Arkiver

Lige før sengetid


Hverdagen.

Årets 24. tirsdag samt dermed også den tolvte samt sjette sidste dag i vores sytten dage lange forsommerferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er ved at gå ned, Månen er ved at stå op, min Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne tirsdag, før vi begge to så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.

Morgenen blev brugt på en god kombination af hygge samt klaring af diverse små praktisk opgaver, før vi begyndte at gøre klar til at køre hjemmefra ved 9:45 tiden. På vej ind til Pouls lejlighed, kørte vi rundt om Big, hvor vi handlede ind hos Føtex, og da vi havde brugt knap fire timer på at rydde om samt sortere i de ting, der lå i de to høje hvide kommoder i Pouls stue, besluttede vi, at det måtte være nok for i dag og så kørte vi hjem. På hjemvejen nåede vi at handle ind hos Rema 1000 på Køgevej og da vi kom hjem, hjalpes vi ad med at putte alle de nyindkøbte varer helt rigtigt på plads

Dertil kommer, at min Skat har nået at komme et lille bitte stykke videre med den ene af de tre igangværende store oprydningsopgaver samt bestille reservedele til den computer, han vil prøve på at genoplive, og jeg har nået at skrive diverse små blogindlæg, skrive og besvare diverse små e-mails, vaske og stryge to maskinfulde altså 45 stykker tøj, der bagefter kom på plads i diverse skabe og skuffer, putte dagrenovation, pap og papir i de relevante container, tale i mobiltelefon med Heidi i cirka en times tid og med Wivi i cirka ti minutters tid samt vande alle plantepusserne ud på altanen og nippe visne blade samt blomster af dem.

Da vi havde nydt aftens menu, aflivede vi i fællesskab dagens samlet opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg hækler på det igangværende projekt.