… kogte gulerødder, kogte kartofler, stegt medister, der er pyntet med lidt ketchup, samt nogle skiver rugbrød.
Aftenens menu …
Hverdagen, Mad.
… kogte gulerødder, kogte kartofler, stegt medister, der er pyntet med lidt ketchup, samt nogle skiver rugbrød.
… årets 310., efterårets 67. og november måneds sjette af slagsen over Holbæk- motorvejen druknede, da de altid meget gavmilde vejrguder stadigvæk nægter at lukke for himlens meget store sluser.
… to skiver sønderjyskrugbrød med et meget tyndt lag smør samt gravad filet, der er pyntet med lidt friskklippet karse.
Da min Skat og jeg handlede ind hos Selfmade, købte jeg et stykke hvidt vlies …
… og et stykke gråt vlies …
… der måler 100,00 x 90,00 centimeter og kostede 14,00 kroner per styk, et stykke hvidt stretch vlies …
… og et stykke sort stretch vlies …
… der måler 100,00 x 90,00 centimeter og kostede 29,00 kroner per styk, et stykke lysegrønt økologisk vævet bomuld med frugter samt grønsager …
… der måler 180,00 x 145,00 centimeter og kostede 96,12 kroner, samt en pose med seks forskellige pastelfarvet fiskeformet plastik-vedhæng …
… der kostede 22,00 kroner.
… årets 310., efterårets 67. og november måneds sjette af slagsen over Holbæk- motorvejen forsvandt bag et kedeligt mørkegråt nedbørstungt skydække, der forhåbentlig formår at holde sig tæt hele dagen.
Nu er det to år, 25 uger samt seks døgn siden, min Skat og jeg fandt Poul halvt liggende og halvt siddende på en taburat i hans køkken og det eneste vi kunne gøre var at konstatere, at han var død.
Mit indre er stadigvæk et stort totalt kaos, da jeg både er fyldt helt op samt fuldstændigt tømt for følelser og jeg kan slet ikke finde mig selv, selv om jeg godt ved, at jeg findes et eller andet sted midt alt dette kaos.
… to skiver sønderjyskrugbrød med et meget tyndt lag smør, gravad filet samt sennepsdressing, der er pyntet med lidt friskklippet karse.
… mine forælder stadigvæk var levende, ville de i dag kunne fejrer deres 80 års bryllupsdag, men det gør de ikke, for min mor døde den 2. september 1993 og min far døde den 20. februar 2003, de nåede dog at “fejrer” deres guldbryllup og som altid var min mor sur over, at gaverne ikke var store nok samt at min far fik lige så meget opmærksomhed som hende på dagen.
Her bør jeg jo så nok skriver et meget langt overkandiseret blogindlæg om, hvor frygteligt meget min forælder holdt at hinanden, men der gør jeg ikke, for det var desværre nok ikke tilfældet. Jeg har i hvert fald aldrig nogen sinde set dem være kærlige eller ømme overfor hinanden, hvis vi altså lige ser bort fra det kys, min far gave min mor på den en kind hver morgen, inden han gik hjemmefra, et kys min mor aldrig nogen sinde gengældt, da hun syntes, det var noget latterligt pjat samt svineri.
Allerede som helt lille lovede jeg mig selv, at hvis jeg en gang ude i fremtiden får en elskede, vil jeg aldrig nogen siden sende ham af sted med en sur bemærkning og derfor er det allersidste, jeg altid siger til min Skat, før han går, “Jeg elsker dig!”, hvilket jeg også mener helt inde fra mit allerinderste.