Dagsarkiv: onsdag, 2. november 2022, 21:00

Lige før sengetid


Hverdagen.

Årets 44. onsdag samt dermed også den ottende hverdag efter vores ni dage lange efterårsferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er gået ned, Månen er stået op, min elskede Skat sidder ved sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne onsdag, før vi begge to så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.

Igen i dag var min Skat på arbejdet i 8:15 timer og da han kom hjem, tog han frokost samt satte sig foran sin computer.

For mit vedkommen har det været en hel almindelig gennemsnits onsdag, hvor jeg blandt andet har nået at skrive diverse små blogindlæg, skrive og besvare diverse små e-mails, vaske og stryge tre maskinfulde altså 50 stykker tøj, der bagefter kom på plads i diverse skabe og skuffer, putte dagrenovation, papir og plastik i de relevante containere, tale i mobiltelefon med Wivi i cirka ti minutter samt rydde til side, vaske op, tørre af og stille på plads efter vores morgenmad samt frokost.

Dertil kommer, at jeg har fået klaret diverse små og mindre praktiske oprydningsopgaver af den slags, ingen bemærker, når man når dem, og alle bemærker, når man ikke når dem.

Da min Skat og jeg havde nydt aftenens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg hækler på det igangværende projekt.

Aftenens menu …


Hverdagen, Mad.

… blev til to meget forskellige retter, for min Skat fik en burrito ( læs: majspandekage ) …

2022/11/02/0801.jpg

… fyldt med godt krydret stegt hakket svinekød med maximalt 12% fedt, fintsnittet cherrytomater samt fintsnittet rød peberfrugt og jeg fik …

2022/11/02/0802.jpg

… to skiver sønderjyskrugbrød med et meget tyndt lag smør samt en halv spegesild, der var pyntet med lidt friskklippet karse.

Med zoom


Hverdagen, Solens nedture.

Da jeg fotograferede ugens tredje solnedgang over Holbækmotorvejen, legede jeg lidt med Lille Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens skumring over Holbækmotorvejen klokken lige præcist 16:13 …

2022/11/02/0301.jpg

… det overfor viste billede blev fotograferet via altanens åbne vinduer og der blev zoomet cirka 25% af det mulige.

Det er meget langt fra hver gang …


Hverdagen.

min elskede Skat og jeg ser ud ad vinduet i badeværelset, køkkenet samt soveværelset, at vi kan se en meget flot regnbue, men for lidt siden kunne jeg, så derfor fotograferede jeg den …

2022/11/02/0201.jpg

… via badeværelsets åbne vindue. Desværre var den lige så pludseligt væk, som den var kommet, men jeg nåede dog trods alt at fotografere den.

Ugens tredje solopgang …


Hverdagen, Solens opture.

… årets 306., efterårets 63. og november måneds anden af slagsen over Holbæk- motorvejen forsvandt bag et kedeligt mørkegråt nedbørstungt skydække, der forhåbentlig formår at holde sig tæt hele dagen.