… for traditionen tro, så igen i denne uge nu hvor vi endeligt langt om længe er nået til det tidspunkt sidste på eftermiddagen / først på aftenen fredag, hvor min elskede Skat og jeg har taget hul på denne uges noget så frygteligt efterlyste weekend, så er vi begge to igen så trætte, at ingen af os egenligt har hverken fysisk eller psykisk overskud til at gøre noget eller været noget for hinanden.

Nu er det seks uger samt seks døgn siden, min Skat og jeg fandt Poul halvt liggende og halvt siddende på en taburat i hans køkken og det eneste vi kunne gøre var at konstatere, at han var død.

Mit indre er stadigvæk et stort totalt kaos, da jeg både er fyldt helt op samt fuldstændigt tømt for følelser og jeg kan slet ikke finde mig selv, selv om jeg godt ved, at jeg findes et eller andet sted midt alt dette kaos.

… hvor Solen skinner fra en høj klar blå hel skyfri himmel, udendørstemperaturen er plus cirka atten grader og vinden blæser med fire meter i sekundet her i vores lille område af Roskilde, knokler min Skat på sit arbejde og jeg prøver på at finde lidt indre ro ved at udvælge, pakke samt klippe nogle af billederne til indeværende uges frygtelig mange manglende blogindlæg, så jeg forhåbentlig meget snart kan tage mig sammen til at komme i gang med at skrive bare nogle ganske få af dem.

Da min Skat og jeg stod op, var udendørstemperaturen her i vores område af Roskilde plus cirka sytten grader og i løbet af den sidste times tid er den nået at stige til plus cirka atten grader, så det vil være rigtigt dejligt, hvis den vil stige yderligere og gerne til et sted på den lune side af de tyve grader.

Vinden blæser forsat med tre meter i sekundet og himlen over vores område af Roskilde er hel klar, så i dag har vejrguderne forhåbentlig tænkt sig at give os endnu en rigtigt smuk sommerdag med masser af solskin.