Så er vi sørme allerede nået til den femtesidste dag i november måned 2020 og jeg indrømmer langt hellere end gerne samt helt uden at skamme mig bare en lille bitte smule over det, at jeg simpelthen bare ikke kan forstå alle dem, der hårdnakket påstår, at november måned er noget så frygteligt lang at komme igennem. For det er den jo rent faktisk ikke, da både januar, marts, maj, juli, august, oktober samt december måned er længere i og med de jo har 31 dage, hvorimod november lige som april, juni samt september måned altså må nøjes med 30 dage og så er der den dejlige korte februar, der kun har 28 dage i normale år samt 29 dage i skudår.

Jeg indrømmer også langt hellere end gerne samt stadigvæk helt uden at skamme mig bare en lille bitte smule over det, at jeg altså simpelthen bare heller ikke kan forstå alle dem, der hårdnakket påstår, at november måned er sådant en frygtelige kold og mørk måned at komme igennem. For det er den jo rent faktisk ikke, da både december, januar samt februar måned er både koldere og mørkere. I kan jo prøve at tjekke DMI statistikker, hvis I ikke tror mig.

Selvfølgelig ved jeg udemærket godt, at november måned vejrmæssigt som reglen ikke har ret meget andet at byde på end gråvejr, regn og storm, men november måned kan jo bare ikke gøre for, at den fik lov til at være den måned, hvor vejrguderne ikke kan finde på andet, og de meget få gang, vi så har kunnet nyde solen samt dens smukke op- og nedgange, har så til gengæld indeholdt en endnu større nydelse på grund af deres sjældenhed.

Sådant er det jo som reglen, for er der nok af en ting, bliver den altid taget for givet og er der lidt af en ting, vil den oftes blive nydt 100% fuldt ud.

Igen i år havde jeg drømt om samt håbet på, at når jeg nu lige for tiden til al held stadigvæk er 100% fuldtidshjemmegående for min egen eller rettere min Skats regning, da det er ham og kun ham samt min meget lille for længst totalt opbrugt opsparing, der har forsørget mig i de sidste lige knap og nap tolv og et halvt års tid, at jeg så for en eneste gangs skyld ville kunne nå bare halvdelen af alle de mange meget forskellige hyggelige samt især kreative ting, jeg har lyst til at foretage mig i løbet af november måned, men desværre kom det så heller ikke til at lykkes for mig i år. For hvis jeg skal nå bare en lille bitte brøkdel af alt det, jeg har lyst til at nå, får jeg langt mere end ufatteligt travlt både i dag, i morgen, på lørdag, på søndag samt på mandag, hvilket mit helbred så desværre bare ikke er godt nok til at kunne klare.

Min Skat synes bestemt heller ikke, at november måned er spor for lang, for rent faktisk synes han, er den er alt for kort. Især fordi i år altså desværre heller ikke bliver året, der bliver undtagelsen, der kommer til at bekræfte reglen, at min Skat simpelthen bare altid er langt mere end overophængt på sit arbejde i årets fjerde samt allersidste kvartal.

Så endnu en gang tillader jeg mig, at glæde mig over, at det til al held stadigvæk er muligt for mig at være 100% fuldtidshjemmegående for egen regning takket været min Skats fulde forståelse samt især støtte. Da det er ham og kun ham, der er skyld i, at vores økonomi hænger bare nogenlunde fornuftigt sammen, selv om jeg ikke har nogen som helst form for indtægt. For det gør, at jeg kan bruge tiden på at nå langt de fleste af alle de der helt almindelige praktisk hverdags ting, der simpelthen bare skal gøres, og som ingen af os ville havde haft overskudet til at udføre under normale omstændigheder med os begge to på arbejdsmarkedet.

Jeg huske nemlig kun alt for tydeligt mine lidt over ti år samt især de elve juler indenfor butiksfaget, hvor årets sidste fem uger simpelthen ikke var andet end at møde klokken kvalmede om morgen ( læs: senest klokken 6:00 ) og så ellers være på arbejdet til klokken lort om aften ( læs: tidligst have fri klokken 20:30 ) ugens fem første dage. Lørdagene, søndagene, juleaften, de to juledage, nytårsaftens samt første nytårsdag var så til al held en lille bitte smule kortere, og selv om det hed sig, at jeg havde fem dags arbejdsuge, var både mine fritorsdage så vel som mine frisøndage inddraget uden nogen som helst form for kompensation hverken i form af andre fridage på et andet tidspunkt eller løn og der var for øvrigt heller ikke nogen som helst former for overtidsbetaling for de mange ekstra timer, da man jo skal udviste lidt interesse for sit job.

Det var nu ikke lige frem fordi, mine arbejdsforhold var bedre i de år, jeg arbejdede som bogholder nok snare tvært imod, for da var det alle årets 52 uger, der var slemme. Måske var jeg nok ikke på arbejdet i lige så mange timer hver dag, som jeg havde været det, da jeg arbejdet indenfor butiksfaget, men til genegæld have jeg arbejdsopgaver med hjem hver aften samt hver weekend. Så timemæssigt blev det nok nogenlunde det samme og der var stadigvæk ikke nogen som helst form for belønning i form af for eksempel lidt mere i lønposen, da man jo skal udviste lidt interesse for sit job.

Så konklusionen må altså være, at min Skat og jeg simpelthen bare ikke er imellem dem samt at vi nok heller aldrig nogensinde kommer til at blive imellem dem, der mener, at november måned er alt for lang. For det er den altså ikke og efter vores mening kunne november måned faktisk godt have været en hel del længere, for så kunne vi måske også havde fået lidt tid til overs til os selv i løbet af årets elvte samt næstsidste måned.