… hvor regnen vælter ned, Thor stadigvæk kører lystig hen over himlen, udendørstemperaturen er plus cirka sytten grader og vinden blæser med to meter i sekundet her i vores lille område af Roskilde, sidder min Skat foran sin computer og jeg prøver på at finde lidt indre ro ved at udvælge, pakke samt klippe nogle af billederne til indeværende uges frygtelig mange manglende blogindlæg, så jeg forhåbentlig meget snart kan tage mig sammen til at komme i gang med at skrive bare nogle ganske få af dem.

… kører Thor med meget høj hastighed hen over himlen over vores lille område af Roskilde i sin vogn, der bliver trukket af hans to ret så specielle gedebukke, der hedder Tandgnost og Tandgrisner. De kan for øvrigt løbe så stærkt, at deres klove slår gnister som lyn og vognens rumlen lyder som torden samtidigt med Thor meget lystig svinger sin hammer, der hedder Mjølner.

Eller skrevet på en hel anden måde …
… lige nu lyner og tordner det med en sådant styrke, at en hvilken som helst af landets mange udendørs festivaller er langt mere end grønne af misundelse over styrken i det flotte lyd- og lysshow, det giver, samtidigt med ingen af dem næppe er misundelig over den enorme mænge vand, det desværre nok også kommer at give.

Nu er det fem uger samt seks døgn siden, min Skat og jeg fandt Poul halvt liggende og halvt siddende på en taburat i hans køkken og det eneste vi kunne gøre var at konstatere, at han var død.

Mit indre er stadigvæk et stort totalt kaos, da jeg både er fyldt helt op samt fuldstændigt tømt for følelser og jeg kan slet ikke finde mig selv, selv om jeg godt ved, at jeg findes et eller andet sted midt alt dette kaos.