Dagsarkiv: torsdag, 5. november 2020, 21:00

Lige før sengetid


Hverdagen.

Årets 45. torsdag samt dermed også den fjortende hverdag efter vores fem dage lange efterårsferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er gået ned, Månen er stået op, min Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne torsdag, før vi begge to så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.

Igen i dag var min Skat på arbejdet i de normale otte timer og da han kom hjem, tog han frokost samt satte sig foran sin computer.

For mit vedkommen har det været en hel almindelig gennemsnits torsdag, hvor jeg blandt andet har nået at skrive diverse små blogindlæg, skrive og besvare diverse små e-mails, vaske og stryge en maskinfuld altså 50 stykker tøj, der bagefter kom på plads i diverse skabe og skuffer, handle ind hos Fakta i Østervangs Centret, putte alle de nyindkøbte varer helt rigtigt på plads, putte dagrenovation og papir i de relevante containere, handle ind hos Lidl og Netto på Holbækvej, putte alle de nyindkøbte varer helt rigtigt på plads, tale i mobiltelefon med Heidi i cirka en halv times tid og med Wivi i cirka en halv times tid samt rydde til side, vaske op, tørre af og stille på plads efter vores morgenmad samt frokost.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet og da vi havde nydt aftens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg hækler på det igangværende projekt.

Aftens menu …


Hverdagen, Mad.

2020/11/05/2301.jpg

… kogt blomkål, der er pyntet med lidt friskkværnet peber, kogte kartofler, godt krydret ovnstegt kalkunbryst samt nogle skiver rugbrød.

Ugens fjerde solnedgang …


Hverdagen, Solens nedture.

… årets 310., efterårets 66. og november måneds femte af slagsen over Holbæk- motorvejen forsvandt bag et kedeligt mørkegråt nedbørstungt skydække, der næppe formår at holde sig tæt resten af eftermiddagen, hele aftenen samt hele natten.

Der er dømt sofahygge …


Hverdagen.

… sammen med lidt nyt læsestof …

2020/11/05/2101.jpg

… for da jeg handlede ind hos Fakta i Østervangs Centret, hentede jeg det nyeste nummer af Samvirke, og da jeg handlede ind hos Netto på Holbækvej, hentede jeg det nyeste nummer af Lime.

Med zoom – Del 2


Hverdagen, Solens opture.

Da jeg fotograferede ugens fjerde solopgang over Holbækmotorvejen, legede jeg lidt mere med Lille Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens morgengry over Holbækmotorvejen klokken lige præcist 7:50 …

2020/11/05/1901.jpg

… det overfor viste billede blev fotograferet via badeværelsets åbne vindue og der blev zoomet cirka 50% af det mulige.

Med zoom


Hverdagen, Solens opture.

Da jeg fotograferede ugens fjerde solopgang over Holbækmotorvejen, legede jeg lidt med Lille Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens morgengry over Holbækmotorvejen klokken lige præcist 7:50 …

2020/11/05/1801.jpg

… det overfor viste billede blev fotograferet via badeværelsets åbne vindue og der blev zoomet cirka 25% af det mulige.