Dagsarkiv: fredag, 27. maj 2022, 21:30

Stor rund solskinsgul hæklet gavepose


Garn, Hverdagen, Håndarbejde.

Imens min Skat så et eller andet på fjernsynet, nåede jeg at blive færdig med denne store runde solskinsgule hæklet gavepose …

2022/05/27/1101.jpg

… der er endnu en gang tale om mit 100% eget design, for det er mig, der har fået ideen og det er mig, der har skrevet opskriften, den er hæklet efter, og jeg har brugt 90 gram solskinsgult ( farvenummer 03 ) Wow ( 100% bomuld ) med en løbelængde på cirka 170 meter per 50 gram samt min altid trofaste Perle Inox hæklenåle nummer 2,0 og 2,5.

Lige før sengetid


Hverdagen.

Årets 21. fredag samt dermed også den anden samt tredje sidste dag i vores fire dage lange Kristi Himmelfartsferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er ved at gå ned, skyerne prøver på at holde sig tætte, Månen er ved at stå, min elskede Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne fredag, før vi begge to så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.

Dagen er blevet brugt på en god kombination af hygge samt klaring af diverse små praktiske opgaver af den slags, ingen bemærker, når man når dem, og alle bemærker, når man ikke når dem.

Dertil kommer, at min Skat blandt andet har nået at komme et lille bitte stykke videre med den ene af de fire igangværende store oprydningsopgaver samt forsætte med samlingen af en ny computer til mig og jeg har blandt andet nået at skrive diverse små blogindlæg, skrive og besvare diverse små e-mails, vaske og stryge en maskinfuld altså 21 stykker tøj, der bagefter kom på plads i diverse skabe og skuffe, putte dagrenovation og papir i de relevante containere, tale i mobiltelefon med Wivi i cirka fem minutter, vande alle plantepusserne ud på altanen samt alle potteplanterne i lejligheden og i opgangen samt nippe visne blade og blomster af dem samt rydde til side, vaske op, tørre af og stille på plads efter vores morgenmad samt frokost.

Vi kørte hjemmefra ved 13:00 tiden og imens min Skat var til sin helt normale fredagstræning, nåede jeg at handle ind hos Jem & Fix samt finde de ti 15 liters plastik SmartBokse, hvis indhold bliver det næste, jeg skal i gang med at rydde op og især ud i. Da min Skat var færdig med dagens træning, hentede han de omtalte ti SmartBokse samt mig og da vi kom hjem, hjalpes vi ad med at bære dem op i vores lejlighed.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet og da vi havde nydt aftenens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg hækler på det igangværende projekt.

Det er meget langt fra hver gang …


Hverdagen.

min elskede Skat og jeg ser ud ad vinduet i badeværelset, køkkenet samt soveværelset, at vi kan se en meget flot regnbue, men for lidt siden kunne vi, så derfor fotograferede jeg den …

2022/05/27/1001.jpg

… via badeværelsets åbne vindue. Desværre var den lige så pludseligt væk, som den var kommet, men jeg nåede dog trods alt at fotografere den.

Aftenens menu …


Hverdagen, Mad.

2022/05/27/0901.jpg

… kogte babygulerødder og meget fine ærter, kogte kartofler, bløde løg, en hakkebøf med bøgerøget bacon, der er pyntet med lidt ketchup, samt nogle skiver rugbrød.

Dagens frokost …


Hverdagen, Mad.

2022/05/27/0801.jpg

… to skiver sønderjyskrugbrød med et meget tyndt lag smør, gravad filet samt sennepsdressing, der er pyntet med lidt friskklippet purløg.

Lige nu …


Hverdagen.

… hvor Solen prøver på at trænge igennem skyerne, der prøver på at holde sig tætte, udendørstemperaturen er plus cirka elve grader og vinden blæser med syv meter i sekundet her i vores lille område af Roskilde, sidder min elskede Skat ved sin computer og jeg er ved at udvælge, klippe samt pakke billederne til nogle flere af indeværende uges frygtelige mange manglende blogindlæg, så jeg forhåbentlig meget snart kan komme i gang med at skrive bare nogle ganske få af dem.

Stadigvæk noget så frygtelig meget ked af det


Hverdagen, Årets gang.

Nu er det to år, to uger samt fire døgn siden, min Skat og jeg fandt Poul halvt liggende og halvt siddende på en taburat i hans køkken og det eneste vi kunne gøre var at konstatere, at han var død.

Mit indre er stadigvæk et stort totalt kaos, da jeg både er fyldt helt op samt fuldstændigt tømt for følelser og jeg kan slet ikke finde mig selv, selv om jeg godt ved, at jeg findes et eller andet sted midt alt dette kaos.