den også mere og mere afhængig af den talstærke og meget købedygtige gejstlighed.

Efterhånden medførte sildefangsten i Øresund samt den store hanseatiske handel, at ny byer voksede op og Roskilde begyndte at miste sin position som en af Danmarks førende byer. Det endte med, at København gik af med sejren og blev Danmarks hovedstad, dels fordi universitetet i år 1479 blev placeret i København og dels fordi Sjællands biskop flyttede dertil efter Reformationen i 1536.

Efter Reformationen i år 1536 blev Roskilde Domkirke fattig og byens klostre samt de flest af bykirkerne blev revet ned. Dermed forarmedes også selve byen, som oven i det hele blev ramt hårdt af flere brande i løbet af 1700-tallet.

En smule af sin fordumset storhed oplevede Roskilde dog efter reformationen, da Domkirken blev valgt som kongernes gravkirke. Roskilde Domkirke har dog aldrig dannet ramme om hverken kroninger og kongelige vielser, og den kom heller ikke til at danne rammen om de egentlige begravelsecerremonier, med kun som mausolæum for det danske kongehus, men dermed kom den til at nyde godt af den kongelige bevågnhed, som fulgte med.

Pragtfulde gravmæler er blevet hensat i de indtil videre fire indendørs kapeller samt i et udendørs kapel. Domkirkens bygning bliver vedligeholdt, så den kan leve op til dens fornemme status. På denne måde er Roskilde Domkirke med dens tilbygninger og kongelige gravmæler blevet et både arkitektonisk og kunsthistorisk pragteksempel på tidens gang og stilarternes vekslen.

Prædikestolen …

… der er fremstillet af alabast, belgisk marmor og sandsten. Den blev udført i 1609 af den københavnske billedhuggeren Hans Brockman, som valgte en stærkt manieret stil.

Som det sted, hvorfra ordet forkyndes, har denne prædikestol ( ganske som det er helt normalt ) fire symboler … Matthæus med engelen, Markus med løven, Lukas med oksen og Johannes med ørnen. I øvrigt er dekorationen voldsom og især de nærmest karrikaturagtige menneskefremstillinger med forvredne ansigter og tykke læber.

Den ældste del af orglet …

… pulpitur stammer fra omkring år 1425. Pulpituret samt rygpositivets panelværk stammer fra det orgel, som den nederlandske orgelbygger Herman Raphaëlis udførte i 1554 og dets store barokfacade er fra år 1654. Orglet blev sidste gang gennemgribende restaureret i perioden fra og med 1988 til og med 1991.

Kongestolen …

… der er højt hævet over både præst og meninghed, var Christians den 4.s private loge. Facadens kvindefigurer symboliserer de kristne dyder.

Uret med de mekaniske figurer …

… stammer fra slutningen af 1400-tallet og det er enestående i Danmark.

Urets figurer forestiller ridderen Sankt Jørgen og dragen til venstre samt Per Døver og Kirsten Kimers til højre. Ifølge legenden reddede Sankt Jørgen en by i Lilleasien fra fortabelse, da en drage havde lagt sig omkring byen, som den kun ville skåne, hvis den hvert år fik en jomfru, den kunne æde. Da det var blevet kongens datter, som skulle være dragens bytte, kom Sankt Jørgen ridende og dræbte dragen, men som den sande helgen, han var, ville han ikke modtage prinsessen og det halve kongerige, men der imod red han videre ud i verden for at bekæmpe det onde.

Urets store urskive viser alle døgnets 24 timer. Det store urværk, som blev udført i år 1741 af urmager Peter Matthiesen, der var fra København, og som driver det hele, står oppe i det søndre tårn. Her findes også mekanismen til dragehylet – en bælg, der giver luft til tre falsk-stemte orgelpiber. I begyndelsen af 1700-tallet fik provsten stoppet drangen, da hans meninghed var mere interesseret i den end i præstens prædiken, men omkring år 1870 blev figurgruppen anbragt, som den står i dag, og dragen fik atter lov til at hyle.

🙂

Vores guide tog os med ind i Det Glycksborgske eller Christians den 9.s Kapel …

… der ligger på Roskilde Domkirkes nordside, det blev tegnet af arkitekt Andreas Clemmensen i 1924. Den byzentinsk inspirerede bygning rummer tre dobbelsarkofager med de tre første kongepar af det glyckborgske hus. Det vil sige, det er begravelseplads for Christian den 9. og hans dronning Louise, Frederik den 8. og hans dronning Louise samt Christian den 10. og hans dronning Alexandrine.

