Dagsarkiv: onsdag, 14. april 2021, 21:00

Lige før sengetid


Hverdagen.

Årets femtende onsdag samt dermed også den syvende hverdag efter vores ti dage lange påskeferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er gået ned, Månen er stået op, min elskede Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne onsdag, før vi begge to så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.

Igen i dag var min Skat på arbejdet i de normale otte timer og da han kom hjem, løb vi først mine 700 meter, hvorefter han løb 9,8 kilometer, før han tog frokost samt satte sig foran sin computer.

For mit vedkommen har det været en hel almindelig gennemsnits onsdag, hvor jeg blandt andet har nået at skrive diverse små blogindlæg, skrive og besvare diverse små e-mails, vaske og stryge to maskinfulde altså 46 stykker tøj, der bagefter kom på plads i diverse skabe og skuffer, putte dagrenovation, pap og papir i de relevante containere, handle ind hos Aldi på Søndre Ringvej og Rema 1000 på Køgevej, putte alle de nyindkøbte varer helt rigtigt på plads, tale i mobiltelefon med Jens-Erik i cirka to minutters tid og med Wivi i cirka 25 minutters tid samt rydde til side, vaske op, tørre af og stille på plads efter vores morgenmad samt frokost.

Dertil kommer, at jeg har fået klaret diverse små og mindre praktiske oprydningsopgaver af den slags, ingen bemærker, når man når dem, og alle bemærker, når man ikke når dem.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet og da vi havde nydt aftens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg hækler på det igangværende projekt.

Med zoom


Hverdagen, Solens nedture.

Da jeg fotograferede ugens tredje solnedgang over Køgevej, legede jeg lidt med Lille Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens skumring over Køgevej klokken lige præcist 19:51 …

2021/04/14/0801.jpg

… det overfor viste billede blev fotograferet via altanens lukkede vinduer og der blev zoomet cirka 25% af det mulige.

Aftens menu …


Hverdagen, Mad.

2021/04/14/0601.jpg

… luksus udgaven af rispande ala Peter ( 150 gram bacon, der er klippet i tern, samt 300 gram hakket kyllingekød med maximalt 10% fedt, der er brunet på en stegepande sammen med 300 gram risblanding bestående af løg, majs, fintsnitte rød peberfrugt, ærter og ris ), der er pyntet med lidt ketchup, samt nogle skiver rugbrød.

Lige nu …


Hverdagen, Mad.

… hvor Solen skinner fra en høj klar blå delvis skyfri himmel, udendørstemperaturen er plus cirka otte grader og vinden blæser med fire meter i sekundet her i vores område af Roskilde, er min elskede Skat ved at strække ud efter dagens to løbeture, der endte med at blive på 10,5 kilometer.

Lige nu …


Hverdagen, Løb.

… hvor Solen skinner fra en høj klar blå delvis skyfri himmel, udendørstemperaturen er plus cirka otte grader og vinden blæser med fire meter i sekundet her i vores område af Roskilde, prøver min elskede Skat, hvor langt han kan løbe, før han igen får ondt i sin højre lyske og jeg nyder en kvart liter æblejuice …

2021/04/14/0501.jpg

… samtidigt med jeg glæder mig over, at jeg lige har været i stand til at løbe 700 meter samme med min Skat.

Stadigvæk noget så frygtelig meget ked af det


Hverdagen.

Nu er det 48 uger samt fire døgn siden siden, min Skat og jeg fandt Poul halvt liggende og halvt siddende på en taburat i hans køkken og det eneste vi kunne gøre var at konstatere, at han var død.

Mit indre er stadigvæk et stort totalt kaos, da jeg både er fyldt helt op samt fuldstændigt tømt for følelser og jeg kan slet ikke finde mig selv, selv om jeg godt ved, at jeg findes et eller andet sted midt alt dette kaos.