Dagsarkiv: torsdag, 12. november 2020, 21:45

Rund hvid-orange hæklet gavepose


Hverdagen, Håndarbejde.

Imens min Skat så et eller andet på fjernsynet, nåede jeg at blive færdig med den anden runde hvid-orange hæklet gavepose …

2020/11/12/0401.jpg

… der er endnu en gang tale om mit 100% eget design, for det er mig, der har fået ideen og det er mig, der har skrevet opskriften, den er hæklet efter, og jeg har brugt et nøgle orange ( farvenummer 18 ) Rainbow Stone Wash ( 100% bom- uld ) med en løbelænge på cirka 170 meter per 50 gram samt min altid trofaste Perle Inox hæklenåle nummer 2,0 og 2,5.

Lige før sengetid


Hverdagen.

Årets 46. torsdag samt dermed også den nittende hverdag efter vores fem dage lange efterårsferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er gået ned, regnen vælter ned, Månen er stået op, min Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne torsdag, før vi begge to så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.

Igen i dag var min Skat på arbejdet i de normale otte timer og da han kom hjem, tog han frokost samt satte sig foran sin computer.

For mit vedkommen har det været en hel almindelig gennemsnits torsdag, hvor jeg blandt andet har nået at skrive diverse små blogindlæg, skrive og besvare diverse små e-mails, vaske og stryge en maskinfuld altså 42 stykker tøj, der bagefter kom på plads i diverse skabe og skuffer, putte dagrenovation og papir i de relevante containere, handle ind hos Aldi på Søndre Ringvej og Rema 1000 på Køgevej, hvor jeg købte tolv brune glaskugler, putte alle de nyindkøbte varer helt rigtigt på plads, putte glas i den relevante container, handle ind hos Fakta i Østervangs Centret, putte alle de nyindkøbte varer helt rigtigt på plads, tale i mobiltelefon med Wivi i cirka ti minutters tid samt rydde til side, vaske op, tørre af og stille på plads efter vores morgenmad samt frokost.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet og da vi havde nydt aftens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg hækler på det igangværende projekt.

Aftens menu …


Hverdagen, Mad.

2020/11/12/0301.jpg

… kogt blomkål, der er pyntet med lidt friskkværnet peber, kogte kartofler, en godt krydret stegt svinekotelet samt nogle skiver rugbrød.

Ugens fjerde solnedgang …


Hverdagen, Solens nedture.

… årets 317., efterårets 73. og november måneds tolvte af slagsen over Holbæk- motorvejen forsvandt bag et kedeligt mørkegråt nedbørstungt skydække, der næppe formår at holde sig tæt resten af eftermiddagen, hele aftenen samt hele natten.

Dagens sold


Hverdagen, Sold.

Da jeg handlede ind hos Rema 1000 på Køgevej, lod jeg mig friste til at købe en æske med tolv glaskugler i forskellige brune nuancer …

2020/11/12/0101.jpg

… der kostede 25,00 kroner.

Ugens fjerde solopgang …


Hverdagen, Solens opture.

… årets 317., efterårets 73. og november måneds tolvte af slagsen over Holbæk- motorvejen forsvandt bag et kedeligt mørkegråt nedbørstungt skydække, der forhåbentlig formår at holde sig tæt hele dagen.

Stadigvæk noget så frygtelig meget ked af det


Hverdagen.

Nu er det 26 uger samt fem døgn siden, min Skat og jeg fandt Poul halvt liggende og halvt siddende på en taburat i hans køkken og det eneste vi kunne gøre var at konstatere, at han var død.

Mit indre er stadigvæk et stort totalt kaos, da jeg både er fyldt helt op samt fuldstændigt tømt for følelser og jeg kan slet ikke finde mig selv, selv om jeg godt ved, at jeg findes et eller andet sted midt alt dette kaos.

Ved I godt …


Hverdagen, Årets gang.

… at det er torsdag den 12. november 2020 i dag samt at det betyder, der så er lige præcist 50 dage tilbage af indeværende år samt til vi tager hul på et helt nyt kalenderår i form af år 2021 ?