Dagsarkiv: onsdag, 18. maj 2022, 19:30

Stadigvæk noget så frygtelig meget ked af det


Hverdagen, Årets gang.

Nu er det to år, en uge samt to døgn siden, min Skat og jeg fandt Poul halvt liggende og halvt siddende på en taburat i hans køkken og det eneste vi kunne gøre var at konstatere, at han var død.

Mit indre er stadigvæk et stort totalt kaos, da jeg både er fyldt helt op samt fuldstændigt tømt for følelser og jeg kan slet ikke finde mig selv, selv om jeg godt ved, at jeg findes et eller andet sted midt alt dette kaos.

I dag bliver en af de dage …


Hverdagen.

… hvor andre på en måde har sat dagsorden med hensyn til hvad min dag skal bruges til.

For på et eller andet tidspunkt i løbet af dagen vil DHL aflevere de 24 klare Really Useful plastikbokse, min Skat og jeg bestilte i fredags.

En blæsende kølig samt klar morgen


Hverdagen.

Da min Skat og jeg stod op, var udendørstemperaturen her i vores område af Roskilde plus cirka ni grader og i løbet af den sidste times tid er den nået at stige til plus cirka ti grader, så det vil være rigtigt dejligt, hvis den vil stige yderligere og gerne til et sted på den lune side af de tyve grader.

Vinden blæser forsat med syv meter i sekundet og himlen over vores område af Roskilde er bort set fra nogle få hvide lammeskyer hel klar, så i dag har vejrguderne forhåbentlig tænkt sig at give os en lun, smuk samt solrig forårsdag.