Dagsarkiv: torsdag, 29. april 2021, 21:00

Lige før sengetid


Hverdagen.

Årets syttende torsdag samt dermed også den attende hverdag efter vores ti dage lange påskeferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er gået ned, regnen falder stille, Månen er stået op, min elskede Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne torsdag, før vi begge to så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.

I dag var min Skat på arbejdet i de normale otte timer og da han kom hjem, løb vi først mine 900 meter, hvorefter han løb 10,6 kilometer, før han tog frokost samt satte sig foran sin computer.

For mit vedkommen har det været en hel almindelig gennemsnits torsdag, hvor jeg blandt andet har nået at skrive diverse små blogindlæg, skrive og besvare diverse små e-mails, vaske og stryge to maskinfulde altså 68 stykker tøj, der bagefter kom på plads i diverse skabe og skuffer, putte dagrenovation, pap og pair i de relevante containere, handle ind hos Rema 1000 på Køgevej, putte alle de nyindkøbte varer helt rigtigt på plads, tale i mobiltelefon med Wivi i cirka fem minutters tid, blive færdig med den igangværende bog, vande alle plantepusserne ud på altanen samt nippe visne blade og blomster af dem samt rydde til side, vaske op, tørre af og stille på plads efter vores morgenmad samt frokost.

Dertil kommer, at jeg har fået klaret diverse små og mindre praktiske oprydningsopgaver af den slags, ingen bemærker, når man når dem, og alle bemærker, når man ikke når dem.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet og da vi havde nydt aftens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg hækler på det igangværende projekt.

Ugens fjerde solnedgang …


Hverdagen, Solens nedture.

… årets 119., forårets 60. og april måneds 29. af slagsen over Køgevej druknede, da de altid meget gavmilde vejrguder sidst på eftermiddagen lige fik lyst til at åbne for himlens meget store sluser og de stadigvæk nægter at lukke for dem.

Aftens menu …


Hverdagen, Mad.

… blev en delvis genudsendelse fra i forgårs

2021/04/27/0901.jpg

… kogte bulgur ( de ligger i bunden ), boller i karry ala Peter med resten af medisteren fra i går, fintsnittet løg og gul peberfrugt, der er pyntet med nogle rosiner, samt nogle skiver rugbrød.

Det er meget muligt …


Bøger, Hverdagen.

… at jeg i går og i dag ikke har nået at foretage mig noget som helst andet end lige præcist det så absolut allermest nødvendige, når det drejer sin om praktiske samt huslige opgaver, men så har jeg til gengæld nået at hygge mig med at læse Linda Castillos krimi “Vanæret” …

2021/04/29/0401.jpg

… der er det elvte bind i hendes serie om politichefen Kate Burkholder, jeg købte i går, og nogle gange skal der altså også være tid til at hygge sig med en god samt spændende læseoplevelse.

Lige nu …


Hverdagen, Løb.

… hvor skyerne prøver på at holde sig tætte, hvilket ikke rigtigt lykkedes for dem, da det støvregner, udendørstemperaturen er plus cirka ti grader og vinden blæser med fem meter i sekundet her i vores lille område af Roskilde, er min elskede Skat ved at strække ud efter dagens to løbeture, der endte med at blive på 11,5 kilometer.

Lige nu …


Hverdagen, Løb.

… hvor skyerne prøver på at holde sig tætte, udendørstemperaturen er plus cirka ti grader og vinden blæser med fem meter i sekundet her i vores område af Roskilde, prøver min elskede Skat, hvor langt han kan løbe, før han igen får ondt i sin højre lyske og jeg nyder en kvart liter appelsinjuice …

2021/04/29/0301.jpg

… samtidigt med jeg glæder mig over, at jeg lige har været i stand til at løbe 900 meter samme med min Skat.

Lige nu …


Hverdagen.

… hvor Solen prøver på at trænge igennem skyerne, der prøver på at holde sig tætte, udendørstemperaturen er plus cirka seks grader og vinden blæser med fire meter i sekundet her i vores lille område af Roskilde, knokler min elskede Skat på sit arbejde og jeg prøver på at finde lidt indre ro ved at udvælge, pakke samt klippe billederne til nogle flere af indeværende uges frygtelige mange manglende blogindlæg, så jeg forhåbentlig meget snart kan komme i gang med at skrive bare nogle af dem.

Stadigvæk noget så frygtelig meget ked af det


Hverdagen.

Nu er det 50 uger samt fem døgn siden, min Skat og jeg fandt Poul halvt liggende og halvt siddende på en taburat i hans køkken og det eneste vi kunne gøre var at konstatere, at han var død.

Mit indre er stadigvæk et stort totalt kaos, da jeg både er fyldt helt op samt fuldstændigt tømt for følelser og jeg kan slet ikke finde mig selv, selv om jeg godt ved, at jeg findes et eller andet sted midt alt dette kaos.