Dagsarkiv: lørdag, 7. maj 2022, 22:30

Lille rund hvid og gul hæklet gavepose


Garn, Hverdagen, Håndarbejde.

Imens min Skat og alle vores meget fartglade skildpadderoptakten til kvalifikationen til ugens Formel 1 løb, nåede jeg at hækle den anden lille runde hvide og gule gavepose …

2022/05/07/1801.jpg

… der er endnu en gang tale om mit 100% eget design, for det er mig, der har fået ideen og det er mig, der har skrevet opskriften, den er hæklet efter, og jeg har brugt 25 gram hvidt og gult ( farvenummer 16 ) Rainbow Stone Wash ( 100% bomuld ) med en løbelængde på cirka 170 meter per 50 gram samt min altid trofaste Perle Inox hæklenåle nummer 2,0 og 2,5.

Så er …


Hverdagen, Skildpadder.

… vi sørme allerede nået til kvalifikation til årets femte Formel 1 løb, så siden klokken 21:00 har min elskede Skat siddet foran fjernsynet, hvor han tradition tro selvfølgelig har selvskab af alle vores meget fartglade skildpadder, for ingen af dem vil jo gå glib af kvalifikationen inklusiv både op- og nedtakten til den til årets femte Formel 1 løb, der køres på Miami International Autodrome i Amerika i morgen.

Lige før sengetid


Hverdagen.

Årets nittende lørdag samt dermed også den femte fridag efter vores ti dage lange påskeferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er gået ned, månen er stået op, min elskede Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne lørdag, før vi begge to så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.

Dagen er blevet brugt på en god kombination af hygge samt klaring af diverse små praktiske opgaver.

Dertil kommer, at vi har nået at løbe første mine 2.000 meter, hvorefter min Skat løb femten kilometer, og jeg løb 300 meter, samt høre “Fonk ! Det er lørdag”. Min Skat har blandt andet nået at komme et lille bitte stykke videre med den ene af de tre igangværende store oprydningsopgaver og jeg har blandt andet nået at skrive diverse små blogindlæg, skrive og besvare diverse små e-mails, putte dag- renovation, papir og plastik i de relevante containere, hente en pakke hos Q8 på Motelvej, tale i mobiltelefon med Wivi i cirka ti minutter vande alle plantepusserne ud på altanen samt nippe visne blade og blomster af dem samt rydde til side, vaske op, tørre af og stille på plads efter vores morgenmad samt frokost.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet og da vi havde nydt aftenens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg hækler på det igangværende projekt.

Med zoom


Hverdagen, Solens nedture.

Da jeg fotograferede ugens sjette solnedgang over Køgevej, legede jeg lidt med Lille Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens skumring over Køgevej klokken lige præcist 20:36 …

2022/05/07/1401.jpg

… det overfor viste billede blev fotograferet via altanens åbne vinduer og der blev zoomet cirka 25% af det mulige.