Dagsarkiv: lørdag, 17. april 2021, 20:15

Ugens sjette solnedgang …


Hverdagen, Solens nedture.

… årets 107., forårets 48. og april måneds syttende af slagsen over Køgevej forsvandt bag et kedeligt mørkegråt nedbørstungt skydække, der næppe formår at holde sig tæt resten af aftenen samt hele natten.

Aftens menu …


Hverdagen, Mad.

2021/04/17/1101.jpg

… kogte kartofler, bløde løg, kogte porrer, der er pyntet med lidt friskkværnet peber, en rosastegt tykstegsbøf samt nogle skiver rugbrød.

Forkælelse


Hverdagen.

Min elskede Skat synes, at vi skal forkælelse bare en lille bitte smule, for det er lørdag og dermed weekend, så derfor vil vi lige om lidt nyde hver sin lille portion tiramisu …

2021/04/17/1001.jpg

… samtidigt med vi ser kvalifikationen til ugens Formel 1 løb.

Så er …


Hverdagen, Skildpadder.

… vi sørme allerede nået til kvalifikation til årets andet Formel 1 løb, så siden klokken 13:30 har min elskede Skat siddet foran fjernsynet, hvor han tradition tro selvfølgelig har selvskab af alle vores meget fartglade skildpadder, for ingen af dem vil jo gå glib af kvalifikationen inklusiv både op- og nedtakten til den til årets andet Formel 1 løb, der køres på Autodromo Enzo e Dino Ferrari i Italien i morgen.

Dagens sold


Hverdagen, Sold, Ænder.

Så har jeg lige været rundt om Q8 på Motelvej, hvor jeg hentede pakken fra Egmonts fordelsshop, der indeholdt denne træ ælling …

2021/04/17/0801.jpg

… der er fra Spring Copenhagen og var sat ned fra 350,00 kroner til 180,00 kroner, samt denne træ kanin …

2021/04/17/0802.jpg

… der også er fra Spring Copenhagen og var sat ned fra 400,00 kroner til 220,00 kroner.

Lige nu …


Hverdagen, Løb.

… hvor Solen skinner fra en høj klar blå hel skyfri himmel, udendørstemperaturen er plus cirka tolv grader og vinden blæser med fire meter i sekundet her i vores område af Roskilde, er min elskede Skat ved at strække ud efter dagens to løbeture, der endte med at blive på 10,5 kilometer.

Lige nu …


Hverdagen, Løb.

… hvor Solen skinner fra en høj klar blå hel skyfri himmel, udendørstemperaturen er plus cirka tolv grader og vinden blæser med fire meter i sekundet her i vores område af Roskilde, prøver min elskede Skat, hvor langt han kan løbe, før han igen får ondt i sin højre lyske og jeg nyder en kvart liter appelsinjuice …

2021/04/17/0701.jpg

… samtidigt med jeg glæder mig over, at jeg lige har været i stand til at løbe 800 meter samme med min Skat.

Stadigvæk noget så frygtelig meget ked af det


Hverdagen.

Nu er det 49 uger siden, min Skat og jeg fandt Poul halvt liggende og halvt siddende på en taburat i hans køkken og det eneste vi kunne gøre var at konstatere, at han var død.

Mit indre er stadigvæk et stort totalt kaos, da jeg både er fyldt helt op samt fuldstændigt tømt for følelser og jeg kan slet ikke finde mig selv, selv om jeg godt ved, at jeg findes et eller andet sted midt alt dette kaos.