Dagsarkiv: tirsdag, 30. juni 2020, 13:30

Stadigvæk noget så frygtelig meget ked af det


Hverdagen.

Nu er det syv uger samt tre døgn siden, min Skat og jeg fandt Poul halvt liggende og halvt siddende på en taburat i hans køkken og det eneste vi kunne gøre var at konstatere, at han var død.

Mit indre er stadigvæk et stort totalt kaos, da jeg både er fyldt helt op samt fuldstændigt tømt for følelser og jeg kan slet ikke finde mig selv, selv om jeg godt ved, at jeg findes et eller andet sted midt alt dette kaos.

Tænk …


Hverdagen, Årets gang.

… så er vi sørme allerede nået til tirsdag den 30. juni 2020 og dermed har vi allerede næsten brugt de første seks måneder altså lige præcist 181 dage og seks timer af indeværende år, hvor går tiden altså bare helt vildt utroligt hurtigt.

En lun samt våd morgen


Hverdagen.

Da min Skat og jeg stod op, var udendørstemperaturen her i vores område af Roskilde plus cirka tretten grader og i løbet af den sidste times tid er den nået at stige til plus cirka fjorten grader, så det vil være rigtigt dejligt, hvis den vil stige yderligere og gerne til et sted på den lune side af de tyve grader.

Vinden er i løbet af den sidste lille times tid taget lidt til, så den nu blæser med fem meter i sekundet og regnen falder stille ned over vores område af Roskilde, så i dag har vejrguderne altså tænkt sig at give os en kedelig, kølig, solfattig samt også våd sommerdag