Dagsarkiv: tirsdag, 8. november 2022, 19:30

Aftenens menu …


Hverdagen, Mad.

2022/11/08/1001.jpg

… rispande ala Peter ( 300 gram hakket kyllingekød med maximalt 10% fedt, der er brunet på en stegepande sammen med 300 gram risblanding bestående af løg, majs, fintsnitte rød peberfrugt, ærter og ris ), der er pyntet med lidt ketchup, samt nogle skiver rugbrød.

Dagens frokost …


Hverdagen, Mad.

2022/11/08/0301.jpg

… to skiver sønderjyskrugbrød med et meget tyndt lag smør, gravad filet samt sennepsdressing, der er pyntet med lidt friskklippet karse.

Dagens ups !


Garn, Hverdagen, Sold.

Da jeg handlede ind hos Rama 1000 på Køgevej, lod jeg mig friste til at købe et nøgle rødt ( farvenummer ukendt ) Garn ( 100% akryl ) med en løbelængde på cirka 370 meter per 150 gram …

2022/11/08/0101.jpg

… der kostede 24,00 kroner.

Ugens anden solopgang …


Hverdagen, Solens opture.

… årets 312., efterårets 69. og november måneds ottende af slagsen over Holbækmotorvejen forsvandt bag et kedeligt mørkegråt nedbørstungt skydække, der forhåbentlig formår at holde sig tæt hele dagen.

Stadigvæk noget så frygtelig meget ked af det


Hverdagen, Årets gang.

Nu er det to år, 26 uger samt et døgn siden, min Skat og jeg fandt Poul halvt liggende og halvt siddende på en taburat i hans køkken og det eneste vi kunne gøre var at konstatere, at han var død.

Mit indre er stadigvæk et stort totalt kaos, da jeg både er fyldt helt op samt fuldstændigt tømt for følelser og jeg kan slet ikke finde mig selv, selv om jeg godt ved, at jeg findes et eller andet sted midt alt dette kaos.

Sankt Claudius dag


Hverdagen, Årets gang.

For 23 år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Sankt Claudius dag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

I dag er det Sankt Claudius dag og dagen er officiel mindedag for en af De Fire Kronede Martyrer altså de fire kunstnere, der led martyrdøden ved drukning under kejser Diocletians kris­ten­for­føl­gelser i år 306.

Sankt Claudius er for øvrigt helgen for billede- og stenhuggere.

Pudsigt nok så er der mig bekendt ikke nogen som helst former for varsler i forbindelse med Sankt Claudius dag, men hvis du har kendskab til en eller flere, må du meget gerne dele den eller dem med mig.

Dagens morgenmad …


Hverdagen, Mad.

2022/11/08/0001.jpg

… to skiver sønderjyskrugbrød med et meget tyndt lag smør, gravad filet samt sennepsdressing, der er pyntet med lidt friskklippet karse.

En halvlun samt våd morgen


Hverdagen.

Da min elskede Skat og jeg stod op, var udendørstemperaturen her i vores område af Roskilde plus cirka ti grader og i løbet af den sidste times tid er den nået at stige til plus cirka elve grader, så det vil være rigtigt dejligt, hvis den vil stige yderligere og gerne til et sted på den lune side af de femten grader.

Vinden blæser forsat med fire meter i sekundet og regnen falder stille ned over vores område af Roskilde, så i dag har vejrguderne altså tænkt sig at give os en kølig samt våd efterårsdag.