Lige som jeg også var inde på i går, så på grund af hensyntagende til alle de miljøubeviste, der tilsyneladende ikke kan finde ud af noget så såre simpelt som at stå nogenlunde tidligt op om morgen samt gå i seng på et nogenlunde ordentligt tidspunkt om aften, gik vi i forgårs over til sommertid, og det er jo helt sikkert kun mig og slet ingen andre, der ikke kan se alle de utrolige mange store fordele ved sommertid.

Som migræniker skal jeg allerhelst leve så regelmæssigt som over hovedet taget muligt for at holde antallet af migræneanfald nede og efter jeg er blevet 100% fuldtidshjemmegående er det også lykkedes for mig at leve så regelmæssigt, at jeg har minimeret antallet af migræneanfald så meget, at det stort set kun er de såkaldte hormonalbetingende samt stressrelaterede af slagsen, jeg regelmæssigt “hygger” mig med, men både ved overgangen til sommertid samt til normaltid bliver hele mit døgn forskubbet med en time og det kan min krop simpelthen bare ikke lige finde ud af fra dag til dag, så det tager den som oftest et par tre ugers tid at omstille sig. Så derfor reagere den på denne uregelmæssighed og derfor “hygger” jeg mig igen her til morgen med småmigræne, svimmelhed samt synsforstyrrelser.

Så er det, at jeg tænker på alle dem, der for eksempel skal have deres medicin på lige præcist det samme tidspunkt ikke kun hver, men simpelthen hver eneste dag, hvordan klare de mon overgangen både til og fra denne helt unaturlige forskydning af døgnet ?

Og hvor meget koster det samfundet i tabt arbejdsfortjeneste, fordi disse personer er så dårlige, at de er nødt til at sygemelde sig, samt ekstra behandling og undersøgelse af disse mennesker ?

Jeg kan godt forstå, at man gerne vil udnytte døgnets lyse timer, det foretrækker jeg også selv at gøre, men hvorfor indretter man så ikke bare samfundet sådant, at dem, der gerne vil møde tidligt, kan komme til at gøre det og dem, der gerne vil møde sent, ligeledes kan komme til at gøre det ?

For sådant som samfundet er indrettet i dag bliver der jo kun taget hensyn til dem, der gerne vil starte dagen sent og ikke til dem, der gerne vil starte den tidligt.

For 21 år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den lange artikel om påsken, jeg her vil bringe det fjerde lille udklip fra og i dag handler det om påskekyllingerne samt påskeæggene og så er det helt store spørgsmål, hvad kom egentligt først hønsene, kyllingerne eller æggene ?

Nogen mener, at svaret er dinosaurerne samt at nutidens fugle er deres efterkommere.
 
 
Påskeæggene …

… det at spise æg om foråret samt især i påsken er noget, man har gjort i rigtigt mange år og den stik stammer sandsynligvis fra en meget gammel hedensk forårs- samt frugtbarhedsfest, da æggene er en livskilde og dermed også et frugtbarhedssymbol.

I gennem meget lang tid har dekorering af og oppyntning med hønseæg været en hel fast tradition i forbindelse med foråret samt påsken, og i gamle dage indgik æggene da også i langt de fleste af forårets samt påskens mange selskabslege.

I det gamle danske bondesamfund såede man for eksempel ligefrem æg, da man lagde et æg i den allerførst af årets plovfuger. Man skal jo så lige huske på, at den gang havde man ikke tilgang til friske æg hele året rundt sådant som vi har det i dag, for hønsene lagde ingen eller kun ganske få æg i løbet af vinteren, hvor de jo fik meget begræset mængder at spise.

Æg fremstillet af chokolade, lakrids, marcipan eller sukker er af relativ nyere dato her i Norden og man mener, at de blev bragt hertil af påskeharerne.
 
 
Påskekyllingerne …

… er sammen med påskeæggene nok de allermest kendteste af alle vores forårs- og påskesymboler. For de små spæde fugleunger, kyllinger samt ællinger, der ruges ud af æggene, er helt faste figurer i foråret og påsken, da de symbolisere både selve livets samt årets begyndelse.