Dagsarkiv: tirsdag, 20. april 2021, 7:30

Stadigvæk noget så frygtelig meget ked af det


Hverdagen.

Nu er det 49 uger samt tre døgn siden, min Skat og jeg fandt Poul halvt liggende og halvt siddende på en taburat i hans køkken og det eneste vi kunne gøre var at konstatere, at han var død.

Mit indre er stadigvæk et stort totalt kaos, da jeg både er fyldt helt op samt fuldstændigt tømt for følelser og jeg kan slet ikke finde mig selv, selv om jeg godt ved, at jeg findes et eller andet sted midt alt dette kaos.

Med zoom


Hverdagen, Solens opture.

Da jeg fotograferede ugens anden solopgang over Astersvej, legede jeg lidt med Lille Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens morgengry over Astersvej klokken lige præcist 6:25 …

2021/04/20/0201.jpg

… det overfor viste billede blev fotograferet via badeværelsets åbne vindue og der blev zoomet cirka 25% af det mulige.

Hvor bliver tiden af ?


Hverdagen, Årets gang.

For cirka 25 år siden, da jeg boede i Herlev samt arbejdede hos Bygadens Vin & Tobak i Herlev Bygade, sagde en af mine faste daglige kunder en kvinde i starten af halvfemserne en dag til mig: “Tine jo ældre man bliver, jo hurtigere går tiden” og hvis det passer, så er jeg nok efterhånden nået at runde mindst 1.000 år, for jeg føler hele tiden, at tiden flyver ad sted og jeg halser efter den i et desperat forsøg på at nå bare halvdelen af alle de opgaver, jeg dagligt gerne skal samt vil når at løse.

En kold samt stjerneklar morgen mere


Hverdagen.

Da min Skat og jeg stod op, var udendørstemperaturen her i vores område af Roskilde plus cirka fire grader og i løbet af den sidste times tid er den nået at falde til plus cirka tre grader så nu behøver den altså ikke at falde yderligere, for det er allerede langt mere end koldt nok.

Vinden blæser forsat med kun en meter i sekundet og himlen over vores område af Roskilde er hel stjerneklar, så i dag har vejrguderne forhåbentlig tænkt sig at give os en rigtigt smuk samt lun forårsdag med masser af solskin.