Arkiver

En knap så aktiv dag


Hverdagen.

Selv om jeg i hvert fald teoridisk set nok er kommet over den luftvejs infektion, der ramte mig forrige uge, så er jeg det desværre ikke i praktisk. For jeg er træt sådant helt ind til skelettet træt og jeg har stadigvæk behov for at sove meget.

Dette har så desværre bevirket at dagen i dag ikke blev bare tilnærmelsesvis en lige så aktiv dag, som dagen i går var det, og det har så igen bevirket, at jeg ikke rigtigt har nået ret meget i løbet af i dag.

🙁

I morges stod min Skat og jeg op til vores helt normale stå-op-tid på en hel almindelig hverdag, hvor han skal på arbejdet og jeg bare skal "drysse rundt" herhjemme. Lige så snart min Skat var gået hjemmefra og jeg havde vinket farvel til ham, smurte jeg min morgenmad samt tilberedte jeg min morgenthe. Derefter tog jeg begge dele med ind i vores soveværelse, hvor jeg satte mig ved mit skrivebord, så jeg med hjælp fra min computer kunne skrive et lille indlæg på min blog, imens jeg nød min morgenmad og min morgenthe.

Klokken lidt i 7:00 slukkede jeg for min computer, derefter satte jeg vaskemaskinen i gang med at skylde og centrifugere den kulørt letvask på 40 grader, den havde klaret i går aftes. Da jeg havde hængt det nyvaskede tøj til tørre på vingetørrestativet samt jeg havde sat vaskemaskinen i gang med en hvid finvask på 40 grader, gik jeg i bad.

Derefter tømte jeg vaskemaskinen og jeg hængte alt af det nyvaskede tøj til tørre på vingetørrestativet, før jeg satte vaskemaskinen i gang med en let dagligvask på 60 grader, som den hyggede sig med, imens jeg gik i seng. Jeg sov i lidt over to timers tid. Det vil sige, at vaskemaskinen for længst var blevet færdigt, da jeg endelig vågnede.

Så fik jeg lige strøget det fra dagens to første maskinefulde, der var nået at blive strygetørt, før jeg fik hængt dagens tredje maskinefuld til tørre på vingetørrestativet og derefter smurte jeg min frokost, som jeg spiste, imens jeg læste samt besvarede et par e-mail. Så ryddede jeg til side, vaskede op, tørrede af samt stillede på plads efter dels min Skats og min morgenmad samt dels min frokost, før jeg stillede mig at vaske de tre store SmartBokse af, som min Skat og jeg købte i lørdags, samt fem små SmartBokse af, som jeg har købt tidligere på måneden og som jeg endnu ikke havde nået at vaske af. Derefter blev de alle som en lagt ind på vores seng …

2009/11/24/101.jpg

… så jeg er helt sikkert på, de rent faktisk er helt tørre, før jeg begynder at lægge noget ned i dem.

Jeg var lige nået at blive færdigt med at vaske SmartBoksene af, da min Skat kom hjem fra arbejdet og derefter skiftede han til træningstøj, før han løb sin normale tirsdagtur. Imens han løb, for igen i dag havde jeg desværre heller ikke i dag det i mig, der skulle til, for at jeg kunne komme ud at løbe, nåede jeg så at stryge resten af dagens nyvaskede tøj. Så alt i alt endte det med i løbet af dagen at blive til 65 stykker, der er blevet hængt og lagt på plads i diverse skabe og skuffer.

Nu vil jeg slutte mit bloggeri for denne gang og så vil jeg tage et tæppe og lægge mig ind på sofaen, for så kan jeg nå at få en til to timers søvn, før jeg skal i gang med at dække spisebordet, så vi kan sidde ved det, imens vi spiser vores aftensmad.