Lige som jeg også var inde på i forgårs, så på grund af hensyntagende til alle de miljøubeviste, der tilsyneladende ikke kan finde ud af noget så såre simpelt som at stå nogenlunde tidligt op om morgenen samt gå i seng på et nogenlunde ordentligt tidspunkt om aftenen, gik vi i søndags over til sommertid, og det er jo helt sikkert kun mig og slet ingen andre, der ikke kan se alle de utrolige mange store fordele ved sommertid.

Som migræniker skal jeg allerhelst leve så regelmæssigt som over hovedet taget muligt for at holde antallet af migræneanfald nede og efter jeg er blevet 100% fuldtidshjemmegående er det også lykkedes for mig at leve så regelmæssigt, at jeg har minimeret antallet af migræneanfald så meget, at det stort set kun er de såkaldte hormonalbetingende samt stressrelaterede af slagsen, jeg regelmæssigt “hygger” mig med, men ved overgangen til både sommertid samt til normaltid bliver hele mit døgn forskubbet med en time og det kan min krop simpelthen bare ikke lige finde ud af fra dag til dag, så det tager den som oftest et par tre ugers tid at omstille sig. Så derfor reagere den på denne uregelmæssighed og derfor “hygger” jeg mig igen her til morgen med småmigræne, svimmelhed samt synsforstyrrelser.

Så er det, at jeg tænker på alle dem, der for eksempel skal have deres medicin på lige præcist det samme tidspunkt ikke kun hver, men simpelthen hver eneste dag, hvordan klare de mon overgangen både til og fra denne helt unaturlige forskydning af døgnet ?

Og hvor meget koster det samfundet i tabt arbejdsfortjeneste, fordi disse personer er så dårlige, at de er nødt til at sygemelde sig, samt ekstra behandling og undersøgelse af disse mennesker ?

Jeg kan godt forstå, at man gerne vil udnytte døgnets lyse timer, det foretrækker jeg også selv at gøre, men hvorfor indretter man så ikke bare samfundet sådant, at dem, der gerne vil møde tidligt, kan komme til at gøre det og dem, der gerne vil møde sent, ligeledes kan komme til at gøre det ?

For sådant som samfundet er indrettet i dag bliver der jo kun taget hensyn til dem, der gerne vil starte dagen sent og ikke til dem, der gerne vil starte den tidligt.

… allerede nået til år 2024s 96. dag samt fjortende fredag, så dermed er der forhåbentlig kun en arbejdsdag tilbage, før min elskede Skat og jeg kan komme til at tage hul på årets fjortende hele weekend.

Nu er det tre år, 47 uger samt to døgn siden, min Skat og jeg fandt Poul halvt liggende og halvt siddende på en taburat i hans køkken og det eneste vi kunne gøre var at konstatere, at han var død.

Mit indre er stadigvæk et stort totalt kaos, da jeg både er fyldt helt op samt fuldstændigt tømt for følelser og jeg kan slet ikke finde mig selv, selv om jeg godt ved, at jeg findes et eller andet sted midt alt dette kaos.

For 24 år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Sankt Ambrosius dag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

I dag er det Sankt Ambrosius dag og dagen er officiel mindedag for Ambrosius, der blev født i år cirka 340 i Trier i det nuværende Tyskland, han blev udnævnt til biskop i Milano i år 374 og han fungerede som sådant frem til sin død den 4. april 397.

Sankt Ambrosius menes at have været en af de allermest prominente kirkefolk i det fjerde århundrede efter vores tidsregning, hvor kristendommen blev den dominerende religion i Romerriget.

Ifølge legenden så da Ambrosius var barn, havde en bisværm ved en lejlighed suget nektar af hans mund og derfor er hans helgensymbol en bikube.

Ifølge folkeovertroen i det gamle danske bondesamfund, så slutter vinteren på Sankt Ambrosius dag, men hvis det fryser om natten til Sankt Ambrosius dag, vil det fryse de efterfølgende fyrre nætter.