For 21 år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den lange artikel om påsken, jeg her vil bringe det tredje lille udklip fra og i dag handler det om påskeharerne …
… der først blev en fast del af den nordiske forårs- og påsketradition i begyndelsen af 1900-tallet.
I det gamle danske bondesamfund blev harer betragtet som onde og ulykkebringende dyr, for den gang troede man fuldt samt fast på, at Fanden, heksene og andre onde væsner ofte optrådte i hareskikkelse.
Det var først for cirka hundrede år siden, at man så småt begyndte at acceptere harerne og kaninerne som forårs- samt påskesymboler, og påskeharerne eller kaninerne, der kommer med chokolade-, lakrids- eller sukkeræg, er med meget stor sandsynlighed kommet hoppende til Norden fra Tyskland.