Dagsarkiv: mandag, 9. januar 2023, 9:00

Ugens allerførste solopgang …


Hverdagen, Solens opture.

… vinterens 40. og januar måned samt dermed også indeværende års niende af slagsen over Holbækmotorvejen forsvandt i et kedeligt mørkegråt nedbørstungt skydække, der næppe formår at holde sig tæt hele dagen, da det lige nu giver støvregn.

Lige nu …


Hverdagen, Ænder.

… hvor skyerne prøver på at holde sig tætte, udendørstemperaturen er plus cirka fem grader og vinden blæser med fire meter i sekundet her i vores lille område af Roskilde, knokler min elskede Skat på sit arbejde og altid lidt for hjælpsomme Piv

2023/01/09/0101.jpg

… hjælper mig med at finde ud af, hvad min Skat og jeg i løbet af den sidste uges tid har brugt vores penge til, hvilket vil sige, at den lille meget utålmodige størrelse hele tiden bliver ved at stå i vejen, så jeg ikke kan komme til bilagene, så jeg kan bogføre dem i et regneark.

Januar holder åbenbart stilen …


Hverdagen, Årets gang.

… for selv om udendørstemperaturen årstiden taget i betrækning er nogenlunde normal her til morgen, da den her i mit område af Roskilde er plus cirka fem grader og vinden blæser med fire meter i sekundet, så er det også mørkt og et kedeligt mørkegråt nedbørstungt skydække, der lige nu giver støvregn, ligger som en tung dyne over vores område af Roskilde.

Så stilen forsætter altså … det er januar, det er mandag, det er gråt, det er koldt, det er mørkt og det støvregner. Måske skulle jeg bare gå i hi og sove lige indtil foråret samt lyset og varmen endeligt lang om længe er vendt tilbage ?

En kold samt overskyet morgen


Hverdagen.

Da min elskede Skat og jeg stod op, var udendørstemperaturen her i vores område af Roskilde plus cirka fire grader og i løbet af den sidste times tid er den nået at stige til plus cirka fem grader, så det vil være rigtigt dejligt, hvis den vil stige yderligere og gerne til et sted på den lune side af de ti grader.

Vinden blæser forsat med fire meter i sekundet og et kedeligt mørkegråt ned- børstungt skydække ligger som en tung dyne over vores område af Roskilde, så i dag har vejrguderne altså tænkt sig at give os endnu en kold overskyet samt måske også våd vinterdag.

Smut …


Hverdagen, Årets gang.

… og så var årets allerførste hele weekend desværre allerede brugt helt op samt vel overstået og det er atter blevet hverdag igen med alt hvad det nu indebærer af diverse forskellige former for arbejdsopgaver til både min elskede Skat og mig.

Til gengæld kan vi jo så begge to glæde os over, at der til al held kun er fem arbejdsdage til den kommende weekend samt at der kun er tolv hele arbejdsuger altså i alt kun 60 arbejdsdage tilbage, før vi forhåbentlig kan tage hul på årets ti dage lange påskeferie.

Man ved, at det er mandag …


Hverdagen, Årets gang.

… når man hele natten har været vågen, så man har kunnet se på clockradioens display samt konstatere, at nu er der seks, fem, fire, tre, to og en times tid til, jeg skal op, og når clockradioen så går i gang, er man lige faldet i rigtigt dyb søvn samt sover virkeligt godt.