Arkiver

Pinsetur i Roskilde centrum


Hverdagen, Oplevelser, Ænder.

Vi krydsede Ringvejen og gik igennem et af byens mange små hyggelige parcelhuskvarter, hvor vi fik øje på denne snegl ..

2008/05/12/101.jpg

… som sad højt oppe i en busk.

Vi forsatte op til Ny Østergade, hvor vi fik øje på dette smukke frugttræ …

2008/05/12/102.jpg

… før vi krydsede gaden og gik via tunnellen under jernbanen over til Hestetorvet …

2008/05/12/103.jpg

… hvor man finder "Roskildekrukkerne" …

2008/05/12/104.jpg

… der er tre gigantkrukker, som er fremstillet af kunstneren Peter Brandes. De har en højde på cirka 5 meter og en samlet vægt på cirka 24 tons. De er en gave, som Roskilde fik af Stryhns Leverpostej A/S i anledning af byens 1.000 år jubilæum i år 1998.

Ifølge Per Brandes skal de tre krukker opfattes som et symbol på livet og døden, da krukker bruges til at opbevare madvarer i og som urner.

Krukkerne er forsynet med navnene på alle medarbejdere hos Stryhns Leverpostej A/S samt dem, som har medvirket ved fremstillingen af dem.

Den første krukker set fra stationen ( det vil sige den yderst til højre i billedet ) er smykket med et digt, der er skrevet af Henrik Nordbrandt, det handler om dronning Margrete den 1. og hendes gerninger.

Hvor der er vand, er der som reglen også mulighed for at opleve svømmefugle …

2008/05/12/105.jpg

… så selvfølgelig holdt et lille andepar en vel fortjent pause i kunstværket vand.

🙂

Der, hvor Hestetorvet munder ud i Algade, står en brønd, det er "Hestebrønden" …

2008/05/12/106.jpg

Roskilde havde ikke noget centralt torv før i år 1537. Hestetorvet lå dengang i byens udkant lige ved byporten mod øst, der blev kaldt Røde Port.

På dette torv blev der handlet med kreaturer, heste og grise indtil en gang i 1960erne. Når der var marked, var Hestetorvet delt op sådant, at der ud mod Algade var spiltorve til hestene, i midten holdt kvæget til og oppe mod jernbanestationen havde man svinene.

Nede ved Algade var der et kar, hvor de mange dyr kunne drikke. I år 1945 ville Roskilde Kommune sætte et minde over denne del af byens historie og stenhuggeren Hansen Glam fremstillede Hestebrønden, som nu er der eneste minde, som er tilbage om årsagen til Hestetorvets navn.

🙂

I middelalderen, da Roskilde var gemt bag en bymur, var der en byport – Røde Port – den lå cirka der, hvor vi i dag har fortorv & cykelsti & fortorv imellem Heinzes-boghandel og Kvickly. Det var en rigtigt byport, som blev lukket og lås hver aften samt lås op og åbnet igen hver morgen. Det er til minde om den, at Røde Port i dag har sit navn og det selv om, den nutidige Røde Port ligger et pænt stykke fra den oprindelige Røde Port.

Så gik vi hen til Algade nummer 43, hvor vi så en meget lille metalplade …

2008/05/12/108.jpg

… som ligger i fortorvet. Den fortæller os, at vi står oven på resterne af Danmarks ældste byhus i tegl, som man fandt, inden man gik i gang med renoveringen af Algade. Man mener, at dette hus er fra 1200-tallet.

Cirka en halv meter nede under fortorvet, ligger restens af dette hus i form af en del af husets facade ud mod Algade. Man kan tydelig se, hvor der har siddet en dør og et vindue samt husets udstrækning. Ejendommens matrikel var den samme den gang, som den er i dag og huset facade er markeret med mørkere brosten …

2008/05/12/107.jpg

… i fortorvet ud for Algade nummer 43.

På trods af at Roskilde har været udsat for flere store bybrande, så har byens martikler som sådant ikke ændret sig væsentligt i årernes løb.

Vi forlod Algade og gik via Klosterstien …

2008/05/12/109.jpg

… ned til en lille grøn oase lidt midt i byens centrum i form af en dufthave …

2008/05/12/110.jpg

… med diverse dekorative krydderurter. Den ligger lige bag Roskilde Bibliotek. Vi gik langs med bibliotekets ene side og nåede hen til indgangen til Folkeparken …

2008/05/12/111.jpg

… som blev anlagt i 1819 som et anlæg med flere fiskedamme og den er en af byens mange kønne grønne områder …

2008/05/12/112.jpg

… med en skøn udsigt til fjorden …

2008/05/12/113.jpg

I fiskedammene …

2008/05/12/114.jpg

… er der næsten altid ænder …

2008/05/12/115.jpg

… og lige for tiden er der også ællinger …

2008/05/12/116.jpg

Vi gik rundt i Folkeparken i en lille times tid, hvor vi nød alt det kønne grønne, som der efterhåndens er kommet frem, før vi gik op til Sortebrødre Plads …

2008/05/12/119.jpg

… som ligger lige bagved Kvickly …

2008/05/12/117.jpg

Vi så lidt nærmere på kastanietræets kønne blomster …

2008/05/12/118.jpg

… før vi gik op til Algade …

2008/05/12/120.jpg

… hvor vi hos Paradise Is købte et bære med fire forskellige iskugler …

2008/05/12/121.jpg

Vi satte os på en bæk, imens vi i bedste Lady & Vagabonden stil delte isen. Derefter satte vi kursen hjemad via Algade …

2008/05/12/122.jpg

… men inden vi nåede ret langt, så ændrede vi på ruten, da vi lige skulle besøge Gråbrødre Kirkegård, men det er et helt nyt indlæg, som kommer lige om lidt.

🙂

Peter har også skrevet om vores hyggelige gårtur i Folkeparken og man kan se de billeder, som han har taget under vores tur her.