Frederiks den 9.s kirste stod oggå herinde fra 1972 og indtil 1985, hvor den nye kogelige begravelseplads udenfor domkirken blev taget i brug.

Gitret …

… der sidder i døråbningen til Det Glycksborgske eller Christians den 9.s Kapel.

Vi gik over til Hellihtrekongers eller Christian den 1. Kapel …

… der er udsmykket med kalkmalerier. På væggene er der helgener, som kan gå i forbøn for menneskerne og på hvælvene er der billeder af Kristis død og af Dommerdag. Der er den himmelske sfære med engle, der spiller på harpe, horn samt lut, og en meget jordisk nar sætter det himmelske i relief.

Helligtrekongers Kapel blev bygget af den første oldenborgske konge, som var kong Christian den 1, samt hans dronning Dorothea af Brandenburg. Selve kapellet var tænkt som et gravmæle og derfor er der intet monument over kongeparret, som ligger begravet i meget små gravkamre under gulvet.

Så er der en hel del mere pragt over de to gravmæler …

… som tilhører henholdsvis Christian den 3. samt Frederik den 2. Disse gravmæler er dog ikke helt til at få øje på lige for tiden, da man er i gang med en gennemgribende renovering af dem.

Vi forsatte hen til Frederik den 5. Kapel …

… der blev opført i nyklassicisme af arkitekten C. F. Harsdoff i perionden fra og med 1775 til og med 1778, men det blev først fuldført af C. F. Hansen i 1825. Et lille kig på en del af loftudsmykningen …

Frederik den 5.s kapel rummer 12 kongelige begravelser fra den sene del af enevældes tid, da det er gravplads for Christian den 6. og hans dronning Marie Sophie Magdalene, Christian den 7., Christian den 8. og hans dronning Caroline Amalie, Frederik den 5. ( hvis gravmonument blev udført af J. Wiedevelt ) og hans dronninger Louise ( hvis gravsakofag blev udført af C. F. Stanley ) og Juliane Marie, Frederik den 6. og hans dronning Marie Sophie Frederikke samt deres datter Louise Charlotte, og endelig Frederik den 7., som var den sidste konge af den oldenborgske linje.

Vi forlod Frederik den 5.s Kapel og gik ad gangen langs med Rosklide Domkrikes sydvæg …

… hen til Dronningetrappen …

… som giver adgang til galleriet og Domkirkemuseet, som ligger i Riddersalen over Helligtrekongers Kapel. Bag trappen til Domkirkemusset ligger Kapitelhuset, hvor der ikke er adgang for domkirkens besøgende.

Vi gik hen af en gangbro, hvorfra der er en flot udsigt til Kannikekoret og Højkoret …

… for at komme hen til Domkirkemusset, hvor vi hørte om tiden både før og efter Reformationen samt så på nogle få af de udstillede genstande.

Desværre bar vores besøg i Domkirkemusset præg af, at vi var kommet alt for sent i gang med denne rundvisning samt at vi skulle prøve på at holde tidsplanen, da vi skulle videre til Roskilde Kloster, så vi nåede ikke at hveken høre om eller se ret mange af de udstillede genstande. Så vi er blevet enige om, at vi en gang ved lejlighed vil besøge Domkirmusset igen og så opleve det på egen hånd.

Vi fik dog nået at se den udstillede rekonstruktion af dronning Margrete den 1.s gyldne kjole …

… som er vævet i granatæblemønster af forgyldt sølvtråd og silke. Man mener, den har været brugt på en gravfigur af dronningen, som kan have ligget ovenpå hendes kirste. Under svenskekrigene blev kjolen taget som krigsbytte og sendt til Uppsala, hvor den stadigvæk findes.

Her sluttede vores guidet tur rundt i Roskilde Domkirke og vi gik over til Roskilde Kloster, men det er et helt nyt indlæg, som kommer lige om lidt.

🙂

Man kan se mere om Roskilde Domkirke på www.roskildedomkirke.dk.

Peter har også skrevet om vores tur rundt i Roskilde Domkirke og man kan se de billeder, som han har taget af den her.