Dagsarkiv: fredag, 20. maj 2022, 19:30

Aftenens menu …


Hverdagen, Mad.

… rugbrødsboller …

2022/05/20/0901.jpg

… der er fyldt med en hakkebøf af 80 gram hakket oksekød med maximalt 12% fedt, der er smagt til med friskkværnet peber og salt, samt skiver af rødløg, orange peberfrugt og cherrytomater, der er pyntet med lidt ketchup …

2022/05/20/0902.jpg

… meget nemmere kan det nok ikke gøres heller ikke med hensyn til størrelsen på den efterfølgende opvask.

Hvor er det altså bare noget så typisk …


Hverdagen.

… for traditionen tro, så igen i denne uge nu hvor vi endeligt langt om længe er nået til det tidspunkt sidste på eftermiddagen / først på aftenen fredag, hvor min elskede Skat og jeg har taget hul på denne uges noget så frygteligt efterlyste weekend, så er vi begge to igen så trætte, at ingen af os egenligt har hverken fysisk eller psykisk overskud til at gøre noget eller været noget for hinanden.

Stadigvæk noget så frygtelig meget ked af det


Hverdagen, Årets gang.

Nu er det to år, en uge samt fire døgn siden, min Skat og jeg fandt Poul halvt liggende og halvt siddende på en taburat i hans køkken og det eneste vi kunne gøre var at konstatere, at han var død.

Mit indre er stadigvæk et stort totalt kaos, da jeg både er fyldt helt op samt fuldstændigt tømt for følelser og jeg kan slet ikke finde mig selv, selv om jeg godt ved, at jeg findes et eller andet sted midt alt dette kaos.

Ugens femte solopgang …


Hverdagen, Solens opture.

… årets 140., forårets 81. og maj måneds tyvende af slagsen over Astersvej forsvandt bag et kedeligt mørkegråt nedbørstungt skydække, der næppe formår at holde sig tæt hele dagen, da det lige nu giver støvregn.

En lun samt overskyet morgen mere


Hverdagen.

Da min Skat og jeg stod op, var udendørstemperaturen her i vores område af Roskilde plus cirka femten grader og i løbet af den sidste times tid er den nået at falde til plus cirka fjorten grader, så nu behøver den altså ikke at falde yderligere, for det er allerede køligt nok.

Vinden er i løbet af den sidste lille times tid taget lidt til, så den nu blæser med fem meter i sekundet og et kedeligt mørkegråt nedbørstungt skydække ligger som en tung dyne over vores område af Roskilde, så i dag har vejrguderne altså tænkt sig at give os en overskyet samt måske også våd forårsdag.

Så er vi sørme …


Hverdagen.

… allerede nået til år 2022s 140. dag samt tyvende fredag, så dermed er der forhåbentlig kun en arbejdsdag tilbage, før min Skat og jeg kan komme til at tage hul på årets 21. hele weekend.