Arkiver

At rydde op …


Hverdagen.

… efter sig selv er åbenbart alt for besværligt eller i hvert fald noget alle de miljøubeviste ynkelige kræ, der i går aftes samt i nat skulle skyde det nye år ind, tilsyneladende slet ikke kan finde ud af. For lige præcist sådant …

2023/01/01/0401.jpg

2023/01/01/0402.jpg

2023/01/01/0403.jpg

… ser der ud på langt de fleste af samtlige af udendørsarealerne i hele vores bebyggelse. Så mandag morgen, når vores bebyggelses varmemester samt to ejendomsfunktioner møder på arbejdet, kan de gå i gang med at rydde op efter alle tumperne, der ikke lige kan magte at nedværdige sig til at gå i gang med den slags hårdt fysisk arbejde, det jo trods alt er at skulle rydde op efter sig selv.

Fyrværkeri er i den grad miljø- og sundhedsskadeligt, da det dels udsender problematiske stoffer som for eksempel antimon, barium, kobber, PVC, strontium, forskellige former for tungmetaller samt et hav af små fine miljø- og sundhedsskadelige partikler, der kan trænge ned i lungerne, samtidigt med at rigtigt mange af raketterne også danner små mængder dioxin, når de sendes op for at eksplodere på nattehimlen.

Så skal jeg være helt ærligt, så er det hvis ved at være langt mere end på høje tide, der meget snart kommer et total forbud mod dette årlige tilbagevendende miljøsvineri, isæt fordi det rent faktisk drejer sig om adskillige tusinde tons miljø- og sundhedsfarlige tungmetaller, der hvert eneste år bliver udledt på grund af affyring af fyrværkeri.

Man kan jo altid start med at sætte en kæmpe stor miljøafgift på samtlige former for fyrværkeri. Denne miljøafgift kan jo så meget passende bruges til at dække omkostningerne i forbindelse med oprydning efter årets nytårsknald.
 
 
Bonusinformation …
Jeg undskylder den meget dårlige billedkvalitet, men mit kamera er bare ikke godt til at fotografere i mørke eller halvmørke og slet ikke når det så også småregner.