Da min Skat og jeg stod op, var udendørstemperaturen her i vores område af Roskilde plus cirka ni grader og i løbet af den sidste times tid er den nået at stige til plus cirka ti grader, så det vil være rigtigt dejligt, hvis den vil stige yderligere og gerne til et sted på den lune side af de tyve grader.
Vinden er i løbet af den sidste lille times tid taget lidt til, så den nu blæser med fire meter i sekundet og skyerne er ved at forsvinde fra vores område af Roskilde, så i dag har vejrguderne måske tænkt sig at give os en kølig forårsdag med enkelte solstrejf.