Arkiver

Blå hæklede grydelapper med glade snemænd – Del 3


Hverdagen, Håndarbejde.

Min Skat og jeg var så effektive, at vi startede med at rydde til side, vaske op, tørre af samt stille på plads efter vores middagsmad og derefter fik vi lige i fællesskab vaske samt tørret de fire sorte plastik urtepotter samt de fire hvide porcelæns urtepotteskjulere, som vi nåede at tømme i eftermiddags. Der med har vi nu nået at få tømt alle de urtepotter samt urtepotteskjulere, som vi har haft gang i ude på altanen i løbet af dette års vækstsæson samtidigt med vi også har fået dem alle som en vasket samt tørret af.

Så nu mangle vi kun lige at bære de sidste fire sorte plastik urtepotter samt de sidste fire hvide porcelæns urtepotteskjulere ned i vores kælderrum, hvor de skal overvinter sammen med alle de andre af slagsen.

Derefter synes min Skat og jeg, at vi havde fortjent at slappe lidt af, før vi skulle i seng. Så min Skat satte sig i sofaen foran fjernsynet, hvor han så et eller andet på Discovery og jeg satte mig tæt ind til ham. For jeg kunne godt klemme hans ribben samtidigt med jeg lige fik hæklet de sidste afsluttende rækker hele vejen rundt om samt hæftet de efterfølgende ender på dette par blå grydelapper med glade snemænd …

2009/11/11/301.jpg

… der er endnu en gang tale om mit 100% eget design og jeg har kun brugt tre nøgler mellemblåt ( farve nummer 20 ) og et kvart nøgle hvidt ( farve nummer 01 ) Cotton ( 100% bomuld ) af det garn, jeg købte, da jeg besøgte Stof og Stil i slutningen af september måned, samt en lille rest sort ( farve nummer 43 ) og en endnu mindre rest rødt ( farve nummer 11 ) Cotton ( 100% bomuld ) fra mit lille garnlager, som jeg for øvrigt meget snart meget gerne skal have ryddet lidt op i igen.

Denne gang har jeg valgt at hækle snemændenes hatte lidt smallere i det og jeg tror, at det bliver sådant, jeg kommer til at hækle deres hatte på de efterfølgenden grydelapper.

Så vil jeg tillade mig at komme med et lille surt opstød over kvaliteten eller rettere manglen på sammen af det Cotton ( 100% bomuld ) garn, jeg har brugte til dette samt de to forrige par grydelapper.

Til at starte med, da jeg begyndte at købe garn hos Stof & Stil, var det sådant, at havde jeg købt ti nøgler garn var det maximalt et nøgle garn med maximalt en knude. Ud af de ti nøgler garn, jeg købte i denne omgang, var der kun et nøgle garn uden knude og resten – det vil sige ni nøgler garn – havde mindst en knude. Gennemsnittet var to knuder per nøgle garn, et nøgle garn havde oven i købet fire knuder og et andet nøgle garn var så dårligt spundet, at jeg måtte smide næsten halvdelen af det ud, da det simpelhen ikke kunne bruges.

🙁

Det er simpelhen alt for dårligt. Forsætter kvalitet at være på denne ringe måde, så har Stof & Stil lige mistet en ikke helt dårligt købende garnkunde … nemlig mig !