Da vi var på Lejre Forsøgscenter i går, hvor vi nød de mange søde dyreunger samt den storslåede og næsten uberørte natur, nåede vi ikke over til "vores" ænder og da de jo helst ikke skal glæmme os, gik vi så over til dem i eftermiddags.

Da både min Skat og jeg have taget hver vores kamera med og selv om mit kameras batteri løb tør for strøm undervejs, kommer der her en lille håndfuld billeder af alt det både kønne og spænende, som vi så i løbet af turen.

Vi startede med at gå ad stien …

… langs med skolen på den ene side og et parcelhuskvarter på den anden side.

I græsset langs med stien står der masser af både blomstrende …

… og afblomstret …

… mælkebøtter. De er nu lige kønne hver for sig.

🙂

Vi nåede hen til skovens start og nu kan man for alvor se, at skoven …

… begynder at blive både grøn og tæt …

Der er nu ikke noget så kønt, som et nyudsprunget bøgetræ …

En vinbjergsnegl …

… var på vej op af en træstamme.

Skoven er ved at blive rigtigt køn med alt det grønne …

… men alle de mange grønne blade har også taget en hel del af det lys …

… som før ramte skovbunden. Derfor var der stort set heller ikke hverken nogle anemoner, hyacinter, krokuser, påskeliljer eller andre former for blomster tilbage inde i selve skoven.

Vi kom forbi en rede …

… som var faldet ned. Til al held så det ikke ud som om, der havde været hverken æg eller unger i den. Det er godt nok et imponerende bygningværk af dun og fjer samt små grene og kviste.

Vi kunne høre mange forskellige fuglestemmer, som sang noget så flot, men det lykkedes kun for os at få øje på denne due …

… som sad højt oppe i et træ.

🙂

Vi forlod skoven og gik igennem et andet parcelhuskvarter, hvor vi kunne se, at det er lige før akacietræerne …

… springer ud.

Vi nåede over til dammen og den søgende andepar …

… fra sidste uge havde åbenbart endnu ikke fundet det, som de ledte efter.

😉

Som altid blev ænder …

… glade for at se os og især den pose med brød, som vi havde med til dem.

Mågerne …

… ville også gerne smage på brødet, men de kan ikke lande så tæt på træerne, som vi normalt smider brødet. Så de måtte nøjes med at flyve rundt og se på det dejlige brød, som de ikke kan komme ned til.

Jeg fik øje på noget, som vi normalt ikke ser der over … en fiskehejre …

… som sad på en gren i et grantræ og pudsede sig. Pludselig fløj den …

… ned til dammens bred. For den havde fået øje på disse …

… små fisk, som svømmede rundt ned i vandet.

Den stod og udså sig sit næste måltid …

… men desværre blev den forstyret, før den for alvor kom i gang med at fiske. Så den fløj …

… op i et stort træ …

… hvor den satte sig for at vente på, der igen skulle blive roligt omkring dammen.

🙂

Vi gik videre hen ad stien …

… så vi kunne komme hen til kolonihaveområdet, hvor vi blandt meget andet så disse tre glade tulipaner …

… på stribe.

Mælkebøtten er og forbliver min ynglingsblomst, så det er dejligt at se, at der også er andre …

… som finder den uimodstående tiltrækkende.

😉