Dagsarkiv: onsdag, 18. november 2020, 21:45

Lille rund hvid-orange hæklet gavepose


Hverdagen, Håndarbejde.

Imens min Skat så et eller andet på fjernsynet, nåede jeg at blive færdig med den anden lille runde hvid-orange hæklet gavepose …

2020/11/18/0501.jpg

… der er endnu en gang tale om mit 100% eget design, for det er mig, der har fået ideen og det er mig, der har skrevet opskriften, den er hæklet efter, og jeg har brugt et halvt nøgle orange ( farvenummer 18 ) Rainbow Stone Wash ( 100% bomuld ) med en løbelænge på cirka 170 meter per 50 gram samt min altid trofaste Perle Inox hæklenåle nummer 2,0 og 2,5.

Aftens menu …


Hverdagen, Mad.

… burrito ( læs: majspandekager ) …

2020/11/18/0401.jpg

… fyldt med godt krydret stegt hakket oksekød med maximalt 12% fedt, fintsnittede cherrytomater og fintsnittet gul peberfrugt …

2020/11/18/0402.jpg

… det smager dejligt, det er sundt, det er hurtigt tilberedt og det giver en yderst human ( læs: lille ) opvask.

Ugens tredje solnedgang …


Hverdagen, Solens nedture.

… årets 323., efterårets 79. og november måneds attende af slagsen over Hol- bækmotorvejen druknede, da de altid meget gavmilde vejrguder sidste på eftermiddagen valgte at åbne for himlens meget store sluser.

Lige nu …


Hverdagen, Løb.

… hvor regnen vælter ned, udendørstemperaturen er plus cirka elve grader og vinden blæser med otte meter i sekundet her i vores område af Roskilde, er min elskede Skat ved at strække ud efter dagens to løbeture, der tilsammen var på tolv kilometer.

Lige nu …


Hverdagen, Løb.

… hvor skyerne prøver på at holde sig tætte, hvilket ikke rigtigt lykkedes for dem, da det støvregner, udendørstemperaturen er plus cirka elve grader og vinden blæser med otte meter i sekundet her i vores område af Roskilde, løber min elskede Skat sin helt normale onsdagstur på tolv kilometer.

Det skete i de dage … – Del 10


Hverdagen.

… i midten af november måned 2020, at den kreative and, der også er kendt som Tine, det vil altså sige undertegnet, kom i så meget før julehumør, at jeg tog mig sammen til at klare indpakningen af år 2022s pakkekalender inklusiv en gave til den sidste lørdag og den sidste søndag i november samt en gave til den 25., 26. og 27. december …

2020/11/18/0101.jpg

… til min Skats ældste kusine og imens jeg var i gang med at pakke ind, fik jeg også lige klaret indpakningen af en lille bonusjulegave …

2020/11/18/0102.jpg

… til år 2022 til hende samt skrevet år 2022s julekort til hende og hendes mor …

2020/11/18/0103.jpg

… samt klaret indpakningen af næste års Halloweengave …

2020/11/18/0104.jpg

… til min Skats tante, næste års Halloweengave …

2020/11/18/0105.jpg

… til hans ældste kusine, år 2022s Halloweengave …

2020/11/18/0106.jpg

… til min Skats tante, år 2022s Halloweengave …

2020/11/18/0107.jpg

… til min Skats ældste kusine, år 2023s påskegave …

2020/11/18/0108.jpg

… til min Skats tante, år 2023s påskegave …

2020/11/18/0109.jpg

… til min Skats ældste kusine, år 2023s to fødselsdagsgaver …

2020/11/18/0110.jpg

… til min Skats ældste kusine samt skrevet til tilhørende fødselsdagskort …

2020/11/18/0111.jpg

… så nu er de gaver og kort klar til at blive afleveret, hvilket vi forhåbentlig når at gøre i løbet af den kommende weekend.

Ugens tredje solopgang …


Hverdagen, Solens opture.

… årets 323., efterårets 79. og november måneds attende af slagsen over Hol- bækmotorvejen forsvandt bag et kedeligt mørkegråt nedbørstungt skydække, der næppe formår at holde sig tæt hele dagen, da det lige nu giver støvregn.

Stadigvæk noget så frygtelig meget ked af det


Hverdagen.

Nu er det 27 uger samt fire døgn siden, min Skat og jeg fandt Poul halvt liggende og halvt siddende på en taburat i hans køkken og det eneste vi kunne gøre var at konstatere, at han var død.

Mit indre er stadigvæk et stort totalt kaos, da jeg både er fyldt helt op samt fuldstændigt tømt for følelser og jeg kan slet ikke finde mig selv, selv om jeg godt ved, at jeg findes et eller andet sted midt alt dette kaos.