Dagsarkiv: torsdag, 26. januar 2023, 21:00

Lige før sengetid


Hverdagen.

Årets fjerde torsdag samt dermed også den nittende hverdag efter vores ni dage lange kombineret jule- og nytårsferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er gået ned, skyerne prøver på at holde sig tætte, Månen er stået op, min elskede Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne torsdag, før vi begge to så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.

Igen i dag var min Skat på arbejdet i 8:15 timer og da han kom hjem, tog han frokost samt satte sig ved sin computer.

For mit vedkommen har det været en hel almindelig gennemsnits torsdag, hvor jeg blandt andet har nået at skrive diverse små blogindlæg, skrive og besvare diverse små e-mails, vaske og stryge to maskinfulde altså 80 stykker tøj, der bagefter kom på plads i diverse skabe og skuffer, putte dagrenovation og papir i de relevante containere, gå en runde på Ro´s Torv samt handle ind hos Flying Tiger Copenhagen, Fætter BR, hvor jeg købte en badeand, Føtex, hvor jeg blandt andet købte to bøger, Normal, Panduro Hobby og Søstrene Grenes, putte alle de nyindkøbte varer helt rigtigt på plads, tale i mobiltelefon med Jens-Eri i cirka ti minutter og med Wivi i cirka tyve minutter samt rydde til side, vaske op, tørre af og stille på plads efter vores morgenmad samt frokost.

Dertil kommer, at jeg har fået klaret diverse små og mindre praktiske oprydningsopgaver af den slags, ingen bemærker, når man når dem, og alle bemærker, når man ikke når dem som for eksempel at få vaske og tørret diverse klare plastik bokse og bøtter.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet og da vi havde nydt aftenens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg hækler på det igangværende projekt.

Aftenens menu …


Hverdagen, Mad.

2023/01/26/0601.jpg

… kogte ris ( de ligger i bunden ), boller i karry ala Peter med fintsnittet løg og gul peberfrugt, der er pyntet med nogle rosiner, samt nogle skiver rugbrød.

Ugens fjerde solnedgang …


Hverdagen, Solens nedture.

… vinterens 57. og januar måned samt dermed også indeværende års 26. af slagsen over Holbækmotorvejen forsvandt i et kedeligt mørkegråt nedbørstungt skydække, der næppe formår at holde sig tæt resten af eftermiddagen, hele aftenen samt hele natten.

Bogsold


Bøger, Hverdagen, Sold.

Sjette stop på dagens kombineret gå- og indkøbstur blev Føtex på Ro´s Torv, hvor jeg lod mig friste til at købe Jeffrey Archers roman “Stjålne penge” …

2023/01/26/0401.jpg

… der var sat ned fra 249,95 kroner til 30,00 kroner, samt Eleonore Holmgrens roman “Sidste sommer på Lindö” …

2023/01/26/0402.jpg

… der var sat ned fra 249,95 kroner til 49,00 kroner.

Årets allerførste badeand


Hverdagen, Sold, Ænder.

Tredje stop på dagens kombineret gå- og indkøbstur blev Fætter BR på Ro´s Torv, hvor jeg lod mig friste til at købe denne søde gule gummi badeand …

2023/01/26/0301.jpg

… der kun kostede 29,00 kroner, hvilket er billitg på grund af den størrelse.

Ugens fjerde solopgang …


Hverdagen, Solens opture.

… vinterens 57. og januar måned samt dermed også indeværende års 26. af slagsen over Holbækmotorvejen forsvandt i tågen, der lige nu ligger som en kedeligt tung dyne over vores område af Roskilde.

Jeg tog mig sammen …


Hverdagen.

… og så fik jeg vasket og tørret de fire klare 15 liter plastik SmartBokse, jeg købte hos Føtex på Ro´s Torv i forgås, samt de fem 0,7 liter og de elve 0,3 liter klare Plast Team plastikbøtter …

2023/01/26/0201.jpg

… jeg købte hos Rema 1000 på Køgevej sidste år, så nu kan der kommet noget ned i dem.

Stadigvæk noget så frygtelig meget ked af det


Hverdagen, Årets gang.

Nu er det to år, 37 uger samt tre døgn siden, min Skat og jeg fandt Poul halvt liggende og halvt siddende på en taburat i hans køkken og det eneste vi kunne gøre var at konstatere, at han var død.

Mit indre er stadigvæk et stort totalt kaos, da jeg både er fyldt helt op samt fuldstændigt tømt for følelser og jeg kan slet ikke finde mig selv, selv om jeg godt ved, at jeg findes et eller andet sted midt alt dette kaos.

Vundet op


Garn, Hverdagen.

I dag bliver vist desværre endnu en af de der rigtigt kedelige dumme dage, hvor jeg ikke kommer til at nå ret meget andet end lige præcist det så absolutte allermest nødvendige og så måske diverse former for små samt især meget små overspringshandlinger som for eksempel at klare opvindningen af et nøgle hvidt ( farvenummer 01 ) Rainbow ( 100% bomuld ) med en løbelængde på cirka 170 meter per 50 gram …

2023/01/26/0101.jpg

… så det nu er klart til at hækle en lille gave til en lille pige, der forhåbentlig bliver storesøster for første gang i løbet af næste måned.