Allerede før vi kørte hjemmefra, havde vi aftalt, at hvis det var tørvejr og ikke blæste for meget, ville vi gøre holdt ved Hedeland og prøve at gå en lille tur i det meget store område.

🙂

For små 100 år siden tog en gruppe af private grundejere de første spæde spadestik til et grus- og lerindvinding område i Hedeland. I starten gik det meget langsomt, da der kun var få små spredte og helt tilfældigt beliggende huller, men fra begyndelsen af 1950erne, hvor København for alvor begyndte at vokse både mod syd og vest, accelererede gravetempoet betydeligt.

I starten af 1970erne var flere hundrede hektar af god landbrugsjord godt på vej til at blive totalt gennehullet og både grusindvinding, lastbiler samt lossepladser gjorde sit til, at hvis man ikke ville opnå de helt store milijøproblemer, måtte man begynde at styre udviklingen.

Det var nødvendigt med nytænkning og derfor opstod ideen om i fælleskab at vende udviklingen og i takt med den forsatte grusgravning at opbygge et genbrugslandskab, som ikke skulle bruges til landbrug, men derimod til et fritidsområde i form af et stort og helt unikt landskab til fri afbenyttelse for de mange mennesker, som bosatte sig både syd og vest for København.

Relsutaltet blev at I/S Hedeland, hvis kontor ligger på Maglehøjgårdsvej i nummer 6A i Hedehusene, blev stiftet i 1978. Det er et offentligt ejet selskab med fem forskellige interessenter, som er dels de tre kommunder Greve, Høje Taastrup og Roskilde samt de to amtskommuner København og Roskilde.

I/S Hedeland har fået den opgave, at det igennem opkøb af ejendomme og jord skal anlægge, drive samt videre planlægge noget der vil komme op imod et 1.500 hekta stort område. Til dags dato er man nået op på cirka 700 hekta, så der er lang vej endnu, men det område, som man allerede har anlagt er et virkeligt skønt grønt åndehul, som i dag rummer et hav af fritidsaktiviter som for eksempel amfiteater, fiskesø, golf, knallertbane, ridecentre, skibbakke og veterantogbane.

🙂

Vi fandt en god parkeringsplads til bilen på parkeringspladsen ved Brandhøjgårdsvej og så begav vi os langs med kolonihaverne og hen til indgangen …

… til Hedeland.

Allerede ved stiens begyndelse er der den flottest udsigt …

… til en af områdets mange søer. Vi forsatte hen ad stien …

… og kom forbi den sø …

… som vi havde kunne set oppe fra starten af stien. Det vrimlede med både guldsmede og vandnymfer, men de var godt nok meget svære at få et godt billede af.

🙁

Vi forsatte hen af stien …

… og vi nåede hen til det sted, hvor stien og vetaranbanen …

… krydser hinanden. Vi krydesede vetaranbanen og forsatte af stien til højre og ikke særligt langt hen af stien kom vi forbi den næste sø …

… hvor der er mulighed for at fiske. Man skal bare lige huske sit fisketegn. Hvis man ikke har et fisketegn, kan man købe et, som kun gælder for den pågældende dag. Vi havde dog ikke lyst til at fiske, for vi ville meget hellere nyde den flotte udsigt …

Der er anlagt en sti …

… hele vejen rundt om den store sø og der er mulighed for at krydse den store søen cirka på midten via en lille lav gangbro i træ.

Der er den mest skønne udsigt ud over søen …

… stort set næste lige meget, hvor på stine man gør ophold.

På den ene side af stien er der vand og på den anden side af stien er der skov …

… som så småt er ved at vokse til. Man har valgt, at egen skal være hovedtræet og at den skal suppleres af elletræer i de store beplantede felter …

… men det vare nok nogle år endnu, før skoveområderne for alvor er vokset til.

Et lille kig ud over søen …

… før vi forsatte hen ad stien …

Vi fik øje på en lille rørhøne familie …

… som var på udflugt på søens blanke vand, samt et par måger …

… som holdt meget nøje øje med, hvad de fiskende fik på deres kroge. Det kunne jo være, at der blev lidt til dem.

🙂

Vi gik ud på den lille lave træbro og nyd udsigten til vand …

… på begge sider samtidigt med, at vi kunne hører mågerne skrige i luftrummet over os.

Desværre var det nu blevet helt overskyet og det så ud til, at det ville trække op til regn og da det samtidigt var begyndt at blive småkoldt og jeg frys, blev vi enige om, at vi ville gå tilbage til bilen igen.

Næste gang prøve vi nok den anden sti …

… bare for at finde ud af, hvor den fører hen. Det er godt nok et noget bakket område …

… men det er vel klart, når det er en tidligere grusgrav, man befinder sig i.

🙂

Man kan se mere om Hedeland på www.hedeland.dk,

Peter har også skrevet om vores hyggelige gårtur i Hedeland og man kan se de billeder, som han har taget under vores tur her.